FORHANDLING AF KVOTER I EU’S MINISTERRÅD FOR FISKERI
I oktober går kvoteforhandlingerne for alvor i gang i EU. Forhandlinger, der kan være lange og svære. I denne explainer af rådgiver Marc Eskelund kan man læse mere om hvordan, hvornår og hvem, der deltager i årets forhandlinger. Vi starter med Østersøen.
Billede afFrida Gregersen
Traditionen tro sætter forhandlingerne for EU’s fiskekvoter til 2024 i gang den 23-24. oktober, hvor EU’s fiskeriministre mødes i Luxemburg for at bestemme fiskerimulighederne for Østersøen.
Med udgangspunkt i ICES’s(International Council for the Exploration of the Sea) rådgivning, skal ministrene blive enige om kvoter på torsk, rødspætter, brisling, sild og laks for et område, der starter i område 22 (Vestlige Østersø) og fortsætter hele vejen op den botniske bugt. Heri er der flere opdelte områder, som fiskekvoterne fastsættes ud fra, og hvor de forskellige medlemslande har sine historisk baserede fiskeriandele.
For Danmark er fokus især på torsken, både den vestlige og østlige bestand, rødspætter samt sild og brisling. Og hvor Rådsmøderne med forhandlingerne om kvoterne i Østersøen tidligere har været et overflødighedshorn med tildeling af kvoter i tusindvis af tons, er det desværre for visse bestande kraftigt reduceret de seneste år.
Mens de pelagiske bestande øst for Bornholm trives, ser det værre ud for konsumbestandene omkring de indre danske farvande. De to torskebestande er decimeret betydeligt med bifangstkvoter og lukkeperiode til følge, og for “vestsilden” har dette også være tilfældet i mange år. Rødspættebestanden har det efter forskernes vurdering dog godt, og rådgivningen fra ICES tillader en kvote på over 10.000 tons. Det er dog ikke en observation, som deles af fiskerne, og en meget lav dansk kvoteudnyttelse bekræfter desværre dette.
Den danske fiskeriminister tager til forhandlingerne med et mandat fra det danske Folketing, der som udgangspunkt giver ham mulighed for at hjembringe de bedste resultater for dansk fiskeri. (Se forhandlingsresultatet fra oktober for Østersøen nederst i denne artikel).
Næste trin er Nordsøen og Skagerrak
I løbet af november og december forhandles de fleste kvoter i Nordsøen og Skagerrak i bi- og trilaterale aftaler mellem Norge, EU og Storbritannien (sammen med gensidige adgangsbetingelser), mens fiskerimuligheder for bestande kun i EU-farvande (som fx Kattegat, Biscayen, Middelhavet) forhandles i et ministerrådsmøde mellem EU’s fiskeriministre i starten af december 2024.
Det er forhandlingerne på kryds og tværs, men også internt mellem Storbritannien og Norge, der gør, at disse forhandlinger kan være besværlige og langtrukne.
Det er også her, at der typisk bliver lavet årlige bestemmelser for EU’s ålefiskeri i saltvand.
EU-kvoterne er sat som følger for 2024 for Østersøen
Ved forhandlingerne om fiskekvoter for Østersøen forhandles om 10 forskellige bestande, hvoraf følgende syv fiskekvoter har særlig relevans for dansk fiskeri. EU-kvoterne er sat som følger for 2024:
Torsk i den vestlige Østersø: 340 tons til bifangst (-31 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -72 pct.)
Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
Sild i den vestlige Østersø: 788 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -50 pct.)
Sild i den centrale Østersø: 40.368 tons (-43 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -60 pct.)
Brisling: 201.000 tons (-10 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -23 pct.)
Rødspætte: 11.313 tons (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
Laks: 53.967 styk (-15 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret).
Aktuelle nyheder
18. november 2024
Grøn Trepart – et skridt i den rigtige retning, men meget mere handling nødvendig
FSK-PO mener, at den nye politiske aftale om Grøn Trepart sætter mere…
27. september 2024
Åbent brev til ministeren: Nu er tiden kommet til at få stoppet bomtrawlsfiskeriet i Skagerrak
“Selvom skiftende danske regeringer har været kritiske over for…
24. september 2024
Debatindlæg i Altinget: “Bæredygtigt fiskeri drukner i halve løsninger”.
I et nyt debatoplæg i Altinget Miljø retter David Lange, direktør i…
5. september 2024
Tænketanken Hav vil udfase bundtrawl inden 2040
Tænketanken Hav, som Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO),…
11. juli 2024
Fiskeristyrelsen lægger sig fladt ned
I fredags den 28. juni offentliggjorde Fiskeristyrelsen deres redegørelse…
8. juli 2024
Spritny rapport viser at lokalsamfundet har stor gavn af kystfiskere
Fiskeri er ikke kun produktion, det er også en kulturoplevelse.…
5. juli 2024
Fint besøg fra Oceana: Fremme af skånsomt kystfiskeri – en kampagnefilm
Holdet bestod af to personer fra Oceana og et filmhold på tre personer…
4. juli 2024
Britisk organisation udvikler værktøj til grøn omstilling af fiskeriet
En omlægning af fiskeriet til mere skånsomt kystfiskeri er en udfordring.…
18. juni 2024
DTU vil undersøge marsvin
Derfor vil DTU gerne undersøge, hvordan de danske marsvinebestande hænger…
18. juni 2024
Nej til indvinding af råstoffer i bygherreområde Moselgrund
FSK-PO er generelt kritisk overfor indvinding af råstoffer til havs. Ikke…