DTU vil undersøge marsvin

Derfor vil DTU gerne undersøge, hvordan de danske marsvinebestande hænger sammen. Og se på om marsvin fra Nordsøen blander sig med bestanden i de indre farvande. Nu søger de efter bifangede marsvin, de kan tage DNA-prøver fra.

”Der er et eller andet, der ikke passer sammen i vores forståelse af bestanden i indre farvande: De bifangstdata, der er, de referencepunkter, der er sat for hvor meget bifangsten bør være, og den nedgang, Aarhus Universitet har set for bælthavsbestanden. De passer ikke sammen”, siger Lotte Kindt Larsen, seniorforsker ved DTU.

De to bestande vurderes i dag til ikke at blande sig, men DTU vil gerne undersøge om, der er en mulighed for, at der faktisk sker en opblanding. Hvis det er tilfældet, kan det få betydning for forvaltningen og opfattelsen af bestanden.

DTU vil også gerne blive klogere på, hvorfor bestanden går tilbage. For ifølge DTU kan den nedgang, der er observeret af Århus Universitet for bestandene i indre farvande, slet ikke alene tilskrives bifangst.

”Bifangsten er ret lille i dag som følge af den generelle nedgang i garnfiskeriet. Så den nedgang i marsvinebestanden, der er observeret af Aarhus Universitet, kan ikke alene skyldes bifangst, siger Lotte Kindt Larsen.

DTU vil derfor også gerne vide mere om, hvad marsvinene har spist. Det vil de gøre ved at undersøge maveindhold fra døde marsvin, for at blive klogere på, hvad der presser marsvinene.

DTU understreger, at der stadig er mange marsvin derude, men at der skal sættes ind for at reducere bifangsten i fiskeriet til et absolut minimum.

”Vi skal reducere bifangsten, men vi skal jo også samtidig passe på vores kystfiskere. Derfor er vi på DTU rigtig glade for, at vi nu har fået tilskud til et projekt, der blandt andet sammen med kystfiskere og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri skal se på, om vi kan reducere bifangsterne ved at fiske anderledes. F.eks. ved at fiske med garn med tyndere tråde”, sige Lotte Kindt Larsen.

Aarhus Universitet har vurderet at der er omkring 14.000 marsvin i indre farvande, hvilket er en nedgang fra tidligere vurderinger, der lød på 17.000 dyr. DTUs seneste bifangstestimater for marsvin i indre farvande er omkring 500 dyr i 2022 i både dansk og svensk garnfiskeri. DTU forventer dog, at dette tal vil falde yderligere på grund af de lave kvoter i stenbider- og torskefiskeriet.

Hvis man bifanger et marsvin, kan man ringe til Lotte Kindt Larsen på telefon 2521 7776, og aftale, om DTU har mulighed for at hente marsvinet. Hvis DTU kan hente dyret får man 500 kr. DTU leder efter marsvin i hele landet, men særligt dyr fra vestlige Østersø og Kattegat.


Nej til indvinding af råstoffer i bygherreområde Moselgrund

FSK-PO er generelt kritisk overfor indvinding af råstoffer til havs. Ikke mindst når det drejer sig om så voldsomme mængder som her. Århus Havn ansøger om 8 mio. m3 fyldsand fra Kattegat i området sydøst for Hjelm, med en årlig maksimal indvinding på 3 mio. m3.  Til sammenligning var indvindingen på havet totalt ca. 11,3 mio. m3 i 2022.

De 8 millioner m3, man planlægger at fjerne samlet udgør en stor indgriben i områdets struktur og funktioner. Det kan fra FSKs side være svært at se, at aftalerne om kystnære stenrev, Blue Line projekt og udplantning af ålegræs kompenserer tilstrækkeligt for det krater, man vil lave på Moselgrund.

Mere præcist siger Hanne Winter:
”Som Århus Havn selv skriver det, ja så kommer den her sandbanke jo aldrig igen. Og selv om at man, som havnen siger, vil kompensere for sandsugningen, ja så kommer ødelæggelsen af området jo slet ikke til at blive kompenseret ved at anlægge rev eller udplante ålegræs. Oven i kommer der jo forureningen fra det, man kalder sediment-faner, dvs. alt det havbund, der bliver hvirvlet op i kølvandet på opgravningen. Og som kommer til at påvirke både dyr og planter i årevis rundt omkring selve det areal, hvor sandsugningen foregår.”

Råstofindvindinger foregår ofte på områder i havet, der ”rejser sig” fra bunden, og som derfor også ofte er steder, hvor fisk opholder sig og søger føde. Det gælder også på ”Moselgrund”. Det fremgår også af materialet fra Århus Havns ansøgning, at der er en stor del skaller i området. Det giver grund til at formode, at stedet bruges som spisekammer for en del af havets dyr. Tunge, rødspætter og andre fladfisk, der lever i området, spiser jo blandt andet af muslingerne.
For de fiskere, der lever af og på havet, vil det derfor give en forringelse af det allerede pressede fiskeri i området.

Flere oplysninger hos Hanne Winter.


Der er håb for et sundt hav omkring Danmark, men ..

Af formanden for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation, Søren Jacobsen

Som formand for en forening, hvor vi kun fisker med de skånsomme redskaber, er jeg selvsagt helt enig. Og også enig med de to ministre i, at en del af løsningen er vi skal have nedbragt næringsstofferne omkring kysterne. Men vi skal også have et langt mere skånsomt fiskeri, end vi har i dag. For som fiskere har vi også et ansvar for, at vi kan høste af havet. Både nu og til de fremtidige generationer. Alt andet er ganske enkelt også en dårlig forretning.

Fiskeri med skånsomme redskaber er ikke bare blot en fiskerimetode, hvor man kan høste af naturen og stadigvæk passe på den. Man opnår også bedre priser for den fisk, der fanges, for det er fisk til en højere pris pr. kg. Derfor kan man lade flere fisk blive tilbage i havet, men fortsat have en fornuftig økonomi om bord. Samtidig ved man, at de mindre fiskerier skaber flere arbejdspladser på land og er bedre fordelt på de mindre havnebyer rundt omkring i Danmark. Til gavn for de lokale indbyggere og for turismen.

Vi kan godt få torsken tilbage i havet og på spisebordene nytårsaften. Men det kræver, at vi ser på de havområder, hvor vi ved, at torsken trives. Det gælder fx i havområder som Øresund, hvor jeg selv fisker. Her ser vi et unikt farvand, hvor torsken trives. Og spørger man forskere på begge sider af Sundet, er de enige om, at grunden til det er, at der kun bliver fisket med skånsomme redskaber som fx garn og kroge.

Der skal derfor sættes krav til Fiskeriministeriet og til Fiskeristyrelsen om, at de intentioner, man har politisk, også bliver ført ud i livet. Det gælder for de nye tilskudsmidler. Men især, at de love og regler – ikke mindst kontrollerne – som gælder for dansk fiskeri, også bliver overholdt.

Det er en mangelvare i dagens Danmark. Og hvis der ikke bliver rettet op på det, får vi aldrig livet tilbage i vores havmiljø og sikret de sunde fiskebestande.

Artiklen kan læses på Altinget: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri: Det er muligt at få torsken tilbage på nytårsbordet – Altinget: Fødevarer


Fiskerimyndighederne fejler - igen

Denne gang ser det ud til, at styrelsen ikke bare har fejlfortolket loven, men også begået en regnefejl. En fejl til en værdi af 15 mio. kroner i 2023 for kvoter, der er blevet tildelt to større fartøjer. Styrelsen har dernæst – mod bedre vidende – undladt at rette op på fejlen. Det er langt fra første gang, det sker, og heller ikke første gang, det går direkte ud over de mindre fiskere.

Som Søren Jacobsen siger: “Det er tydeligt, at Fiskeriministeriet og -styrelsen ikke lever op til de politiske intentioner. Det ligner, at der er et mønster.”

Derfor er det ikke nok, når Jacob Jensen lover en undersøgelse. For som Søren Jacobsen tilføjer: “Hvis der er sket fejl, skal fiskerne have kompensation.”

Med andre ord: Det kan ikke være rimeligt, at de mindre fiskere igen og igen skal betale for et system, der fejler.

Se indslaget
Indslaget kan ses på dette link, hvis man har TV Play, cirka 5 minutter inde i programmet: TV2 Play

Læs mere om sagen
Læs om sagen fra den startede i 2022 til i dag i en grundig gennemgang: TV2 Nyheder


Overtag fartøj HM33 i Thorupstrand - kom nemt i gang

Fartøjet er bygget i 2017 på Han Herred Havbådeværft i Slettestrand og designet specifikt til forholdene ved Jammerbugten. En besætning på 2-3 mand er ideel, der kan skaffes boliger på egnen, og det forudsættes, at fartøjet fortsætter fiskeriet fra Thorupstrand. I Thorupstrand er der netop investeret i spritnyt udhalingsspil, og laugets medlemmer vil bistå med råd og dåd.

Der kan laves forskellige ordninger, bl.a. en form for leasing eller køb af fartøjet, hvor du månedligt afdrager en aftalt procent, og efter en årrække ejer du selv fartøjet. Der er mange forskellige muligheder, og vi kan skræddersy den, der passer bedst til dig.

Kontakt Thomas i Thorupstrand på 51 29 90 49 for en uforpligtende snak om mulighederne.


Velbesøgt workshop i Svendborg om omlægning af fiskeriet til skånsomme redskaber i EU

Troels Hegeland, professor på AAU, gjorde rede for de politiske redskaber, som Fiskerikommissionen har anbefalet for at fremme kystfiskeriet. Kaija Barisa, økonom ved Blue Marine Foundation, fortalte om de både samfundsmæssige og økonomiske gevinster, trawlfrie områder har skabt, og hvordan omlægningen bedst kan gennemføres. FSK-PO havde også fået arrangeret et møde med Charlina Vitcheva, der er direktør i DG Mare, som er den del af kommissionen, der arbejder med fiskeri.

Charlina Vitcheva kommenterede mødet med følgende ord på X: “Listening to the fishing industry is key in the policy-making process – very productive meeting with the Danish small-scale fishers association in the margins of #EMD2024“.

FSK-PO fik virkelig sat det skånsomme fiskeri på dagsordenen på konferencen, og på mødet med DG Mare blev vigtige ting som bomtrawlsfiskeri og vigtigheden af, at EU bakker op om kystfiskeriet, endnu engang understreget.

Mere information hos Hanne/Marc.


Europæiske kystfiskere overleverer åbent brev til Kommissionen

I brevet opfordrede vi til, at fiskeri- og støttemulighederne omfordeles ved hjælp af sociale og miljømæssige kriterier (som krævet i artikel 17 i den fælles fiskeripolitik). For i løbet af fire årtier har subsidier og kvoter primært belønnet store fiskeriinteresser, hvilket har skabt et hav i ubalance. Her kan et skånsomt kystfiskeri med lille påvirkning af havmiljøet være en del af løsningen, hvis der indføres politikker, der begunstiger de mere skånsomme fiskerier.

Evalueringen af den fælles fiskeripolitik og Europa-Kommissionens nye mandat giver nu en ny mulighed for at gennemgå og revidere gennemførelsen af artikel 17 og herunder, hvordan fiskerirettighederne og udviklings-tilskuddene skal fordeles.

Flere oplysninger hos David.


Monopolet gik i fisk på Madens Folkemøde

Det var bare et af de spørgsmål, som et panel fra Alliancen for bæredygtigt fiskeri og akvakultur skulle svare på, da vi var på podiet i fredags på Madens Folkemøde på Lolland.

Sammen med MSC, Danmarks Fiskeriforening, Havhøst og Coop udgjorde vi panelet på en solbeskinnet dag, hvor storindkøberne og de fagprofessionelle var i flertal.

Svaret på spørgsmålet var selvfølgeligt ret enkelt: ”Køb fisk fra skånsomt kystfiskeri og spørg efter NaturSkånsom-mærket.”.

Flere oplysninger hos Tine.


Opstarts-møde i Aalborg i projekt Seaglow

Projektet tester forskellige pilotprojekter for ”alternative fremdriftssystemer” (i Sverige, Danmark og Estland), og vil på den baggrund anbefale løsninger for den europæiske fiskerflåde. Det er vores EU-paraplyorganisation LIFE, der leder og organiserer en række workshops og er vært for en afsluttende konference for at opsummere projektets resultater.

Vi ser frem til resultaterne af dette spændende samarbejde, der meget vel kan vise sig som en  game-changer for brændstofforbruget. Til gavn for fiskeriet, samfundet og miljøet.

Flere oplysninger hos Marc.


Danske tangpionerer til opstartsmøde for projekt Tangdyrkning og Kystfiskeri i Havnsø

To fiskere fra Storebælt skal i de næste tre år nemlig prøve kræfter med tangproduktion. Målet er ganske simpelt, at de får afprøvet om tangdyrkning er en god forretning, der kan drives ved siden af deres kystfiskeri. Der er nemlig et stort potentiale i tang, og derfor en mulighed for, at tangproduktion kan blive en gevinst for kystfiskernes forretning.

Ud over fiskere er Havhøst, Fiskerikajen, Dansk Tang og FSK-PO med i projektet foruden virksomheden Koastal. Koastal er en virksomhed, der er særligt interessant for kystfiskerne. Det er en svensk virksomhed, der kører en slags tang-franchise. Det betyder, at man via et samarbejde med Koastal får udstyr og hjælp til at starte tangproduktion op. Det er Koastal, der ejer udstyret, som man som kystfisker så lejer. Det betyder, at man kan komme i gang relativt billigt og med alt den praktiske hjælp, man kunne ønske sig. Hvis det går godt med produktionen, og man vil fortsætte som tangdyrker, kan man enten fortsætte med at leje udstyret af Koastal eller købe det.

Læs mere om Koastal på Home | Koastal. Projektet er finansieret af Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2027 (EHFAF).

Mere information hos Hanne Winter på hanne@fskpo.dk.