KVOTECHOK – VESTLIGE ØSTERSØ KALDER PÅ HANDLING
Af Hanne Lyng Winter
Man kan næsten høre sukket fra de fiskere, der til trods for, at de i de sidste mange år har fisket mindre, fisket anderledes og spændt livremmen ind, ikke ser den ønskede effekt. Torsken er ikke kommet tilbage. I hvert fald ikke ifølge biologerne. For første gang peger biologerne i ICES ikke længere på fiskeriet som synderen for, at torskebestand ikke kommer sig. De skriver, at en genopretning af bestanden bør ses i sammenhæng med de forringelser af økosystemet, vi har været vidne til i de sidste mange år. Og hvis vi vil have torsken tilbage. Så skal vi, ifølge ICES, stoppe med at presse økosystemet. En reduktion af næringstilførslerne er helt centralt i ICES rådgivningen. ICES peger dog også på, at en reduktion af bifangster af torsk i trawlfiskeriet efter rødspætter kan bidrage til at genoprette bestanden af torsk.
Fortidens synder
Som sagt peger ICES denne gang ikke pilen imod fiskeriet som årsag til den manglende genopbygning. Men fiskeriet har helt sikkert spillet en markant rolle i, at torskebestanden har det, som den har det i dag. Trawlfiskeriet har i mange år haft et omfattende fiskeri efter helt små torsk. F.eks. i 2019. De såkaldte 5er torsk – der i gennemsnit vejer 500 gram – har faktisk længe udgjort langt størstedelen af fangsterne for trawlfiskeriet i den vestlige Østersø. Og der går altså rigtig mange fisk på et tons, hvis de kun vejer 500 gr. Så fiskeriet er bestemt ikke fri for ansvar.
Et lille lys i mørket er, at biologerne fra ICES har observeret en meget stor årgang af torsk. Faktisk den største årgang i 20 år. Det er denne årgang, der måske atter kan få torsk tilbage i den vestlige Østersø, og bringe lidt håb til fiskeriet.
Men vi skal passe på dem – de små torsk
Derfor bør der oprettes en trawlfri zone i hele område 22, der skal gøres noget ved skarvbestanden, og vi skal stoppe med at forurene vores hav med nærings- og giftstoffer.
Lad os håber de lytter med på Christiansborg. Og gør hvad der skal til. Både for fiskene og for kystfiskernes skyld.
Skarven – ikke til at komme udenom
Det er som om biologerne i ICES ikke helt tror på, at de mange små torsk, de har observeret nogensinde, vil vokse sig store. For der sker noget i den vestlige Østersø, som de ikke kan forklare. De små fisk forsvinder, og det er altså ikke alene fiskeriet, der er skyld i det. Men væk er de. Biologerne fra ICES nævner dog ikke skarven. Men det burde de måske.
I et notat til Folketinget fra februar i 2023, oplyser biologer fra DTU Aqua nemlig, at man i forsøg i den vestlige Østersø har vist, at skarven spiser næsten 60 % af de torsk, man satte ud. Der er tale om foreløbige resultater, men at skarven har stor appetit på torsk, er fuldstændig indiskutabelt. Det fremgår da også af notatet, at skarverne kan være med til at holde bestanden af torsk og fladfisk langs kysten på et meget lavt niveau og dermed hindre fiskeri.
Vi er nået et lavpunkt i vores hidtidige ”forvaltning” af havet. Det er nu vi skal vende skuden. Trawlfri zone er et første træk, der er relativt nemt at implementere, men det er klart at andre tiltag skal følge lige efter.
ER UDLEDNINGERNE FRA RGS90 LOVLIGE?
For når Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort at der ikke må udlede stoffer til miljøet, hvor der i forvejen er for mange af dem; hvordan kan RGS så fortsætte? Og har RGS overhovedet været lovlig i de mange år der er udledt spildevand til Agersø Sund?
Miljøminister Magnus Heunicke (S) kunne ikke svare på Torsten Gejls spørgsmål.
Han kunne heller ikke svare på spørgsmålet om der i den nuværende udledningstilladelse til RGS Nordic er en såkaldt blandingszone – altså en zone, hvor udleder godt må overskride grænseværdierne.
