SEAGLOW: Innovation til et grønnere fiskeri
Vi deltager aktivt i det spændende SEAGLOW-projekt, der handler om innovation for et grønt fiskeri.
Projektet har til formål at udforske og demonstrere potentialet af forskellige teknologiske løsninger, der skal reducere forbruget af fossile brændstoffer og drivhusgasemissioner fra mindre fiskefartøjer i Nordsøen og Østersøen. Målsætningen er at minimere den miljømæssige påvirkning fra vores fartøjer.
SEAGLOW arbejder på følgende teknologier:
- Hybrid-elektriske motorer
- Metanoldrevne motorer
- Holdbare polymerbaserede overfladebelægninger, der forhindrer begroning, reducerer modstand og forbedrer motorens effektivitet
- Billige permanente sensorer til at fremme bæredygtig sejlads.
Vi er glade for at være en del af projektet. Du kan læse mere om SEAGLOW på deres hjemmeside.
Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet
Miljøministeriet har i årevis undladt at give et retvisende billede af, hvor forurenet de danske havområder er med kemikalier og tungmetaller. Det sker på trods af tidligere løfter om forbedringer – og selv efter miljøminister Magnus Heunickes (S) nylige garanti om, at 31 stoffer fremover vil blive inkluderet i vurderingerne af havmiljøets tilstand.
Men flere problematiske stoffer som kobber, zink, AMPA og PFAS’er er stadig ikke en del af de officielle vurderinger. Det skyldes blandt andet, at der ikke er fastsat såkaldte grænseværdier, som er afgørende for at kunne vurdere, hvornår forureningsniveauet udgør en fare for det marine liv og kræver handling.
Ifølge Lasse Baaner, lektor i miljøret ved Københavns Universitet, er der imidlertid også andre forklaringer i spil såsom økonomien for dansk erhvervsliv. Han udtaler, at man ofte vælger “at undersøge lidt mere”, i stedet for at tage “de nødvendige beslutninger”.
Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet
Klapning – altså bortskaffelse af opgravet havbundsmateriale ved nedsænkning på åbent hav – er en af kilderne til spredning af miljøfarlige stoffer i de danske farvande. Klapning er i dag den billigste løsning, da materialet kan dumpes afgiftsfrit til havs.
Miljøministeriets egne dokumenter viser dog, at hvis der indføres nye grænseværdier for tungmetaller og kemikalier som kobber og zink, vil det blive langt vanskeligere – og dyrere – at fortsætte med klapning som affaldshåndtering. Eksempelvis fremgår det, at hele 80 % af procent af sedimentet fra Odense Havn og sejlrende ikke længere vil kunne klappes, hvis de foreslåede grænseværdier for kobber bliver indført.
I stedet vil materialet skulle deponeres i spulefelter på land, hvilket er markant dyrere. Ifølge embedsværket kan omkostningerne stige med op til det tyvedobbelte, hvis ministeriet indfører de manglende grænseværdier for eksempelvis kobber. Ministeriets beregninger viser også, at det kan koste et sted mellem “135-147 mio. kroner per år og 3,5 mia. kroner per år”.
Implementering af EU-regulering kræver mere omtanke
De fem principper for implementering af EU-regulering har til formål at sikre, at der i forbindelse med implementering af EU-regulering ikke pålægges erhvervslivet unødvendige byrder, medmindre væsentlige hensyn taler herfor.
Det første princip fastslår, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. I praksis har dette princip vist sig at få alvorlige konsekvenser, når det anvendes ukritisk.
Vi står nu med et konkret og aktuelt eksempel, hvor der er mange flere skadelige stoffer i havet, end vi er blevet gjort opmærksom på. Man har valgt kun at leve op til EU’s minimumskrav, og der er derfor ikke grebet rettidigt eller tilstrækkeligt ind for stofferne. Man har med andre ord valgt at “hoppe over, hvor gærdet er lavest” og undladt at tage de nødvendige skridt, selvom der var dokumentation for det.
Det bør ikke være et mål i sig selv at gøre mindst muligt. Vi mener, at myndighederne aktivt bør vurdere, hvornår det er tilstrækkeligt at følge EU’s minimumskrav – og i de tilfælde, hvor der foreligger viden, som peger på behovet for en stærkere indsats, bør man handle derefter.
