Fiskeristyrelsen lægger sig fladt ned
I fredags den 28. juni offentliggjorde Fiskeristyrelsen deres redegørelse om forvaltningen af motorkraft i områder med motorkraftbegrænsninger, som bl.a. Limfjorden, Rødspættekassen og område 22 i Østersøen. Sagen om de ulovligt store motorer har længe været kendt i fiskerikredse.
Ministeren tager sagen meget alvorligt, og vi i FSK forventer nu, at myndighederne får bragt orden på dette problem, som har haft store omkostninger for havmiljøet og kystfiskerne. Direktøren fra Fiskeristyrelsen siger bl.a.:
”… På motorkraftområdet og vores kontrol af redskaber kan jeg konstatere fejl eller mangler i relation til styrelsens bidrag til bl.a. besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, styrelsens præcisering af nedbremsningsforbuddet og håndteringen af konkrete overtrædelsesager.”
Hvad sker der nu i sagen
Hvad der skal ske nu i forhold til motorkraft, kan man læse mere om på ministeriets hjemmeside. Man skal især bemærke, at der rettes op på sanktionspraksis, og at overvågning og ny bekendtgørelse vil indgå i de kommende forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri, Fiskeristyrelsen genoptager med det samme kontrollen af fartøjers motorkraft. Kontrollen af motorkraftområdet opprioriteres. Der rettes op på sanktionspraksis, så overtrædelser af reglerne bliver sanktioneret efter gældende regler.
De eksisterende tilladelser gennemgås, og det vurderes, om der er sager, der skal genoptages. Dette igangsættes hurtigst muligt. Og ministeren beder DTU Aqua om en faglig vurdering af, om den mangelfulde kontrol af motorkraft har haft negative konsekvenser for havmiljøet. Hvis DTU Aquas vurdering viser, at den mangelfulde forvaltning har haft negativ indvirkning på havmiljøet, vil spørgsmålet om kompenserende foranstaltninger indgå i forhandlingerne om fremtidens erhvervsfiskeri.
Og endelig: ”Forvaltningen af motorkraftområdet indgår som et centralt element i departementets tilsyn med Fiskeristyrelsen.”
Og læs på TV2s hjemmeside: nyheder.tv2.dk/2024-06-28-myndigheder-boer-skride-ind-overfor-ulovlige-skibe-mener-eksperter
Spritny rapport viser at lokalsamfundet har stor gavn af kystfiskere
Fiskeri er ikke kun produktion, det er også en kulturoplevelse.
Kystfiskerne er ikke kun en del af den grønne omstilling men gør også en afgørende forskel for turismen. Og den lokale økonomi.
”Helt konkret viser studiet, at når der kommer ét ekstra fiskefartøj til i en lokal havn, så stiger overnatningerne i området gennemsnitligt med 1,1 procent, hvilket svarer til ca. 90 ekstra overnatninger i området.”
Læs mere: science.ku.dk/presse/nyheder/2024/fiskerbaade-i-havnen-giver-turister-paa-hotellet/
Mere information hos Søren.
Fint besøg fra Oceana: Fremme af skånsomt kystfiskeri - en kampagnefilm
Holdet bestod af to personer fra Oceana og et filmhold på tre personer fra Barcelona. De interviewede direktør David Lange og formand Søren Jacobsen.
Kampagnen skal gøre opmærksom på, at EU-medlemsstater er juridisk forpligtede, under den fælles fiskeripolitik, til at fordele fiskerimuligheder baseret på gennemskuelige og objektive kriterier, herunder miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer.
Kampagnen fokuserer derfor på en gennemskuelig og bæredygtig fordeling af fiskerimuligheder i EU samt de mange udfordringer, som især kystfiskeriet står overfor. Filmen, som Oceana producerer, vil udover besøget i Helsingør indeholde interviews med tre kystfiskere fra Frankrig, Spanien og Irland, der vil dele deres oplevelser og udfordringer. Ud over filmen planlægges også en fotoudstilling i Bruxelles, som vil fremvise billeder og citater fra skånsomme kystfiskere og deres situation i forhold til de mange udfordringer, de står overfor.