Grunden til at miljøministeren ikke kan svare på spørgsmålet om blandingszoner er, at miljøministeriet – og altså ministerens embedsmænd – ifølge Ingeniøren ikke har et nationalt overblik over hvor der er givet tilladelse til blandingszoner.
Svaret på spørgsmålet om blandingszone er i øvrigt nej. I dag har RGS ingen blandingszone.
Sagen om RGS har – desværre – vist, at vores miljømyndigheder ikke har overblik over, hvor og i hvilke mængder der tilføres miljøfremmede stoffer til vores havmiljø, alt imens den ”kemiske tilstand” i stort set alle vores kystområder blinker rødt. Altså er i dårlig kemisk tilstand for en eller flere stoffer.
Miljømyndighederne har også vejledt f.eks. kommuner forkert i forhold til de regler der gælder for udledning af spildevand til vores havmiljø – og trak derfor den 6. marts i år, dele af deres vejledning om dette tilbage.
Ifølge Magnus Heunicke arbejder hans embedsmænd stadig på en ny vejledning, og på hvilke konsekvenser en sådan måtte have. Også for nuværende tilladelser.
Men altså – det ændrer ikke ved, at der stadig fosser spildevand ud i Agersø Sund fra RGS Nordic, blandt andet som følge af deres ”rensning” af spildevand fra den norske olieindustri.
Det er for FSK-PO helt klart at miljøets minister Magnus Heunicke bør handle nu, og:
1. Annullere den nuværende tilladelse som RGS Nordic har til at importere spildevand fra Norge.
2. Sikre at en evt. ny godkendelse af RGS Nordics spildevandsudledning skal være uden blandingszone og lever op til vandrammedirektivets bestemmelser
3. Sikre at alle udledningstilladelser – både nye og allerede eksisterende – bør tilrettes i lyset af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
Vi afventer i spænding. Sagen om RGS Nordic kan nemlig vise sig at får enorme positive konsekvenser for vores havmiljø, fordi Danmark nu af denne sag kan blive tvunget til at følge EU lovgivningen.
Flere samråd er på vej om vores havmiljø. Alternativet har barslet flere samråd om RGS Nordic og den 25. maj er der samråd om PFAS.
Foto: Greenpeace
HEUNICKE SKAL STOPPE IMPORTEN AF SPILDEVAND TIL RGS NU!
RGS Nordic har i 25 år importeret spildevand fra den norske olieindustri til ”rensning”, og udledt resterne i til Agersø sund. I dag er sundet dødt.
I april meddelte miljøminister Magnus Heunicke (S) at Danmark fremadrettet vil give afslag på import af olieholdigt spildevand, som man ellers tidligere har givet tilladelse til. Det skal vores miljøminister have ros for.
Men, miljøministeren får altså ikke ros for, at han ikke vil røre ved den tilladelse, der allerede er givet.
Der ligger allerede en tilladelse til import, der betyder at RGS Nordic i de næste år kan importeres 500.000 tons spildevand til Danmark fra Norge. Og den tilladelse vil Heunicke altså ikke pille ved, fordi tilladelsen blev givet inden beslutningen blev truffet om at stoppe importen.
Og derfor er det altså først om ca. 2,5 år der vil være sat en ”prop i hullet” for norsk olieindustris forurening af Agersø Sund.
På den baggrund kalder Rent Havmiljø Nu, Greenpeace mfl. Til demonstration på søndag den 14. maj. For at råbe miljøministeren op. Herfra skal lyde en opfordring til alle om at bakke op om demonstrationen.
Miljøminister Magnus Heunicke har mange sager på sit bord, som giver ham en reel politisk mulighed for at sætte en retning, der sikrer, at vi efterlader et hav til de næste generationer, der er en smule bedre end i dag.
Men indtil videre sidder han på hænderne. Desværre også i denne sag om at stoppe importen af affald fra Norge.
Magnus Heunicke har sagt, han vil passe på det danske havmiljø, og det fremgår af regeringsgrundlaget, at Danmark vil leve op til vandrammedirektivet, hvilket betyde at vi skal have ”god tilstand” i vores kystvande i 2027.
