Miljøministeriet har i årevis undladt at give et retvisende billede af, hvor forurenet de danske havområder er med kemikalier og tungmetaller. Det sker på trods af tidligere løfter om forbedringer – og selv efter miljøminister Magnus Heunickes (S) nylige garanti om, at 31 stoffer fremover vil blive inkluderet i vurderingerne af havmiljøets tilstand.

Men flere problematiske stoffer som kobber, zink, AMPA og PFAS’er er stadig ikke en del af de officielle vurderinger. Det skyldes blandt andet, at der ikke er fastsat såkaldte grænseværdier, som er afgørende for at kunne vurdere, hvornår forureningsniveauet udgør en fare for det marine liv og kræver handling.

Ifølge Lasse Baaner, lektor i miljøret ved Københavns Universitet, er der imidlertid også andre forklaringer i spil såsom økonomien for dansk erhvervsliv. Han udtaler, at man ofte vælger “at undersøge lidt mere”, i stedet for at tage “de nødvendige beslutninger”.

Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet

Klapning – altså bortskaffelse af opgravet havbundsmateriale ved nedsænkning på åbent hav – er en af kilderne til spredning af miljøfarlige stoffer i de danske farvande. Klapning er i dag den billigste løsning, da materialet kan dumpes afgiftsfrit til havs.

Miljøministeriets egne dokumenter viser dog, at hvis der indføres nye grænseværdier for tungmetaller og kemikalier som kobber og zink, vil det blive langt vanskeligere – og dyrere – at fortsætte med klapning som affaldshåndtering. Eksempelvis fremgår det, at hele 80 % af procent af sedimentet fra Odense Havn og sejlrende ikke længere vil kunne klappes, hvis de foreslåede grænseværdier for kobber bliver indført.

I stedet vil materialet skulle deponeres i spulefelter på land, hvilket er markant dyrere. Ifølge embedsværket kan omkostningerne stige med op til det tyvedobbelte, hvis ministeriet indfører de manglende grænseværdier for eksempelvis kobber. Ministeriets beregninger viser også, at det kan koste et sted mellem “135-147 mio. kroner per år og 3,5 mia. kroner per år”.

Implementering af EU-regulering kræver mere omtanke 

De fem principper for implementering af EU-regulering har til formål at sikre, at der i forbindelse med implementering af EU-regulering ikke pålægges erhvervslivet unødvendige byrder, medmindre væsentlige hensyn taler herfor.

Det første princip fastslår, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. I praksis har dette princip vist sig at få alvorlige konsekvenser, når det anvendes ukritisk.

Vi står nu med et konkret og aktuelt  eksempel, hvor der er mange flere skadelige stoffer i havet, end vi er blevet gjort opmærksom på. Man har valgt kun at leve op til EU’s minimumskrav, og der er derfor ikke grebet rettidigt eller tilstrækkeligt ind for stofferne. Man har med andre ord valgt at “hoppe over, hvor gærdet er lavest” og undladt at tage de nødvendige skridt, selvom der var dokumentation for det.

Det bør ikke være et mål i sig selv at gøre mindst muligt. Vi mener, at myndighederne aktivt bør vurdere, hvornår det er tilstrækkeligt at følge EU’s minimumskrav – og i de tilfælde, hvor der foreligger viden, som peger på behovet for en stærkere indsats, bør man handle derefter.

Foto: Klimabevægelsen