Vi er i FSK stolte af at være en del af dette initiativ og ser frem til at dele resultaterne med alle senere på året.
- Oceana, er en non-profit hav-beskyttelses-organisation, der fokuserer på at påvirke specifikke politiske beslutninger på nationale planer for at bevare og genoprette verdenshavene.
Flere oplysninger hos David/Søren.
Britisk organisation udvikler værktøj til grøn omstilling af fiskeriet
En omlægning af fiskeriet til mere skånsomt kystfiskeri er en udfordring. Men vi bør forsøge!
Sådan lød den overordnede konklusion og det vigtigste budskab fra økonom Kaija Barisa og Joe Richards, begge fra den britiske organisation Blue Marine Foundation, som FSK-PO mødtes med over Zoom en eftermiddag i juni.
Et værktøj, der hjælper i omstillingen, er på vej
Blue Marine Foundation arbejder i øjeblikket på et proces-værktøj eller metode, der kan bruges, når fiskeriet skal omstilles. Metoden fokuserer på, hvordan man bedst gennemfører en grøn omstilling. Som når f.eks. der skal oprettes “trawlfrie zoner”. Det er meningen, at værktøjet kan bruges af bl.a. beslutningstagere og embedsværk, når fiskerier skal omstilles fra trawl til skånsomme redskaber.
“Vi har arbejdet med dette i nogle år nu. Grundlæggende satte vi os for at producere nogle retningslinjer med ting, man bør overveje, og hvilke risici, der er, og faldgruber man bør undgå eller i det mindste minimere, når fiskerier og samfund skal igennem en omlægning,” siger Kaija Barisa.
Metoden lister vigtige spørgsmål, der skal besvares og overvejes.
“En af de ting, som vi forsøger at besvare og afklare, er, hvad en fair og retfærdig omlægning er. Fordi hvad der er fair og retfærdig for nogle, er måske ikke fair og retfærdig for andre. For kystfiskerne er det fair, at fiskebestandene får lov at komme sig, at havbunden får fred, og at bifangster minimeres. Fordi en sådan tilgang støtter småskala fiskerier. For storskala fiskeri-sektoren er en fair og retfærdig omlægning sandsynligvis helt anderledes,” siger Joe Richards.
Formålet med værktøjet – at få alle faktorer belyst og med ind i beslutningsprocessen
Hvad der præcist er en fair og retfærdig overgang for alle, er et spørgsmål, som metoden kan bidrage til at besvare, men værktøjet kan også hjælpe med at udforske en række forskellige muligheder i omlægningsprocessen.
For eksempel kan værktøjet bidrage til, at man bliver klogere på den optimale hastighed, som en omstilling skal foregå i.
Den kan også besvare spørgsmålet, om det overhovedet er muligt eller ønskeligt at omstille alle trawlere i et område til skånsomt fiskeri, eller om den bedste mulighed for nogle af fiskerne er at finde arbejde i andre blå erhverv, som for eksempel energisektoren.
“Essentielt er hovedformålet at udvikle et værktøj, der kan bidrage til at vurdere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved et skift i fiskerimetode. Og værktøjet indregner hensynet til en lang række faktorer. Som for eksempel markedsværdi af den fisk, der landes, bestandstørrelser og potentielle job-tab i både fiskeri- og forarbejdningssektoren,” siger Kaija Barisa.
Herunder hvordan man bedst støtter og udvikler den nye virkelighed, der opstår, når man går fra større fiskeri til mindre fiskeri.
I en sådan overgangsperiode bør der nemlig ydes støtte til at facilitere en ny måde at fiske på og få fisk ind i salgskæden på. Der er måske en reduktion i fangst, øget kvalitet og ændringer i markedsaktørerne, altså dem der køber og sælger fangsten – og håndtering af fangsten. Dette ville f.eks. være tilfældet, hvis man omlagde fra trawlfisket jomfruhummer til tejnefisket jomfruhummer.
Vi skal gøre det – selvom det er udfordrende
Ifølge de to eksperter fra Blue Marine Foundation er der et presserende behov for en overgang til skånsomt fiskeri, som for eksempel garn og tejner. Selvom kystfiskeriet som helhed oplever udfordringer, er der ingen vej udenom.
“Kystfiskeriet er udfordret af mange faktorer, som øget konkurrence fra rovdyr og et ændret klima og miljø. Men vanskeligheder og udfordringer for kystfiskeriet bør ikke stoppe eller bremse den nødvendige overgang og udvikling. I stedet skal vi investere i udvikling af kystfiskeriet via intensiv forskning og udvikling for at tilpasse os en anderledes fremtid,” siger Joe Richards.
En reel fair og retfærdig omlægning sker ikke mange steder. Mest fordi omlægning til skånsomt fiskeri stadig ikke er udbredt. Derfor håber Blue Marine Foundation på, at deres nye metode kan bane vejen for en meget hurtigere og mere udbredt omlægning over hele verden.
“En omlægning er helt klar mulig, og der er gode eksempler på, at det kan virke. Som f.eks. i Marokko, hvor de lokale blev enige om en ny metode væk fra dynamitfiskeri. Og nu foregår fiskeriet i stedet med bionedbrydelige tejner lavet af de lokale kvinder. Der har derudover været en øgning af indkomsten og kommet flere fisk. Et andet eksempel er i Lyme Bay i Storbritannien, hvor der blev indført en trawlfri zone, og hvor fiskebestandene ret hurtigt blev markant større. Men det går for langsomt. Vi håber, at det arbejde vi laver, kan bidrage til, at der kommer mere fart på,” siger Kaija Barisa.
Det endelige procesværktøj forventes færdig i august og vil blive tilbudt gratis til alle, der ønsker at bruge den.
- Kaija Barisa er økonom med erfaring i at hjælpe samfund og fiskere med at omstille sig, og Joe Richards har de sidste seks år arbejdet med interessenter og politiske beslutningstagere for at beskytte og forvalte beskyttede områder og lokale kystfiskerier. Blue Marine Foundation er en britisk NGO.
DTU vil undersøge marsvin
Derfor vil DTU gerne undersøge, hvordan de danske marsvinebestande hænger sammen. Og se på om marsvin fra Nordsøen blander sig med bestanden i de indre farvande. Nu søger de efter bifangede marsvin, de kan tage DNA-prøver fra.
”Der er et eller andet, der ikke passer sammen i vores forståelse af bestanden i indre farvande: De bifangstdata, der er, de referencepunkter, der er sat for hvor meget bifangsten bør være, og den nedgang, Aarhus Universitet har set for bælthavsbestanden. De passer ikke sammen”, siger Lotte Kindt Larsen, seniorforsker ved DTU.
De to bestande vurderes i dag til ikke at blande sig, men DTU vil gerne undersøge om, der er en mulighed for, at der faktisk sker en opblanding. Hvis det er tilfældet, kan det få betydning for forvaltningen og opfattelsen af bestanden.
DTU vil også gerne blive klogere på, hvorfor bestanden går tilbage. For ifølge DTU kan den nedgang, der er observeret af Århus Universitet for bestandene i indre farvande, slet ikke alene tilskrives bifangst.
”Bifangsten er ret lille i dag som følge af den generelle nedgang i garnfiskeriet. Så den nedgang i marsvinebestanden, der er observeret af Aarhus Universitet, kan ikke alene skyldes bifangst, siger Lotte Kindt Larsen.
DTU vil derfor også gerne vide mere om, hvad marsvinene har spist. Det vil de gøre ved at undersøge maveindhold fra døde marsvin, for at blive klogere på, hvad der presser marsvinene.
DTU understreger, at der stadig er mange marsvin derude, men at der skal sættes ind for at reducere bifangsten i fiskeriet til et absolut minimum.
”Vi skal reducere bifangsten, men vi skal jo også samtidig passe på vores kystfiskere. Derfor er vi på DTU rigtig glade for, at vi nu har fået tilskud til et projekt, der blandt andet sammen med kystfiskere og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri skal se på, om vi kan reducere bifangsterne ved at fiske anderledes. F.eks. ved at fiske med garn med tyndere tråde”, sige Lotte Kindt Larsen.
Aarhus Universitet har vurderet at der er omkring 14.000 marsvin i indre farvande, hvilket er en nedgang fra tidligere vurderinger, der lød på 17.000 dyr. DTUs seneste bifangstestimater for marsvin i indre farvande er omkring 500 dyr i 2022 i både dansk og svensk garnfiskeri. DTU forventer dog, at dette tal vil falde yderligere på grund af de lave kvoter i stenbider- og torskefiskeriet.
Hvis man bifanger et marsvin, kan man ringe til Lotte Kindt Larsen på telefon 2521 7776, og aftale, om DTU har mulighed for at hente marsvinet. Hvis DTU kan hente dyret får man 500 kr. DTU leder efter marsvin i hele landet, men særligt dyr fra vestlige Østersø og Kattegat.
Nej til indvinding af råstoffer i bygherreområde Moselgrund
FSK-PO er generelt kritisk overfor indvinding af råstoffer til havs. Ikke mindst når det drejer sig om så voldsomme mængder som her. Århus Havn ansøger om 8 mio. m3 fyldsand fra Kattegat i området sydøst for Hjelm, med en årlig maksimal indvinding på 3 mio. m3. Til sammenligning var indvindingen på havet totalt ca. 11,3 mio. m3 i 2022.
De 8 millioner m3, man planlægger at fjerne samlet udgør en stor indgriben i områdets struktur og funktioner. Det kan fra FSKs side være svært at se, at aftalerne om kystnære stenrev, Blue Line projekt og udplantning af ålegræs kompenserer tilstrækkeligt for det krater, man vil lave på Moselgrund.
Mere præcist siger Hanne Winter:
”Som Århus Havn selv skriver det, ja så kommer den her sandbanke jo aldrig igen. Og selv om at man, som havnen siger, vil kompensere for sandsugningen, ja så kommer ødelæggelsen af området jo slet ikke til at blive kompenseret ved at anlægge rev eller udplante ålegræs. Oven i kommer der jo forureningen fra det, man kalder sediment-faner, dvs. alt det havbund, der bliver hvirvlet op i kølvandet på opgravningen. Og som kommer til at påvirke både dyr og planter i årevis rundt omkring selve det areal, hvor sandsugningen foregår.”
Råstofindvindinger foregår ofte på områder i havet, der ”rejser sig” fra bunden, og som derfor også ofte er steder, hvor fisk opholder sig og søger føde. Det gælder også på ”Moselgrund”. Det fremgår også af materialet fra Århus Havns ansøgning, at der er en stor del skaller i området. Det giver grund til at formode, at stedet bruges som spisekammer for en del af havets dyr. Tunge, rødspætter og andre fladfisk, der lever i området, spiser jo blandt andet af muslingerne.
For de fiskere, der lever af og på havet, vil det derfor give en forringelse af det allerede pressede fiskeri i området.
Flere oplysninger hos Hanne Winter.
Der er håb for et sundt hav omkring Danmark, men ..
Af formanden for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation, Søren Jacobsen
Som formand for en forening, hvor vi kun fisker med de skånsomme redskaber, er jeg selvsagt helt enig. Og også enig med de to ministre i, at en del af løsningen er vi skal have nedbragt næringsstofferne omkring kysterne. Men vi skal også have et langt mere skånsomt fiskeri, end vi har i dag. For som fiskere har vi også et ansvar for, at vi kan høste af havet. Både nu og til de fremtidige generationer. Alt andet er ganske enkelt også en dårlig forretning.
Fiskeri med skånsomme redskaber er ikke bare blot en fiskerimetode, hvor man kan høste af naturen og stadigvæk passe på den. Man opnår også bedre priser for den fisk, der fanges, for det er fisk til en højere pris pr. kg. Derfor kan man lade flere fisk blive tilbage i havet, men fortsat have en fornuftig økonomi om bord. Samtidig ved man, at de mindre fiskerier skaber flere arbejdspladser på land og er bedre fordelt på de mindre havnebyer rundt omkring i Danmark. Til gavn for de lokale indbyggere og for turismen.
Vi kan godt få torsken tilbage i havet og på spisebordene nytårsaften. Men det kræver, at vi ser på de havområder, hvor vi ved, at torsken trives. Det gælder fx i havområder som Øresund, hvor jeg selv fisker. Her ser vi et unikt farvand, hvor torsken trives. Og spørger man forskere på begge sider af Sundet, er de enige om, at grunden til det er, at der kun bliver fisket med skånsomme redskaber som fx garn og kroge.
Der skal derfor sættes krav til Fiskeriministeriet og til Fiskeristyrelsen om, at de intentioner, man har politisk, også bliver ført ud i livet. Det gælder for de nye tilskudsmidler. Men især, at de love og regler – ikke mindst kontrollerne – som gælder for dansk fiskeri, også bliver overholdt.
Det er en mangelvare i dagens Danmark. Og hvis der ikke bliver rettet op på det, får vi aldrig livet tilbage i vores havmiljø og sikret de sunde fiskebestande.
Artiklen kan læses på Altinget: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri: Det er muligt at få torsken tilbage på nytårsbordet – Altinget: Fødevarer
Fiskerimyndighederne fejler - igen
Denne gang ser det ud til, at styrelsen ikke bare har fejlfortolket loven, men også begået en regnefejl. En fejl til en værdi af 15 mio. kroner i 2023 for kvoter, der er blevet tildelt to større fartøjer. Styrelsen har dernæst – mod bedre vidende – undladt at rette op på fejlen. Det er langt fra første gang, det sker, og heller ikke første gang, det går direkte ud over de mindre fiskere.
Som Søren Jacobsen siger: “Det er tydeligt, at Fiskeriministeriet og -styrelsen ikke lever op til de politiske intentioner. Det ligner, at der er et mønster.”
Derfor er det ikke nok, når Jacob Jensen lover en undersøgelse. For som Søren Jacobsen tilføjer: “Hvis der er sket fejl, skal fiskerne have kompensation.”
Med andre ord: Det kan ikke være rimeligt, at de mindre fiskere igen og igen skal betale for et system, der fejler.
Se indslaget
Indslaget kan ses på dette link, hvis man har TV Play, cirka 5 minutter inde i programmet: TV2 Play
Læs mere om sagen
Læs om sagen fra den startede i 2022 til i dag i en grundig gennemgang: TV2 Nyheder
Overtag fartøj HM33 i Thorupstrand - kom nemt i gang
Fartøjet er bygget i 2017 på Han Herred Havbådeværft i Slettestrand og designet specifikt til forholdene ved Jammerbugten. En besætning på 2-3 mand er ideel, der kan skaffes boliger på egnen, og det forudsættes, at fartøjet fortsætter fiskeriet fra Thorupstrand. I Thorupstrand er der netop investeret i spritnyt udhalingsspil, og laugets medlemmer vil bistå med råd og dåd.
Der kan laves forskellige ordninger, bl.a. en form for leasing eller køb af fartøjet, hvor du månedligt afdrager en aftalt procent, og efter en årrække ejer du selv fartøjet. Der er mange forskellige muligheder, og vi kan skræddersy den, der passer bedst til dig.
Kontakt Thomas i Thorupstrand på 51 29 90 49 for en uforpligtende snak om mulighederne.
Velbesøgt workshop i Svendborg om omlægning af fiskeriet til skånsomme redskaber i EU
Troels Hegeland, professor på AAU, gjorde rede for de politiske redskaber, som Fiskerikommissionen har anbefalet for at fremme kystfiskeriet. Kaija Barisa, økonom ved Blue Marine Foundation, fortalte om de både samfundsmæssige og økonomiske gevinster, trawlfrie områder har skabt, og hvordan omlægningen bedst kan gennemføres. FSK-PO havde også fået arrangeret et møde med Charlina Vitcheva, der er direktør i DG Mare, som er den del af kommissionen, der arbejder med fiskeri.
Charlina Vitcheva kommenterede mødet med følgende ord på X: “Listening to the fishing industry is key in the policy-making process – very productive meeting with the Danish small-scale fishers association in the margins of #EMD2024“.
FSK-PO fik virkelig sat det skånsomme fiskeri på dagsordenen på konferencen, og på mødet med DG Mare blev vigtige ting som bomtrawlsfiskeri og vigtigheden af, at EU bakker op om kystfiskeriet, endnu engang understreget.
Mere information hos Hanne/Marc.