Vi når ikke den ”gode tilstand” i tide. Men vi er nødt til at sætte alle sejl til nu, hvis vi nogensinde skal nå derhen, hvor vi atter har et hav, vi kan være bekendt at give videre til de næste generationer.
Det ved Magnus Heunicke godt. Nu skal han ”bare” gøre noget ved det. Han kunne passende starte, ved at sætte en stoppe for tilladelsen til import af spildevand fra Norge.
Magnus Heunicke er desuden kaldt i samråd den 10 maj, om en anden RGS Nordic sag. Samrådet omhandler hvis ansvar, det er, at stå for miljøgodkendelsen af RGS Nordic. Læs mere om samrådet her.
VI REDDER IKKE ÅLEN VED AT FJERNE DEN FRA FROKOSTBORDET
Af Hanne Winter; FSK-PO
I påsken 2023 kørte WWF, Verdensnaturfonden i Danmark kampagne, hvor de opfordrer danskerne til “ikke at spise ål“. WWF hævder, at ålebestanden er reduceret med 98 % siden 1980, og at danskerne derfor ikke bør spise ål. FSK-PO har talt med Andrew Kerr fra Sustainable Eel Group, SEG, om ål, den europæiske plan for dens genopretning, og fremtidsudsigterne for vores ålebestand.
“Jeg vil på ingen måde sige, at ålen har det godt. Arten er i alvorlige problemer, men det går fremad. Måske for langsomt, men jeg er ikke så bekymret som for ti år siden. Der er al mulig grund til at arbejde på en realistisk og mulig plan for ålens genopretning nu, men at stoppe med at spise er intet andet end at fjerne opmærksomheden for det, der virkelig virker. Og det vil ikke føre til ålens genopretning“, siger Andrew Kerr.
Ålen er en bestand – og den er ikke faldet med 98%
WWF hævder i deres “spis ikke ål-kampagne”, at ålebestanden er faldet med 98 %. Men ifølge Andrew Kerr er dette en forenkling, der trækker opmærksomheden væk fra, hvad vi faktisk har opnået indtil nu, og ikke mindst opmærksomheden væk fra, hvad vi er nødt til at gøre nu og her.
Ål vokser op i europæiske farvande. Når de er kønsmodne, vender blankålene tilbage til Sargassohavet for at gyde. De unge larver klækkes og søger tilbage til de europæiske kyster, hvor de ankommer som små gennemsigtige glasål. Fra glasål bliver de til gule ål. Alen kan forblive i dette stadie i mange år, før de skifter til blankål. I den nordlige del af Europa kan denne periode vare 10-50 år, i de varmere sydlige dele tager det i nogle tilfælde kun tre år.
Ålebestanden i hele EU er kun en enkelt bestand. Og glasål vender tilbage til tilfældige kyster. Det betyder, at glasål fra en voksen ål fra danske farvande sagtens kan vende tilbage i det sydlige Europa og omvendt.
I dag – forklarer Andrew Kerr – skønnes det, at ca. 1,3 milliarder glasål ankommer til de europæiske kyster. Dette er omkring 10 % af det, der ankom for 50-100 år siden.
I Nordsø-området var der dog i 80erne en yderligere nedgang i antallet af glasål. En nedgang, der har påvirket området glasåls-ankomster siden.
Hvad der forårsagede denne yderligere nedgang, er uvist, men den er ikke vendt, og den nuværende rekruttering i Nordsøområdet er faktisk kun omkring 1%, fortæller Andrew Kerr, men uddyber, at det er vigtigt at huske på, at dette kun gælder for en del af Europa, og at den samlede mængde glasål, der vender tilbage, ikke er på et så lavt niveau.
Det går bedre for ålen
Ifølge Andrew Kerr er det vigtigste dog ikke de absolutte tal, men at tilbagegangen fra 1980 til 2010 er stoppet efter 2011. Både i Nordsøområdet og i det øvrige Europa, hvilket tyder stærkt på, at EU-planen fra 2007 om at genoprette ålebestanden begynder at virke.