Foto: Klimabevægelsen
FAKTA
DOKUMENTER
Åbn eller download faktadokumenterne her
FSK-PO deltog i debat om fremtidens marine nationalparker
I lørdags deltog FSK-POs formand, Søren Jacobsen, i et arrangement, der var arrangeret af Levende Hav, Danmarks Naturfredningsforening og Øresundsakvariet.
Søren præsenterede FSK-PO som forening og satte fokus på vores mærkesager. Derudover fortalte han om, hvordan man kan udnytte en marin nationalpark som Øresund.
Arrangementet samlede også flere byrådsmedlemmer fra Helsingør Kommune, heriblandt Knud Mogensen (Radikale Venstre), Thomas Horn (Socialdemokratiet), Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti) og Bente Borg Donkin (SF), som hver især bidrog med deres syn på havet. Derudover deltog Jens Peder Jeppesen, havbiolog og akvariechef ved Øresundsakvariet, med faglige indsigter og perspektiver.
Dagen bød på en god debat om havets udfordringer og potentialer samt marine nationalparker. Der var bred enighed om, at vi alle har et fælles ansvar for at beskytte havet.
Havet er forurenet med langt flere kemikalier end først antaget
Nye oplysninger afslører, at det danske havmiljø er stærk kemisk forurenet – langt mere, end Miljøministeriet tidligere har informeret offentligheden om. Ifølge nye vurderinger, som blandt andet baserer sig på målinger af miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund, er stort set alle kystnære vandområder i Danmark forurenet med miljøfarlige stoffer i koncentrationer, der overskrider grænseværdierne. Analysen er baseret på data fra miljømyndighedernes tilstandsvurdering.
Ministeriet undlod centrale målinger
Det viser sig nu, at de danske kystvande er forurenet med dobbelt så mange miljøfarlige stoffer, som myndighedernes tilstandsvurderinger i årevis har vist. Og at stort set alle 123 vandområder langs de danske kyster er forurenede med flere stoffer, end ministeriet hidtil har fortalt. Fordi der ikke har eksisteret officielle grænseværdier, blev resultaterne udeladt.
Med udkastet til den nye vurdering af havets kemiske tilstand er billedet nu radikalt forandret. Antallet af vandområder, der er forurenet med fem eller flere miljøfarlige stoffer, stiger fra 9 til hele 75 ud af 123. Og i 31 af dem er koncentrationerne op til hundrede gange højere end de kommende grænseværdier.
En kemisk cocktail truer havets liv
Det er ikke småting, der hvirvler rundt i havet: arsen, nikkel, bly, kviksølv og chrom er blot nogle af de stoffer, der nu dukker op i alarmerende mængder. Stoffer, der kan være kræftfremkaldende, give øget dødelighed og svække immunforsvaret. Når disse stoffer optræder sammen, kan de forstærke hinandens negative effekt – og skabe en kemisk cocktail, der ikke blot truer dyrelivet og biodiversiteten, men hele havets økosystem.
Det handler også om fiskerne – og om fremtiden
For dem, der lever af havet, er det ikke bare et spørgsmål om tal og grænseværdier. Det handler om levebrød og arbejdspladser. Når fiskebestandene falder, falder eksistensgrundlaget for fiskeriet med. Vi ser allerede konsekvenserne, og tallene bekræfter også, at havet er under pres. EU har for længst stillet et krav om, at de danske farvande senest i 2027 skal være i “god økologisk stand”, men ikke ét eneste af vores 123 vandområder lever op til målene.
Det er ikke nok at lægge planer. Vi har brug for konkret handling, da det er vigtigt for både fiskerne og fiskene, at vi har et sundt hav. Vi har ikke tid til flere udskydelser. Vi har brug for handling, før det er for sent.
Miljøministeren er nu blevet kaldt i samråd vedr. sagen.
FAKTA
DOKUMENTER
Åbn eller download faktadokumenterne her
Tak for nogle gode dage og spændende debatter på Naturmødet!
