Af Marc Eskelund, politisk rådgiver i FSK-PO
I oktober går kvoteforhandlingerne for alvor i gang i EU. Forhandlinger, der kan være lange og svære. I denne explainer kan man læse mere om hvordan, hvornår og hvem der deltager i årets forhandlinger. Vi starter med Østersøen.
Traditionen tro sætter forhandlingerne for EU’s fiskekvoter til 2024 i gang den 23-24. oktober, hvor EU’s fiskeriministre mødes i Luxemborg for at bestemme fiskerimulighederne for Østersøen.
Med udgangspunkt i ICES’s(International Council for the Exploration of the Sea) rådgivning, skal ministrene blive enige om kvoter på torsk, rødspætter, brisling, sild og laks for et område, der starter i område 22 (Vestlige Østersø) og fortsætter hele vejen op den botniske bugt. Heri er der flere opdelte områder, som fiskekvoterne fastsættes ud fra, og hvor de forskellige medlemslande har sine historisk baserede fiskeriandele.
For Danmark er fokus især på torsken, både den vestlige og østlige bestand, rødspætter samt sild og brisling. Og hvor Rådsmøderne med forhandlingerne om kvoterne i Østersøen tidligere har været et overflødighedshorn med tildeling af kvoter i tusindvis af tons, er det desværre for visse bestande kraftigt reduceret de seneste år.
Mens de pelagiske bestande øst for Bornholm trives, ser det værre ud for konsumbestandene omkring de indre danske farvande. De to torskebestande er decimeret betydeligt med bifangstkvoter og lukkeperiode til følge, og for “vestsilden” har dette også være tilfældet i mange år. Rødspættebestanden har det efter forskernes vurdering dog godt, og rådgivningen fra ICES tillader en kvote på over 10.000 tons. Det er dog ikke en observation, som deles af fiskerne, og en meget lav dansk kvoteudnyttelse bekræfter desværre dette.
Den danske fiskeriminister tager til forhandlingerne med et mandat fra det danske Folketing, der som udgangspunkt giver ham mulighed for at hjembringe de bedste resultater for dansk fiskeri. (Se forhandlingsresultatet fra oktober for Østersøen nederst i denne artikel).
Næste trin er Nordsøen og Skagerrak
I løbet af november og december forhandles de fleste kvoter i Nordsøen og Skagerrak i bi- og trilaterale aftaler mellem Norge, EU og Storbritannien (sammen med gensidige adgangsbetingelser), mens fiskerimuligheder for bestande kun i EU-farvande (som fx Kattegat, Biscayen, Middelhavet) forhandles i et ministerrådsmøde mellem EU’s fiskeriministre i starten af december 2024.
Det er forhandlingerne på kryds og tværs, men også internt mellem Storbritannien og Norge, der gør, at disse forhandlinger kan være besværlige og langtrukne.
Det er også her, at der typisk bliver lavet årlige bestemmelser for EU’s ålefiskeri i saltvand.
EU-kvoterne er sat som følger for 2024 for Østersøen
Ved forhandlingerne om fiskekvoter for Østersøen forhandles om 10 forskellige bestande, hvoraf følgende syv fiskekvoter har særlig relevans for dansk fiskeri. EU-kvoterne er sat som følger for 2024:
-
- Torsk i den vestlige Østersø: 340 tons til bifangst (-31 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -72 pct.)
- Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
- Sild i den vestlige Østersø: 788 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -50 pct.)
- Sild i den centrale Østersø: 40.368 tons (-43 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -60 pct.)
- Brisling: 201.000 tons (-10 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -23 pct.)
- Rødspætte: 11.313 tons (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
- Laks: 53.967 styk (-15 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret).
Lukkeperioderne ser umiddelbart ud til at fortsætte uændret.
Resultater af mødeforløbet i 2023 kan man læse om på https://www.consilium.europa.eu/en/meetings/agrifish/2023/09/18/ efterhånden som kvoteren blive vedtaget.
FSK-PO mener
FSK-PO mener vi, at man skal finde inspiration fra Sverige, som har reserveret fiskeriet efter konsumarter til skånsomme redskaber. Det skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø er alligevel på nuværende tidspunkt det økonomisk mest betydende fiskeri i regionen, da det både fisker selektivt efter den mellemstore fisk og med minimal påvirkning af bundmiljøet. Og tilmed hvor vi som land får økonomisk mest ud af fisken (højere pris pr. kg) og dermed også højest gevinst for lokalsamfundene i de mindre havne i indre danske farvande. Vi mener desuden ikke at beslutninger om ålefiskeriet hører hjemme i de årlige fiskeriforhandlinger. Forvaltning af ålen i EU, mener vi hører hjemme i den særskilte “åleforordning” vedtaget af alle medlemslandene i 2012.