“Ifølge forskere er tilbagegangen i antallet af glasål, der kommer til Europa, stoppet siden 2011, og resultaterne viser faktisk også, at antallet af glasål, der kommer til Europa som helhed, faktisk er stigende“, fortsætter Andrew Kerr.
Åleproblemet er et miljøproblem
Indtil nu har EU’s ålegenopretningsplan primært omhandlet reduktioner i fiskeriet. Senest med EU’s krav om en meget kraftig reduktion i – primært det danske – blankålsfiskeri.
De største trusler mangler dog stadig at blive løst. Ifølge Andrew Kerr er åleforvaltning nemlig primært et miljøproblem. Ifølge Andrew Kerr har fiskeri selvfølgelig en effekt. Men først og fremmest har fiskeri altid skullet tilpasse sig (langsomt forringede) miljømæssige omstændigheder. Derfor er tilstanden i ålebestanden primært et symbol på vores manglende evne til at genopbygge og genoprette vores ferskvandsøkosystemer.
”Når det kommercielle ålefiskerier bliver officielt forbudt (som WWF og andre grønne organisationer ønsker), er den største risiko, at fiskeriet vil fortsætte i det skjulte: ureguleret, småskalalovligt fiskeri af mange slags, drevet af meget lukrative ulovligt handelsmarkeder”, siger Andrew Kerr.
Andrew Kerr mener, at hvis ålen ikke længere er en kommerciel art, er der en stor risiko for, at de foranstaltninger, der faktisk ville hjælpe på ålens genopretning, ikke bliver prioriteret eller implementeret, og ålen – som de fleste andre ferskvandsarter – vil blive glemt.
“Faktisk kan det at bibeholde ålen som en velreguleret kommerciel art være den eneste måde at redde ålen på i det lange løb,” siger Andrew Kerr.
Også flere store ål ved kysterne
Andrew Kerr forklarer, at glasål-indekset – antallet af glasål – er stoppet med at falde efter 2011, og nu stiger, men at man nu også ser en effekt af de tiltag, der er gjort siden 2007, ved at også de lokale bestande af ål stiger. Noget som mange fiskere oplever. Også i Danmark oplever fiskere en stigning i antallet af voksne ål. Og Andrew Kerr hører det samme fra hele EU.
“Vi er ikke i mål endnu. Men de resultater, vi ser nu, indikerer, at vi sandsynligvis er på rette vej. Lad os ikke risikere alt ved at ændre taktik nu”, siger Andrew Kerr.
Red ålens levesteder – luk ikke fiskeriet eller stop med at spise ål
Ålens levesteder og deres genopretning er ifølge Andrew Kerr nøglen til at redde ålen.
Andrew Kerr uddyber dette synspunkt med Biscayabugten som et eksempel. Andrew Kerr fortæller FSK-PO, at 75 % af alle glasål, der kommer til Europa, ankommer her, og området modtager årligt over en milliard glasål. Men området er for ødelagt til faktisk at optage og understøtte de mange ål, der ankommer, fordi så mange vådområder er drænet, og der er utallige barrierer for ålens naturlige migration.
“Hvis vi vil redde den europæiske ål, ville Biscayabugten være et godt sted at starte med at genoprette ålens naturlige levesteder. At stoppe fiskerne i at tjene til livets ophold uden at tage fat på at genoprette levestederne, vil ikke løse vores udfordring med at genoprette ålebestanden,” siger Andrew Kerr.
Ifølge Andrew Kerr har fiskerierne et eget ansvar for at forvalte fiskeriet godt og bidrage til den overordnede beskyttelse på den bedst mulige måde. Derfor har Sustainable Eel Group udviklet en frivillig certificeringsordning for ålefiskere, åle-forhandlere og forarbejdningsvirksomheder. Ordningen hedder Eel Standard. Ifølge Andrew Kerr har et stigende antal fiskere (dog især i glasål-fiskeriet) i dag denne certificering.
Ifølge Andrew Kerr er tabet af vådområder, de 1,3 millioner spærringer og dæmninger, de ødelagte ferskvandsøkosystemer og ulovlig handel med glasål uden for EU de største trusler mod genopretningen af ålebestanden.