I teltet hos Radikale Venstre diskuterede vi havmiljøets dårlige forfatning fra tre perspektiver: dykkerens, fiskerens og bonderøvens. Det gjorde vi sammen med dykker Peter Lundgren Gregersen fra Martec og tv-vært og formidler Frank Erichsen.
Sammen med Sarah Hellebæk (Krogerup Højskole) og Joachim Hjerl (foreningen Havhøst) talte vi om regenerativ dyrkning og de store muligheder, som dyrkning af tang og muslinger i vandsøjlen rummer – både i forhold til at forbedre tilstanden langs kysterne og til at skabe sunde fødevarer og nye indtjeningsmuligheder i kystfiskeriet.
I teltet hos WWF deltog David i en vigtig debat om spøgelsesnet – med Jesper Appel (foreningen North Nature), Marianne Bigum (havmiljøordfører fra SF) og Thomas Kirk (WWF).
På den store Thunderdome-scene satte vi fokus på fiskeri og fiskekollaps med Svend-Erik Andersen (Danmarks Fiskeriforening), Maria Reumert Gjerding (Danmarks Naturfredningsforening), borgmester Tobias Birch Johansen fra Læsø og professor Karen Timmermann (DTU).
Det står klart, at fiskeriet står over for store forandringer og en nødvendig omstilling til mere skånsomt og klimavenligt fiskeri – og til nye forsyningskæder. Det vil kræve, at vi tænker i nye baner, griber de nye muligheder og samtidig hjælper med at rydde op i fortidens synder, som for eksempel mistede fiskeredskaber.
Men det er også tydeligt, at der er stor opbakning til den omstilling – blandt befolkningen, politikerne, miljøorganisationerne og ikke mindst blandt de mange unge, der deltager i Naturmødet.
Alle vil gerne bidrage – og også gerne lytte til de bekymringer, vi har for fremtiden. Men det kræver, at vi i fiskeriet forholder os til virkeligheden og sammen forestiller os en fremtid – ikke bare om to-tre år, men om 10 og 20 år.
Vi håber derfor også, at de politikere, som netop nu forhandler om fremtidens fiskeri, har “det lange lys på” og ikke tænker for kortsigtet.
Vi ser allerede frem til Naturmødet 2026.
Fedtemøget har ramt de danske kyster hårdt
Vi ser en alarmerende stigning i mængden af fedtemøg langs vores kyster – tidligere og kraftigere end normalt. Sportsfiskere, dykkere og forskere melder om en bekymrende udvikling, som kan få store konsekvenser for livet under overfladen.
Fedtemøg kan dræbe liv i havet på to måder. Hvis der er meget fedtmøg, opstår iltsvind, fordi nedbrydningen af fedtemøg forbruger al ilten. Desuden kan fedtmøget skygge for vækst af andre planter, så de forsvinder. Dermed forsvinder også levesteder for nogle dyr.
I år skyldes det varme, som aktiverer de gamle udledninger, som ligger som slam på havbunden. Det er landbrugets udledninger af næringsstoffer de seneste 50 år, som ligger som en gammel miljøgæld nede på fjordbunden.
Det er en påmindelse om, at vores handlinger på land har konsekvenser for havet – og den grønne trepart er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Vores medlemmer i indre farvande bekræfter også, at fedtemøget er kommet tidligere i år, hvilket vækker stor bekymring.
Læs hele historien her
Ny fiskerilov i Grønland vækker debat
Grønland har netop vedtaget en ny fiskerilov, som kan få stor betydning for landets fremtid. Men loven har også vakt bekymring – både i Grønland og i Danmarks. For det handler ikke kun om fisk, men også om magten over havets ressourcer i en tid med stigende international opmærksomhed, samt hvordan værdierne forbliver i kystsamfundene og gavner kommende generationer.
Vi har skrevet et debatindlæg om situationen i Grønland, som viser, hvad der er på spil, når fiskeriet fjernes fra kystsamfundene. Det er en debat, der også vedrører os i Danmark, da erfaringerne viser, hvordan fiskerettigheder, der samles på få hænder, kan gå ud over de lokale fiskere – både i Grønland og i Danmark
Med den nye lov ønsker Grønland at sikre, at grønlandske selskaber får bedre adgang til fiskeriet, og at kvoter ikke samles på alt for få hænder. Derfor indføres et loft over, hvor mange kvoter én aktør må eje. Men mange frygter, at det ikke er nok til at forhindre en udvikling, hvor store aktører får for meget magt – som det skete i Danmark.
I Danmark blev fiskerikvoter gjort frit omsættelige i 2005. Det betød, at kvoterne kunne købes og sælges uden begrænsninger. I dag kontrollerer få selskaber og ganske få fiskere en stor del af kvoterne, og mange mindre fiskere må leje sig adgang til fisk, der tidligere var et fælles gode. Det har svækket lokalsamfundet og øget uligheden.
I Norge har man valgt en anden vej. Her er kvoterne tæt knyttet til den enkelte fisker og kan ikke bare sælges videre frit. Det har skabt et stærkt fiskerierhverv, hvor værdierne i højere grad bliver i lokalsamfundene.
Grønland har stadig valget. Danmark viser, hvordan det kan gå galt. Norge viser, at det kan gøres anderledes. Fiskene svømmer frit og tilhører ingen. Spørgsmålet er, hvem der får adgang til dem – og med hvilket ansvar.
Du kan læse hele debatindlægget her
Fiskeridebatten er ikke afsporet – det er forvaltningen
I dag har vi et indlæg i Altinget.dk som svar til professor emeritus Peder Andersen, der tidligere skrev, at debatten om fiskeriet var afsporet. Professoren skriver bl.a., at “det ikke er realistisk at omlægge al fiskeri til garnfiskeri”. Men det er der heller ingen, der har foreslået. Det er det, man kalder en stråmand.
Et af problemerne er derimod, at rettigheder er blevet en handelsvare med IOK/FKA – en model, som professor Peder Andersen selv var en varm fortaler for tilbage i 2005. Mange af jer har mærket konsekvenserne. Kvoterne er røget på færre hænder og har favoriseret ganske få fiskere. De små havne og landingspladser er blevet klemt – eller helt forsvundet. Lokale arbejdspladser er gået tabt, og uligheden i fiskeriet er vokset de sidste 20 år.
Professoren kalder desuden Kystfiskerordningen for en rendyrket støtteordning, som skal holde liv i nogle få kystfiskere. Men det passer heller ikke. Kystfiskerordningen handler om meget mere end det – bl.a. om at rette op på noget af den skævhed og sikre, at der er adgang til tilgængelige fiskerettigheder for både nuværende fiskere og kommende generationer af unge kystfiskere i flere lokalområder – og det er netop dét, som én lukket kystfiskerordning kan. Derfor bør man bakke fiskeriminister op om Jacob Jensen og regeringen.
Den retning bør styrkes – ikke svækkes. Det er faktisk dét, EU selv lægger op til i artikel 17, som vi i Danmark er forpligtet til at følge: Nemlig at fordele fiskerettigheder efter miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn – så vi kan få et mangfoldigt og forskelligt fiskeri, der fordeler sig over flere egne af landet.
Læs hele indlægget her: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/skaansomt-kystfiskeri-fiskeridebatten-er-ikke-afsporet-men-det-er-forvaltningen
Ny bevilling skal søges pga. CO2-afgift
Vi er blevet gjort opmærksomme på, at Skattestyrelsen har sendt besked til alle fiskere om, at der i forbindelse med den nye CO2-afgift skal søges om ny bevilling til afgiftsfritagelse/-godtgørelse. Dette gælder både CO2-afgiften og de eksisterende energiafgifter, herunder NOx og svovlafgift. Ansøgningen skal være indsendt senest 1. maj 2025.
Sådan ansøger I om en ny bevilling:
I ansøger om en ny bevilling ved at udfylde og sende blanket 23.024 til Skat.dk.
1) Download blanket 23.024. I kan også finde den på skat.dk.
2) Indtast skibets kendingsbogstaver i feltet evt. registreringsnummer og navn, og indtast øvrige oplysninger.
3) Log på skat.dk/tastselverhverv –> Kontakt –> Skriv til os –> Indsend/indberet til os (fx blanket/bilag) –> Blanketter –> Andre blanketter og bilag.
Skriv sags- eller journalnummeret på jeres nuværende bevilling i beskeden.