FISKERIETS FREMTID – REKRUTTERING OG UDDANNELSE
Som afslutningen på et to-årigt projekt har FSK-PO og FLAG Gribskov-Halsnæs i fællesskab færdiggjort en stor forundersøgelse af vilkårene og mulighederne for at tiltrække flere unge til fiskeriet.
Forundersøgelsen er blevet til med hjælp fra en ekstern konsulent og rapportens klare anbefalinger vil blive forelagt resten af erhvervet, politiske beslutningstagere og integreres i det forestående arbejde med at gennemføre Fiskerikommissionens anbefalinger. Projektet blev afsluttet den 31.dec 2023 og er finansieret med 80% midler fra FLAG og 20% fra FSK-PO.
–
Baggrund for projektet.
Fiskeriet befinder sig i en brydningstid. I de seneste mange år har fiskeriet gennemgået en omfattende strukturudvikling, som har betydet flere større fartøjer i færre havne.
Fiskekvoterne er blevet samlet på få hænder og få geografiske områder, og fokus har været rettet mod fangsteffektivitet og stordriftsrentabilitet. Forventningen har været, at fiskene ville være der i fremtiden, og den generelle fortælling i branchen har været, at de nye fiskere kræver den komfort, man alene finder ombord på de store fartøjer. De senere år har fiskeriuddannelsen i høj grad afspejlet fortællingen, men meget tyder på, at der er brug for større mangfoldighed. Der skal være åbenhed over for at fiske andre typer fangster og anvende andre metoder end de traditionelle, nye arbejdsformer og at kunne tiltrække flere og andre typer kandidater, hvis et generationsskifte i alle fiskeriets forskellige sektorer skal blive muligt.
Rapporten er tilgængelig både som PDF og i print ved henvendelse til henriette@fskpo.dk.
Hvad står for FLAG for:
FLAG står for Fiskeri Lokale Aktionsgrupper. Den Nationale FLAG-ordning er en del af Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet for perioden 2021-2027.
PAS PÅ NATUREN – IKKE INDUSTRIEN
Champagnepropperne sprang i slutningen af 2023, da miljøminister Magnus Heunicke (S) sagde, at nu stoppede importen af olieholdigt spildevand til Danmark. Spildevand, der efter endt rensning, er udledt til Agersø sund, der grænser op til Storebælt. Udledningerne har tilført Storebælt og Agersø sund betydelige mængder kemi. Men nu kan DR afsløre, at importen slet ikke er stoppet. Den fortsætter – bare med andre tilladelser. Blandt andet er der en aktiv tilladelse til at importere 30.000 tons spildevand fra Norge til Danmark til behandling og udledning i Agersø Sund.
”Oven i alle andre kriser er kemikaliekrisen en af de mest oversete. Men krisen er der, og der er alt for mange kemikalier i vores miljø. Også i havet. At man fortsætter med at lade danske farvande være endestation for norsk olieaffald er uansvarligt og kortsigtet”, siger Hanne Winter, biolog i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO.
Kystfiskerne i FSK-PO er bekymrede. Ikke kun for Agersø sund, men for alle danske havområder. For det ser desværre ud til, at Miljøstyrelsen stadig varetager industriens interesser. Og ikke miljøets.
I 2022 advarede et internationalt forskerhold, blandt andet fra Danmark, om at planetens grænser for forurening med kemikalier var overskredet, og at forureningen truer vores økosystemer. Ifølge forskerne var der akut behov for en væsentlig og hurtig reduktion af udledning af kemiske stoffer til vores miljø.
”Det er som om danske miljømyndigheder – herunder miljøminister Magnus Heunicke (S) ikke har forstået alvoren. Vi skal stoppe med at forurene. Det nytter ikke at holde skåltaler om at vi skal passe på vores natur og miljø, alt imens presset får lov at fortsætte”, siger Hanne Winter.
I november 2023 udsendte Miljøstyrelsen et udkast til en ny vejledning, der oplister hvilke regler virksomheder skal leves op til, når de skal udlede forurenede stoffer til havet. Den endelige vejledning er endnu ikke offentliggjort, men i udkastet fremgår det, at Miljøstyrelsen vil tillade udledninger af forurenende stoffer til havområder, som allerede har overskredet gældende miljøkvalitetskrav for det givne stof. Hermed går Miljøstyrelsen imod en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra februar 2023, hvor det fremgår, at man ikke – ifølge vandrammedirektivet – kan tilføre et vandområde mere af et givent kemisk stof, hvis vandområdet allerede er i dårlig kemisk tilstand på grund af dette stof.