Og disse trusler skal minimeres eller helt fjernes. Ålereguleringen fra 2007 var ifølge Andrew Kerr et godt første skridt, men ifølge ham og Sustainable Eel Group er det er nu tid til at udvide indsatsen og tage fat på de “ikke så lette udfordringer”, dvs. miljøproblemerne.
Dette uddyber Sustainable Eel Group i deres Eel Deal plan, hvor de kræver den nødvendige beskyttelse af ålen inden 2030. (#EelDeal2030)
NY FISKERI-ALLIANCE SÆTTER BÆREDYGTIGHEDEN I FISKERIET UNDER LUP
Som medlem af alliancen bakker man op om en fælles vision om, at alle fisk, skaldyr og tang m.v. er fanget, høstet og produceret bæredygtigt. Og missionen om, at der skal sikres en mangfoldig og vild natur under vandoverfladen, dyrevelfærd og retfærdige arbejdsvilkår. Desuden skal der arbejdes på mere gennemsigtighed, sporbarhed, en optimal råvareudnyttelse og minimering af spild, hele vejen igennem produktionskæden.
David Lange fra FSK-PO understregede behovet for at se med friske øjne på fiskeriet – ikke mindst af hensyn til at kunne rekruttere en ny generation, der kan bidrage til den grønne omstilling. Det kræver et øget fokus på kystfiskerordningen for sikre kvoter til den næste generation. Men allervigtigst skabe en positiv fortælling der lægger vægt på muligheder fremfor begrænsninger når det gælder det skånsomme kystfiskeri.
Samtidigt er det uhyre vigtigt ikke at glemme de akutte udfordringer for de skånsomme kystfiskere med alt lige fra lokal forurening til sæler og skarv og diverse reguleringer og forbud. Her er det især forbuddet mod ålefiskeriet og begrænsningen af torskefiskeriet, der har ramt hårdt.
Om organisationen Etisk Handel: En medlemsbaseret, landsdækkende organisation, der arbejder ud fra almennyttige formål om at fremme etisk handel. Medlemmerne består af virksomheder, erhverv- og brancheorganisationer, fagbevægelsen, civilsamfunds-organisationer og offentlige institutioner samt fonde. Læs mere om alliancen på etiskhandel.dk/aktiviteter/alliancer/dansk-alliance-for-baeredygtig-fiskeri/.
ÅBENT BREV TIL FISKERIMINISTEREN OM KRABBEKLØR
“Kære Jacob Jensen
Vi skriver til dig i forbindelse med begrænsningerne på landinger af krabbeklør, som i
øjeblikket giver de danske kystfiskere store udfordringer i Nordsøen.
Reglen har ophav i EU* , og blev i sin tid indført af Storbritannien, og handler om, at erhvervsfiskere, der ikke
bruger tejner, kun må lande 75 kg krabbeklør pr. fangstrejse. Oprindelsen og forklaringen til reglen er ikke umiddelbart kendt.
Fiskeriet af taskekrabber blandt kystfiskere med garn er, med den stigende forekomst af krabberne, blevet af stor økonomisk betydning. Det er desværre ikke fysisk muligt at frigøre krabberne hele fra garnet, hvorfor krabberne aflives førend krabbeklør aftages og landes.
Det er derfor en regel, som i meget høj grad står i vejen for udviklingen af kystfiskeriet ved at sætte en uforklarlig og uhensigtsmæssig begrænsning på landingerne af krabbeklør.
I øjeblikket står vi i Danmark dog med den mulighed, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i øjeblikket har formandskabet for den regionelle Scheveningen fiskerigruppe. Ved enighed blandt medlemmerne i Scheveningen, er der med en delegeret retsakt mulighed for egenhændigt at ændre bilagene i EU’s tekniske regler for fiskeri og dermed denne regel.
Dette vil vi i FSK-PO derfor på det kraftigste opfordre til, at ministeriet prioriterer ved, at der arbejdes målrettet i Scheveningen på at få afskaffet reglen, alternativt få sat mængderne, der kan landes, markant op.
Med venlig hilsen,
Reinhardt Schmidt
Næstformand
Søren Jacobsen
Formand”
* forordning nr. 1241/2019 om bevarelse af fiskeressourcerne, bilag 5, der gælder for Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat