FSK-PO har indgivet klage til Pressenævnet over Fiskeri Tidende
FSK-PO har klaget til Pressenævnet over en artikel i Fiskeri Tidende, som vi mener er misvisende og i strid med god presseskik.

Den 3. april 2025 bragte Fiskeri Tidende en artikel med overskriften “FSK-formand overdrev foreningens størrelse i radiointerview”. Artiklen forsøger at så tvivl om vores formands udtalelser i et P1-interview om det skånsomme fiskeri i Danmark.
Vi har derfor valgt at indsende en formel klage til Pressenævnet, da vi mener, at artiklen er misvisende og i strid med god presseskik. Det er ikke kun vores udtalelser, der er gengivet uden den nødvendige kontekst – det er også tydeligt, at artiklen tager udgangspunkt i et ønske om at så tvivl om FSK-PO’s rolle og betydning i dansk fiskeri.
Vi har gjort redaktionen opmærksom på, at udtalelsen i interviewet handlede om det samlede skånsomme fiskeri i Danmark, som defineret i bekendtgørelsen – og ikke om FSK-PO’s medlemstal. Denne vigtige afklaring har redaktionen valgt ikke at medtage i artiklen.
Det er desuden væsentligt at gøre opmærksom på, at Fiskeri Tidende udgives af Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) – en organisation, som gennem længere tid har forsøgt at undergrave det skånsomme kystfiskeris position og betydning i offentligheden. Det bør enhver læser have med i baghovedet, når de vurderer en artikel som denne.
Når Fiskeri Tidende – som er ejet og udgivet af Danmarks Fiskeriforening – vælger at bringe en kritisk artikel om en konkurrerende producentorganisation, uden at oplyse om dette ejerskab, skaber det en alvorlig interessekonflikt.
DFPO har både politiske og økonomiske interesser i at underminere FSK-PO’s arbejde og legitimitet, fordi vi repræsenterer en alternativ vej for dansk fiskeri, som udfordrer status quo. Det burde have været tydeligt for læserne, så de kunne vurdere artiklens troværdighed på et oplyst grundlag.
Vi har valgt at offentliggøre klagen her, så vores medlemmer og samarbejdspartnere selv kan vurdere sagen:
📄 Download klagen til Pressenævnet (PDF)
📄 Korrespondance med journalisten (PDF)
📄 Dokumentation for DFPO’s ejerskab af Fiskeri Tidende (PDF)
Aktuelle nyheder
9. juli 2025
SEAGLOW: Innovation til et grønnere fiskeri
Vi deltager aktivt i det spændende SEAGLOW-projekt, der handler om…
2. juli 2025
Pressemeddelelse: Ny kurs uden kompas – men det skånsomme kystfiskeri fik nogle pejlemærker
Fiskeriforhandlingerne blev tirsdag aften afsluttet efter flere dages…
25. juni 2025
Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet
Miljøministeriet har i årevis undladt at give et retvisende billede af,…
25. juni 2025
FSK-PO deltog i debat om fremtidens marine nationalparker
I lørdags deltog FSK-POs formand, Søren Jacobsen, i et arrangement, der…
19. juni 2025
Havet er forurenet med langt flere kemikalier end først antaget
Nye oplysninger afslører, at det danske havmiljø er stærk kemisk forurenet…
26. maj 2025
Tak for nogle gode dage og spændende debatter på Naturmødet!
I teltet hos Radikale Venstre diskuterede vi havmiljøets dårlige…
10. maj 2025
Fedtemøget har ramt de danske kyster hårdt
Vi ser en alarmerende stigning i mængden af fedtemøg langs vores kyster –…
6. maj 2025
Ny fiskerilov i Grønland vækker debat
Grønland har netop vedtaget en ny fiskerilov, som kan få stor betydning…
25. april 2025
Fiskeridebatten er ikke afsporet – det er forvaltningen
I dag har vi et indlæg i Altinget.dk som svar til professor emeritus Peder…
16. april 2025
Ny bevilling skal søges pga. CO2-afgift
Vi er blevet gjort opmærksomme på, at Skattestyrelsen har sendt besked til…