”Sag på sag viser, at Miljøstyrelsen skal sadle om. De må fra politisk hold få den helt klare instruks, at de skal tolke love og regler til fordel for naturen. Og det kan kun gå for langsomt”, siger Hanne Lyng Winter.
FISKERIKOMMISSIONEN SIKRER KYSTFISKERIET I FREMTIDEN
Fiskerikommissionen udkom i dag onsdag den 20. december 2023 med de længe ventede anbefalinger om fremtidens fiskeri. Kommissionen sikrer med sine nye anbefalinger grundlaget for den næste generation og styrker omstillingen til mere skånsomt fiskeri med anbefalingen om at reservere kvoter til kystfiskeriet.
De seneste mange år er der sket en koncentration af fiskerirettigheder, hvor en større og større andel af kvoter er blevet samlet på få, større fartøjer i få havne. Dette har været på bekostning af det mindre, kystnære fiskeri og de mange, mindre fiskerihavne og lokale landingssteder.
Hos Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation er man derfor glad for, at Fiskerikommissionen nu utvetydigt anbefaler at styrke kystfiskeriet betragteligt ved at anbefale én samlet kystfiskerordning, hvis formål det er at sikre kvoter til kystfiskeriet i fremtiden og sørge for omstillingen til et mere miljøskånsomt fiskeri.
Fisker og formand for FSK-PO Søren Jacobsen udtaler:
“Jeg er selvfølgelig glad for, at ordningen nu endelig er blevet sådan, som den oprindeligt er tænkt. For kun med én ordning, der ikke giver mulighed for spekulation, har man garanti for at kunne få næste generation på banen som kystfiskere. Ellers bliver det ligesom i landbruget umuligt for en yngre generation at overtage den ”fædrene båd”. Prisen for kvoterne bliver simpelthen alt alt for høj.”
I foreningen er man desuden glad for, at kommissionen nu er kommet med så klare anbefalinger til en ordning for kystfiskeriet, at de er til at omsætte direkte i handling. Det gælder også den klare anbefaling om at styrke den statskontrollerede mærkningsordning NaturSkånsom med både midler til markedsføring og mere fleksible rammer, som vil bidrage til at gøre ordningen mere attraktiv for både fiskere og forbrugere.
Der er ved første øjekast mange gode takter i den omfattende rapport på 331 sider fra Fiskerikommissionen, som dog kræver en grundigere gennemgang og nærlæsning, der endnu ikke har været mulighed for.
“Der er vist læsestof til hele juleferien” udtaler Søren Jacobsen og afslutter:
“Men det er dejligt at se, at det vi altid har arbejdet for nu står som en klar, uafhængig anbefaling: nemlig at kystfiskeriet forvaltes og reguleres selvstændigt, og at kommissionen lægger op til at styrke det skånsomme fiskeri yderligere. For det er jo motoren i den grønne omstilling.”
Flere oplysninger hos Søren på tlf. 21 22 72 43.
Rapporten kan læses her.
Og udtalelserne fra fødevareminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) her.
STOP IMPORT AF SPILDEVAND TIL RGS NORDIC - INTET ER AFGJORT
Miljøminister Magnus Heunicke (S) var torsdag den 2. november i samråd om RGS Nordic. Virksomheden udleder spildevand i Agersø Sund, blandt andet som følge af, at virksomheden importerer og behandler spildevand fra den norske olieindustri.
RGS har to aktive importtilladelser fra den norske olieindustri. Men nye og strammere regler for import betød, at Miljøstyrelsen i juni 2023 genoptog sagsbehandlingen af de to tilladelser. Nu er vi i november, og status er, at der stadig sejler skibe til RGS Nordic med spildevand fra Norge.
Derfor havde Sascha Faxe (ALT) indkaldt miljøminister Magnus Heunicke (S) i samråd.
Sascha Faxe ville blandt andet at høre ministeren om, hvordan det går med Miljøstyrelsens behandling af de nuværende tilladelser. Ifølge Sascha Faxe er ikke mindre end fire lastskibe siden juni sejlet til Danmark med spildevand til RGS.
Ministeren delte frustrationen over behandlingstiden. Også han så gerne importen standset så hurtigt som muligt, hvis det er juridisk muligt. Men samtidig understregede ministeren, at det var vigtigt for sagen og den fremadrettede praksis på området, at sagerne var fuldt ud juridisk belyst. Derfor fik Miljøstyrelsen også bistand fra Kammeradvokaten i sagen. Kammeradvokaten fungerer her som en ekstern juridisk rådgiver.
Status på sagen er nu, at Miljøstyrelsens foreløbige afgørelser sendes i høring til de berørte virksomheder i løbet af november 2023. Virksomhederne har herefter to uger til at komme med input til styrelsens afgørelse. Først derefter kan Miljøstyrelsen træffe og offentliggøre den endelige afgørelse om de to nuværende tilladelser.
I FSK-PO håber vi selvfølgelig på – ligesom miljøminister Magnus Heunicke – at tilladelserne trækkes tilbage øjeblikkeligt.
Se det fulde samråd her: www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/mof/tv
FORHANDLING AF KVOTER I EU’S MINISTERRÅD FOR FISKERI
Traditionen tro sætter forhandlingerne for EU’s fiskekvoter til 2024 i gang den 23-24. oktober, hvor EU’s fiskeriministre mødes i Luxemburg for at bestemme fiskerimulighederne for Østersøen.
Med udgangspunkt i ICES’s(International Council for the Exploration of the Sea) rådgivning, skal ministrene blive enige om kvoter på torsk, rødspætter, brisling, sild og laks for et område, der starter i område 22 (Vestlige Østersø) og fortsætter hele vejen op den botniske bugt. Heri er der flere opdelte områder, som fiskekvoterne fastsættes ud fra, og hvor de forskellige medlemslande har sine historisk baserede fiskeriandele.
For Danmark er fokus især på torsken, både den vestlige og østlige bestand, rødspætter samt sild og brisling. Og hvor Rådsmøderne med forhandlingerne om kvoterne i Østersøen tidligere har været et overflødighedshorn med tildeling af kvoter i tusindvis af tons, er det desværre for visse bestande kraftigt reduceret de seneste år.
Mens de pelagiske bestande øst for Bornholm trives, ser det værre ud for konsumbestandene omkring de indre danske farvande. De to torskebestande er decimeret betydeligt med bifangstkvoter og lukkeperiode til følge, og for “vestsilden” har dette også være tilfældet i mange år. Rødspættebestanden har det efter forskernes vurdering dog godt, og rådgivningen fra ICES tillader en kvote på over 10.000 tons. Det er dog ikke en observation, som deles af fiskerne, og en meget lav dansk kvoteudnyttelse bekræfter desværre dette.
Den danske fiskeriminister tager til forhandlingerne med et mandat fra det danske Folketing, der som udgangspunkt giver ham mulighed for at hjembringe de bedste resultater for dansk fiskeri. (Se forhandlingsresultatet fra oktober for Østersøen nederst i denne artikel).
Næste trin er Nordsøen og Skagerrak
I løbet af november og december forhandles de fleste kvoter i Nordsøen og Skagerrak i bi- og trilaterale aftaler mellem Norge, EU og Storbritannien (sammen med gensidige adgangsbetingelser), mens fiskerimuligheder for bestande kun i EU-farvande (som fx Kattegat, Biscayen, Middelhavet) forhandles i et ministerrådsmøde mellem EU’s fiskeriministre i starten af december 2024.
Det er forhandlingerne på kryds og tværs, men også internt mellem Storbritannien og Norge, der gør, at disse forhandlinger kan være besværlige og langtrukne.
Det er også her, at der typisk bliver lavet årlige bestemmelser for EU’s ålefiskeri i saltvand.
EU-kvoterne er sat som følger for 2024 for Østersøen
Ved forhandlingerne om fiskekvoter for Østersøen forhandles om 10 forskellige bestande, hvoraf følgende syv fiskekvoter har særlig relevans for dansk fiskeri. EU-kvoterne er sat som følger for 2024:
Torsk i den vestlige Østersø: 340 tons til bifangst (-31 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -72 pct.)
Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
Sild i den vestlige Østersø: 788 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -50 pct.)
Sild i den centrale Østersø: 40.368 tons (-43 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -60 pct.)
Brisling: 201.000 tons (-10 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -23 pct.)
Rødspætte: 11.313 tons (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
Laks: 53.967 styk (-15 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret).
KONKFISKERIET ER ENDELIG BLEVET EN GOD FORRETNING
Børge Larsen er en erfaren fisker, der har fisket siden 1973. Og han syntes at fiskeriet efter konk lød som en god forretning, og noget han gerne ville prøve.
I dag, over 6 år senere, ser Børge Larsens konkfiskeri fra Hundested endelig ud til at være den gode ide, og gode forretning, som fiskeriet blev fremstillet som på havnen i 2017. I dag lander Børge Larsen konksneglene til ca. 16 kroner kiloet. De eksporteres til Asien og Frankrig og snart også Californien. Og Børge Larsen kan slet ikke levere den mængde konksnegle, som markedet efterspørger.
Men rejsen dertil har været lang. Og i lange perioder har fiskeriet efter konksnegle været en dårlig forretning, og budt på meget bøvl. Blandt andet med myndighederne.
Men nu ser det endelig som om, at børnesygdommene ved dette nye fiskeri, er ved at være overstået.
Og der er plads til flere i fiskeriet, for der er konksnegle fra Fyn og hele vejen op til Skagen og stor efterspørgsel.
KONKFISKERI KORT
Konkfiskeri foregår med tejner, og der er ofte 100 tejner på en række.
Lige nu ligger kiloprisen på ca. 16 kr. kiloet for både fersk og frossen konk.
Man fanger ca. 1 – 2 kg. i en tejne, og man røgter dem hver 4-5 dag.
En mindre båd med en mand ombord kan passende begynde med ca. 5-600 tejner.
Fiskeriet er ikke særlig brændstofkrævende. Og så slipper man for problemer med sæl og skarv.
Konkfiskeri kan også foregå på små både, men her er det bedst at investere i de flade tejner der kan stables.
Ved konkfiskeri er man nødt til at investere i en såkaldt ”vaskemaskine”, den vasker lugt og sand ud af sneglene. Man skal også investere i en tejnhaler.
Med den rette indretning af båden er tejnefiskeriet efter konk ikke mere hårdt end andet skånsomt kystfiskeri.
Man lokker sneglene ind i tejnerne ved hjælp af agn, det kan fx være fiskehoveder eller andet afskær
Før man kan fiske efter konk i et område, skal der laves en såkaldt åbningsprøve. Det er for at sikre at sneglene lever op til krav om indhold af diverse miljøgifte. Der skal laves tre prøver årligt, og hver prøve koster kr. 5000.
Mange af de ting man skal bruge til konkfiskeri er billigst at købe i England. Det gælder f.eks. tejner og ”vaskemaskinen”.
VI SKAL UNDGÅ AT FANGE MARSVIN
Ny videnskabelig artikel
I sommer udgav DTU Aqua en videnskabelig artikel, der estimerer, at der i dansk og svensk garnfiskeri bliver bifanget omkring 2000 marsvin om året.
Resultatet er baseret på ti års kameraovervåning af danske garnfiskere, logbogs- og landingsdata samt modeller. For den vestlige Østersø mener forskerne, at bifangsten er for høj i forhold til, hvad bestanden kan klare. Nye data fra DCE viser dog også, at fødemangel og forstyrrelse fra småbåde er en stor trussel imod bestanden. Så det er ikke længere kun bifangst, der anses som den eneste trussel. Men uagtet hvordan bestandene har det, og hvad der ellers truer marsvinet, skal vi gøre hvad vi kan, for at undgå at fange dem.
FSK-PO har derfor sammen med flere medlemmer, deltaget i forsøg, for at undersøge tekniske løsninger til at undgå bifangster. Ikke bare af marsvin, men også af f.eks. fugle. Forsøgene er blandt andet fiskeri med garn med tyndere tråde, en ændring af garnhøjden og fiskeri med garn, hvor der er påsat perler, der skal gøre det nemmere for marsvinet at opdage garnet. Vi fortsætter samarbejdet med DTU, for at finde de bedst mulige løsninger, der kan nedbringe bifangst. Fokus er på løsninger, der er både billige, nemme at bruge og effektive til både at fange fisk og undgå marsvin og fugle.
Pinger til billigere pris i England
Pingere er dyre i indkøb, men man kan købe dem i England til en pris der er lidt lavere, særligt hvis man går flere fiskere sammen og køber mange. Fishtek Marines banana-pinger er godkendt til at kunne placeres på garnet med en afstand på 200 meter. De koster imellem 520 kr og 460 kr. stykket, afhængig af hvor mange der bestilles. Det er billigere end det de kan købes til i Danmark, så det er måske værd at overveje, hvis man påtænker at indkøbere pingere. Husk dog at der kommer 20 % VAT (moms) på.
I en nu lukket ordning under EUs hav- og fiskeriprogram var det muligt at søge tilskud til indkøb af pingere. FSK-PO arbejder selvfølgelig for at overføre denne mulighed til den næste periode.
RGS NORDIC – MENS VI VENTER PÅ FULDT STOP
Den 15. september overgår ansvaret for RGS Nordic fra Slagelse Kommune til Miljøstyrelsen. Og dermed overtager Miljøstyrelsen ansvaret for RGSs udledningstilladelse. Og det bliver stort set umuligt for Miljøstyrelsen at give RGS en ny tilladelse. I hvert fald hvis de skal overholde reglerne og hensynet til vores vandmiljø.
Faktisk vil det være muligt for Miljøstyrelsen at udstede et påbud til virksomheden om at stoppe udledningerne med det samme. Simpelthen fordi udledningerne udgør en væsentlig forurening, der er i strid med de gældende miljøkvalitetskrav.
RGS ville fortynde sig ud af høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer
RGSs udledningstilladelse skulle have været fornyet i 2018. Det blev den ikke. Og siden er der kommer skærpede miljøkrav til en lang række stoffer, som altså ikke er blevet implementeret for RGSs udledninger til Agersø Sund. Det gælder f.eks. for stoffer som arsen, barium, bly, cadmium, krom, kviksølv mfl. Mindst 17 ud af 24 stoffer i RGS Nordics spildevand overskrider gældende miljøkrav. I den miljøgodkendelse Slagelse Kommune sendte i høring sidste år, ønskede RGS derfor at oprette en såkaldt blandingszone, der er en zone, hvor miljøkravene kan overskrides.
Man kan ikke fortynde sig ud af problemerne i havet
Men ifølge loven kan blandingszoner ikke etableres i en situation, hvor der allerede er for høje koncentrationer af de miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Og RGS udleder stoffer til Agersø Sund, hvor der i forvejen er for høje koncentrationer af de pågældende stoffer.
Det har ellers tidligere været Miljøstyrelsens praksis, at det kunne man godt. Men den fortolkning af loven er siden blevet udfordret af både Sirius Advokater og Professor emerita Ellen Margrethe Basse (dr. jur).
Den 15. september 2023 står vi altså i den situation, at Miljøstyrelsen med miljøbeskyttelsesloven i hånden kan udstede et påbud til RGS Nordic om at stoppe forureningen af Agersø Sund. Men vi står også med en Miljøstyrelse, der skal behandle en udledningstilladelse, der er bygget på forældede miljøkrav siden 2017. Og en virksomhed, der får rigtig svært ved at få en udledningstilladelse med de nuværende koncentrationer af miljøfremmede stoffer i deres spildevand.
Læs mere her:
Et notat om de retlige rammer for udledning af miljøfarlige stoffer med spildevand af Ellen Margrethe Basse, Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.), Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Risskov den 5. juni 2023. (Udarbejdet for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg).
“17 ud af 24 stoffer i RGS Nordics spildevand overskrider miljøkrav” link til artikel i CLEANTECHWATCH.
Notat om Slagelse Kommunes Handelsmuligheder for udstedelse af revurdering af RGS Nordic A/S’ miljøgodkendelse for industrispildevand af Sirius-advokater, den 26. januar 2023
Flere oplysninger hos biolog Hanne Winter.
HEUNICKE: UDLEDNINGEN FRA RGS ER UHOLDBAR
Onsdag den 14. juni 2023 var miljøminister Magnus Heunicke (S) igen i samråd om RGS Nordic. Her udtrykte han utilfredshed med, at Slagelse Kommune ikke i tide har revurderet RGS Nordics udledningstilladelse – og dermed faktisk har overtrådt loven. En overtrædelse, der har betydet, at havmiljøet er blevet mere forurenet.
Ifølge loven skal eksisterende udledningstilladelser revurderes mindst hvert 10. år, og nye reguleringer fra EU skal implementeres senest fire år efter, at de er offentliggjort af Kommissionen. For RGS Nordic betyder det, at vilkårene til udledning skulle have været skærpet af Slagelse Kommune senest i november 2018 og igen senest i august 2022. Men da dette ikke er sket, har Slagelse Kommune altså gjort sig skyldig i en overtrædelse af miljølovgivningen. Ministeren har på baggrund af den manglende revurdering af RGSs tilladelse sat gang i en undersøgelse om, hvorvidt også andre kommuner og virksomheder kører med forældede tilladelser.
Ellers var der ikke meget nyt på samrådet. For vi venter på, at embedsværket får tygget sig igennem juraen på området. Det er nemlig ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) en meget kompliceret sag. Det betyder blandt andet, at embedsværket endnu ikke har fundet ud af, om det er tilladt at tilføre havmiljøet miljøfremmede stoffer, hvis miljøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet i området. I Agersø sund (hvortil RGS Nordic udleder spildevand) er der f.eks. allerede alt for høje koncentrationer af bly, cadmium og kviksølv. Og spørgsmålet er så nu, om spildevandet må indeholde selv små mængder af de pågældende stoffer. Der jo de facto vil gøre havets tilstand værre. Det er altså blandt andet det, som miljøministeriet ikke fuldt har afklaret endnu. Ifølge professor Ellen Basse er lovgivningen ellers ret klar på området: Det kan man ikke. Og det samme kom Miljø- og fødevareklagenævnet frem til i februar i år.
Men der er også andre hensyn at tage end hensynet til loven og havnaturen. Det er hensynet til industrien. Det kan nemlig – ifølge miljøministeren – få store konsekvenser for en hel række af virksomheder, hvis loven læses som eksperterne gør, og derfor vil miljøministeren gerne være sikker i sin sag. Vi kan forvente, at der kommer en redegørelse efter sommerferien. Imens fosser der stadig tungmetaller ud i Agersø Sund.
Af biolog Hanne Lyng Winter
Se mere på www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/mof/tv?s=20222&m=td.1964691&as=1#player.
FISKERIFORENING KRÆVER MILJØMÆRKE FJERNET FRA ØDELÆGGENDE FISKERI
”Bomtrawlsfiskeri er et utrolig ødelæggende fiskeri. Ikke bare for havbunden og fiskebestandene, men også for de danske kysfiskersamfund. Vi kystfiskere i Thorupstrand har i årevis oplevet faldende fangster og ødelagte fiskepladser. Det skyldes et stigende antal bomtrawlere i området. Det er simpelthen en hån imod både natur og kystfiskere, at fisk fra disse både kan landes og sælges som bæredygtige”, siger Per Olsen, der er kystfisker fra Thorupstrand.
Bomtrawl er et fiskeredskab, der slæbes over havbunden. Det består af en trawlpose, der holdes åben ved hjælp af jernbomme, der graver sig ned i havbunden. Og det er ikke kun kystfiskerne, der anser bomtrawlsfiskeri som værende et ødelæggende fiskeri.
”Der er stor enighed om, og det gælder også blandt forskere og grønne organisationer, at bomtrawlsfiskeriet er et af de mest ødelæggende fiskerier, der er. I Norge indførte man et totalforbud imod bomtrawlsfiskeri sidste år.
Og Per fortsætter: ”Ud over, at bomtrawlsfiskerier efter vores mening selvfølgelig ikke bør kunne markedsføres som bæredygtig, så mener vi også, at man helt bør udfase bomtrawlfiskeriet i EU ”.
Bomtrawlsfiskeriet skal gennemgå en såkaldt audit – eller revision – efter sommerferien. Ved en audit skal et certificeringsbureau, der er anerkendt af Marine Stewardship Council, revidere fiskeriet efter MSCs kriterier. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO har kontaktet certificeringsbureauet, og anmodet om, at de ved den kommende audit suspenderer MSC certificeringen af bomtrawlsfiskerierne. Ligeledes har foreningen kontaktet MSC Danmark med en opfordring til ikke at certificere bomtrawlsfiskerierne.
Kontakt direktør David Lange på 26 83 01 79 eller medlem af Thorupstrand Fiskerlaug og FSK-POs bestyrelse Per Olsen på 29 65 14 90.
YDERLIGERE INFORMATION:
Til DR.dk den 19. maj 2023 udtaler Jørgen L.S. Hansen, lektor på Aarhus Universitet følgende om bomtrawl: ”Bomtrawl er ikke bæredygtigt. Det skader biodiversiteten på havbunden. Det ødelægger havnatur, og det har et højere klimaaftryk end andre typer fiskeri”. www.dr.dk/nyheder/viden/klima/fisk-fanget-med-udskaeldt-metode-saelges-som-baeredygtige-falsk-reklame-noget.
Læs mere om de problemer kystfiskerne oplever med bomtrawlerne via linket: Bomtrawlere i Skagerrak – Thorupstrandfisk:
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri anbefaler, at man som forbruger går efter det statskontrollede mærke NaturSkånsom, et mærke der garantere forbrugerne, at deres fisk kommer fra sunde bestande og fanget med redskaber som garn, krog og snurrevod, der er redskaber, der er mere skånsomme overfor havnaturen.
Translated into English below:
Fishermen’s Association demands removal of the environmental label MSC from destructive fishing
The label MSC is an environmental label that claims to ensure consumers are purchasing fish from sustainable fishing. However, according to the coastal fishermen in the association for Small-Scale, LowImpact Fishermen’s Organization (FSK-PO) in Denmark, the MSC certification of beam trawling in Skagerrak and the North Sea is far from being sustainable fishing. Therefore, the coastal fishermen now demand the removal of the MSC label from beam trawling fisheries.
“Beam trawling is an incredibly destructive fishing method. Not only does it harm the seabed and fish stocks, but it also affects Danish coastal fishing communities. We fishermen in Thorup Strand (at the cost the Danish North Sea) have experienced declining catches and damaged fishing grounds for years. This is due to the increasing number of beam trawlers in the area. It is simply an insult to both nature and coastal fishermen, that fish from these boats can be landed and sold as sustainable,” says Per Olsen, a coastal fisherman from the Thorup Strand.
A beam trawl is a fishing gear that is dragged along the seabed. It consists of a trawl net that is kept open by iron beams that dig into the seabed. And it is not only the coastal fishermen who consider beam trawling as a destructive fishing method.
“There is a broad consensus, including among researchers and environmental organizations, that beam trawling is one of the most destructive fishing methods. Norway implemented a total ban on beam trawling last year” adds the director of the FSK-PO, David Lange.
And Per Olsen from Thorup Strand continues: “In addition to the fact that, in our opinion, beam trawling should not be marketed as sustainable, we also believe that beam trawling should be completely phased out in the EU.”
Beam trawling will undergo an audit or review after the summer holidays. During an audit, a certification body, recognized by the Marine Stewardship Council, will assess the fishery according to MSC’s criteria. The FSK-PO has contacted the certification body and requested the suspension of MSC certification for beam trawling fisheries during the upcoming audit. The association has also reached out to MSC Denmark, urging them not to certify beam trawling fisheries.
GET IN CONTACT: Director David Lange mobile 0045 26 83 01 79 member of Thorup Strand Fishing Guild and FSKPO board Per Olsen mobile 0045 29 65 14 90. Thorup Strand is a coastal city at the Danish part of the North Sea.
ADDITIONAL INFORMATION:
In an interview with Danish National Televison (DR.dk) on May 19, 2023, Jørgen L.S. Hansen, a lecturer at Aarhus University, stated the following about beam trawling: “Beam trawling is not sustainable. It damages biodiversity on the seabed. It destroys marine habitats, and it has a higher carbon footprint compared to other fishing methods.” Read more: Fisk fanget med udskældt metode sælges som bæredygtige: ‘Falsk reklame for noget, der er fup og svindel’ | Klima | DR
Read more about the problems coastal fishermen face with beam trawlers at Bomtrawlere i Skagerrak – www.thorupstrandfisk.dk. And have a look at a short video translated into English. “State of the Stocks “- YouTube
The FSK-PO recommends that consumers look for the state-controlled label “NaturSkånsom (NaturSkånsom.dk) ,” a label that guarantees consumers that their fish comes from healthy stocks and is caught using gear such as nets, hooks, and longlines, which are more gentle on marine habitats”.