Opstarts-møde i Aalborg i projekt Seaglow
Projektet tester forskellige pilotprojekter for ”alternative fremdriftssystemer” (i Sverige, Danmark og Estland), og vil på den baggrund anbefale løsninger for den europæiske fiskerflåde. Det er vores EU-paraplyorganisation LIFE, der leder og organiserer en række workshops og er vært for en afsluttende konference for at opsummere projektets resultater.
Vi ser frem til resultaterne af dette spændende samarbejde, der meget vel kan vise sig som en game-changer for brændstofforbruget. Til gavn for fiskeriet, samfundet og miljøet.
Flere oplysninger hos Marc.
Danske tangpionerer til opstartsmøde for projekt Tangdyrkning og Kystfiskeri i Havnsø
To fiskere fra Storebælt skal i de næste tre år nemlig prøve kræfter med tangproduktion. Målet er ganske simpelt, at de får afprøvet om tangdyrkning er en god forretning, der kan drives ved siden af deres kystfiskeri. Der er nemlig et stort potentiale i tang, og derfor en mulighed for, at tangproduktion kan blive en gevinst for kystfiskernes forretning.
Ud over fiskere er Havhøst, Fiskerikajen, Dansk Tang og FSK-PO med i projektet foruden virksomheden Koastal. Koastal er en virksomhed, der er særligt interessant for kystfiskerne. Det er en svensk virksomhed, der kører en slags tang-franchise. Det betyder, at man via et samarbejde med Koastal får udstyr og hjælp til at starte tangproduktion op. Det er Koastal, der ejer udstyret, som man som kystfisker så lejer. Det betyder, at man kan komme i gang relativt billigt og med alt den praktiske hjælp, man kunne ønske sig. Hvis det går godt med produktionen, og man vil fortsætte som tangdyrker, kan man enten fortsætte med at leje udstyret af Koastal eller købe det.
Læs mere om Koastal på Home | Koastal. Projektet er finansieret af Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2027 (EHFAF).
Mere information hos Hanne Winter på hanne@fskpo.dk.
Ordningen for tilskud til redskaber i kystfiskeriet er åben for ansøgninger
Man kan bl.a. få tilskud til:
- lave garn,
- tejner,
- ruser,
- dørge-/pilke-anlæg,
- langliner,
- krabbeknuser, pingere, strømmålere og sælsikre redskaber
- og ombygninger af fartøjet, der forbereder kvaliteten af fangsten (til taget, til kran, til køleanlæg).
Bemærk, at listen ikke er udtømmende, men man kan læse mere om, hvilke investeringer man kan få tilskud til på tilskudslisten. Bilag_1__Teknologisliste_til_EHFAF-ordningen_Investeringer_i_kystfiskeri_2024.pdf (fiskeristyrelsen.dk). Om ordningen på fiskeristyrelsen.dk/soeg-tilskud/investeringer-i-kystfiskeri. Og man kan se listen her i nyheden.
Man kan også kontakte Marc Eskelund på marc@fskpo.dk. Eller man kan ringe til Fiskeristyrelsen i Augustenborg på tlf.: 72 18 58 50, der er meget hjælpsomme til at besvare spørgsmål.
Vi skal gøre opmærksom på, at fartøjer, der fisker med passive redskaber og er under 12 meter, kan modtage 80% tilskud, mens øvrige fartøjer kan modtage 50% tilskud. Og husk at, har du modtaget ophugningsstøtte i forbindelse med Østersøen eller Brexit, kan du alligevel søge i denne pulje. Men naturligvis kun hvis du fortsætter med at fiske på et andet fartøj.
(Gen-)opret stenrev for fiskenes - og fiskeriets skyld
Stenrev er en rigtig god ide. På dem er der fisk, og det er godt for naturen – og for det skånsomme kystfiskeri. Men det er lige så vigtigt at stoppe ødelæggelsen, som det er at genoprette.
Stenfiskeri og bomtrawl
En af årsagerne til, at stenrevene nær vores kyster er forsvundet er, at stenene er fisket op og brugt til blandt andet bygning af havnemoler. 40 km2 (kvadratkilometer!) blotlagt stenoverflade fra stenrev i danske farvande er som minimum fisket op i tidligere tiders stenfiskeri. Stenfiskeri er i dag heldigvis forbudt ved lov.
Men stenrevene er stadig i fare. For det er ikke kun stenfiskeriet, der er en trussel imod vores havbund. Det er bomtrawlerne også. En del af bomtrawls-fiskeriet foregår nemlig i og på sten. Trawlene er indrettet til det. Så det er ikke kun fisk, de får i nettet. De får – præcis ligesom stenfiskerne – også både store og små sten med, som de bringer i havn. Det kræver,at myndighederne griber ind, men myndighedernes arbejde med at beskytte revene går kritisabelt langsomt.
”Gule rev” et godt og skræmmende eksempel
I 2017 begyndte Fiskeriministeriets embedsmænd arbejdet med at beskytte Natura 2000 området ”Gule Rev”s stenrev mod bomtrawlsfiskeri. I sidste uge otte (8!) år senere kom forslaget til beskyttelsen mod bomtrawl i høring. Imens har bomtrawlerne frit fisket løs på stenrevene. Og de gør det stadig. For et forbud mod ødelæggelsen er endnu ikke på plads, og det kan stadig vare noget tid inden bomtrawlsfiskeriet stoppes.
FSK-PO: Forbyd bomtrawl
I FSK mener vi, at bomtrawl bør udfases, og vi har i årevis presset på for, at som minimum Natura 2000områderne med stenrev blev beskyttet mod det ødelæggende fiskeri. For det er ikke kun fisk og bomtrawlere, der drager nytte af revene. Det gør de kystfiskere, der fisker skånsomt af hensyn til naturen, også. Og deres forretning og grundlag for fiskeri er smadret, når bomtrawlerne rykker ind.
Beskyttelsen kommer for sent – og FSK opfordre til kortlægning af skader
Fordi det har taget så længe at beskytte stenrevene, opfordrer FSK nu myndighederne til at kortlægge de ødelæggelser, der allerede er sket i områderne som følge af fiskeri med bomtrawl i de foreløbigt otte års tid, det har taget dem at komme med et forslag til beskyttelse. Herunder en undersøgelse af, hvad det potentielt har betydet for kystfiskernes fiskeri og forretning, at deres fiskepladser er blevet ødelagt.
Havbundes oaser skal genoprettes
“Stenrev er havbundens oaser” var navnet på en udgivelse helt tilbage fra 2003. Dengang var det lidt nyt med de stenrev. Men siden er det ene nyetablerede stenrev efter det andet heldigvis poppet op i danske farvande. Både som resultatet af fantastiske lokale ildsjæles indsats, og via fondsmidler og EU-projekter. Og der er nye stenrev i støbeskeen, støttet af staten. Og det er der brug for. For det er vigtigt at genoprette det tabte. Og det skal vi have meget mere af. Men det er også vigtigt at stoppe ødelæggelserne af det eksisterende, som sker lige nu. Så indsatserne skal gå på to ben. Genskabe det tabte og stoppe ødelæggelsen af de stenrev, vi kender. At sand- og råstofindvinding så gør sit til at ødelægge havbunden – ja det er en anden sag.
NB
Nifavne Polle, Kjærs Sten, Rullerække.. Det er ikke kun i de såkaldte Natura2000-områder, bomtrawlsfiskeri smadrer stenrev. Rev med så særegne navne som ”Nifavne Pollen”, ”Kjærs Sten” og ”Rullerække” er bare et lille udpluk af de stenrev i Nordsøen, som en kystfisker for år tilbage registrerede som “destrueret til ukendelighed”, som følge af fiskeri med f.eks. bomtrawl. Stenrev, der nu er en saga blot. For de rev, kom aldrig til at fremgå nogle af de officielle steder. Fordi det kun var fiskerne der kendte til dem.
Læs mere:
Få en oversigt over de stenrev, der i dag er nærmest udryddet på Stenrev (levendehav.dk).
INDFØRSEL AF KVOTE PÅ FISKERI AF STENBIDER
Med virkning fra den 18. marts 2024 indføres en kvote på fiskeri af stenbider. Den samlede kvote fastsættes til 24.356 kg levende vægt for 2024.
Hvordan fordeles kvoten
Af en samlet kvote på 24.356 kg afsættes 19.356 kg til ejere af fartøjer med tilladelse til fiskeri af stenbider. Af denne mængde vil restmængden fordeles ligeligt mellem fartøjerne i form af en kalenderugeration, som vil fremgå af den enkelte tilladelse. De resterende 5.000 kg af den samlede kvote afsættes til bifangst i andre fiskerier.
Ejere af fartøjer med eksisterende tilladelse til fiskeri af stenbider
Den skønnede restmængde fordeles ligeligt som en kalenderugeration på 40 kg levende vægt til fartøjsejere med tilladelse. Nye tilladelser med kalenderugerationen påført udstedes til alle fartøjsejere, som allerede har en tilladelse. De nye tilladelser erstatter de hidtidige udstedte tilladelser, som herefter bliver ugyldige.
Kalenderugerationen kan justeres, såfremt udviklingen i fiskeriet gør det nødvendigt. Det sker ved, at der udstedes nye tilladelser med justerede ugerationer.
Når den afsatte mængde på 19.356 kg skønnes opfisket, udsendes der med Digital Post en meddelelse til alle ejere af fartøjer med tilladelse til fiskeri af stenbider (tilladelse nr. 301) om, at tilladelsen ikke længere er gyldig, og fiskeri efter stenbider skal indstilles.
Ansøgning om tilladelse
Der kan fortsat efter ovenstående ændringer af vilkårene søges om tilladelse til fiskeri af stenbider, og tilladelsen vil blive udstedt på samme vilkår som eksisterende tilladelser. Det er kun fartøjer, der anvender bundgarn eller øvrige garnredskaber med en maskestørrelse på 220 mm helmaske og derover, som kan få tilladelse til fiskeri efter stenbider. Der ansøges ved at sende en e-mail til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk.
Bifangst
Af den samlede kvote afsættes 5.000 kg til bifangst i fiskerier, der ikke er omfattet af krav om tilladelse til fiskeri af stenbider.
Læs den oprindelige nyhed fra Fiskeristyrelsen ved at klikke her.
TV2: FISKERISTYRELSEN HAR LEGALISERET ULOVLIGT FISKERI
Under overskriften “Styrelse fjernede i al hemmelighed regel, der skulle beskytte havmiljøet”, bragte TV2 News søndag den 17. marts historien om, at Fiskeristyrelsen har ignoreret ulovligt fiskeri af muslinger i Limfjorden og efterfølgende har gjort det lovligt med tilbagevirkende kraft. Det er sket ved hjælp af en vejledning, som først for nylig er blevet offentliggjort på styrelsens hjemmeside. FSK-PO mener, at det udgør et alvorligt svigt, ikke kun over for de lokale kystfiskere i de områder, hvor der er motorbegrænsning, bl.a. Limfjorden og Østersøens område 22, men også over for det havmiljø og de fiskebestande, som fiskerne jo er afhængige af.
Historien, som kan læses på TV2’s hjemmeside via dette link handler om ulovligt fiskeri af muslinger i Limfjorden. TV2 dokumenterer, at mindst 11 ud af 30 muslingeskibe i Limfjorden har fisket med ulovligt store motorer i årevis. Ifølge reglerne er det kun tilladt at bruge en motor på 130 KW, men i flere år har skibene brugt større motorer. Det gør det muligt at fiske mere effektivt med større, tungere og flere redskaber.
Det ulovlige fiskeri har ført til unfair konkurrence for fiskere, der anvender mere skånsomme redskaber, og har også betydet, at havbunden bliver konstant ophvirvlet og det øger iltsvindet i Limfjorden. Der er tale om en voldsom påvirkning af havmiljøet, og det svarer til at “plukke jordbær med en gravemaskine”, som forskeren Jørgen LS Hansen formulerer det.
Men det bliver endnu værre, da det viser sig, at Fiskeristyrelsen ikke kun undlod at straffe det ulovlige fiskeri, men også gjorde det lovligt ved at fortolke reglerne på en måde, der overskrider lovens rammer og med tilbagevirkende kraft. Dette er i strid med den lovgivning, som er vedtaget af demokratisk valgte politikere. Eksperter i forvaltning kalder det derfor for magtmisbrug.
Problemet er imidlertid ikke kun begrænset til Limfjorden. Formanden for FSK-PO Søren Jakobsen, udtaler til TV2 News: “Der er flere havområder, hvor man har indført begrænsninger for motorstørrelse for at undgå overfiskeri.” Han nævner desuden eksemplet med område 22 i Østersøen, hvor der er en begrænsning på 221 kW, hvor myndighederne også har undladt at håndhæve loven om motorstørrelse. Det har haft store konsekvenser for de lokale fiskere, som i mange år har kunnet se fartøjer med alt for store motorer fiske bl.a. torsk i området, hvad der har gjort dem i stand til at fange store mængder på kort tid. Og efterladt havmiljøet i en dårlig forfatning.
Der har tidligere været fokus på motorkraften i 2020, da Weekendavisen bragte en stor artikel, men dengang førte det desværre ikke til nogle ændringer.
Vi håber at ministeren nu tager denne sag meget alvorligt.
Link til WA artikel: www.weekendavisen.dk/2020-48/samfund/motorkraftmysteriet
FSK-PO BAKKER OP OM FORBUD MOD RØGGASVAND
Udledning af røggasvand forurener havmiljøet og er uforeneligt med FN’s Havretskonvention. Derfor er der bred opbakning blandt grønne organisationer til det forbud mod skibes udledning af røggasvand, som miljøministeren i dag præsenterer for Folketingets partier.
Flere og flere skibe udleder giftigt røggasvand direkte i havet til stor skade for havmiljøet. Derfor foreslog flere grønne organisationer for et år siden, at miljøminister Magnus Heunicke (S) forbød skibes udledning af røggasvand i de danske territoriale havområder (ud til 12 sømil-grænsen). Der er i dag over 100 restriktioner mod skibes udledning af røggasvand i andre lande. Men selv om de danske havområder er nogle af de mest belastende af skibenes røggasvand, så har Danmark fortsat ingen restriktioner på udledningen.
I fredags mødtes de grønne organisationer med miljøministeren og kan med tilfredshed konstatere, at ministeren har lyttet til de bekymringer, organisationerne rejste. Ministeren har undersøgt sagen i detaljer. De erhvervsøkonomiske omkostninger ved et forbud er meget begrænsede. Til gengæld vil et forbud være en stor gevinst for havmiljøet og gøre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i FN’s Havretskonvention. Næste skridt er et internationalt forbud, da størstedelen af røggasvandet udledes i den internationale del af de danske havområder. De grønne organisationer presser på for at opnå dette via OSPAR, HELCOM, EU og IMO.
Røggasvand fra skibe
Et stigende antal skibe bruger såkaldte skrubbere, hvor røggassen fra skibene får et brusebad, hvorefter det forurenede røggasvand med giftige tungmetaller og tjærestoffer udledes direkte i havet. Alternativet til skrubbere er, at skibene blot anvender renere brændstoffer og nedbringer forureningen. Men da de renere brændstoffer er dyrere, er skrubbere attraktive. I 2008 var der tre skibe med skrubbere. Nu er der over 5.000.
Læs ministerens forslag: mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/marts/miljoeminister-vil-lave-forbud-nye-tal-viser-markant-udledning-af-farlige-stoffer-fra-skibe.
Se pressemeddelelsen her fra Rådet for Grøn Omstilling.
Flere oplysninger hos Hanne Winter eller Marc Eskelund.
FISKERIETS FREMTID – REKRUTTERING OG UDDANNELSE
Som afslutningen på et to-årigt projekt har FSK-PO og FLAG Gribskov-Halsnæs i fællesskab færdiggjort en stor forundersøgelse af vilkårene og mulighederne for at tiltrække flere unge til fiskeriet.
Forundersøgelsen er blevet til med hjælp fra en ekstern konsulent og rapportens klare anbefalinger vil blive forelagt resten af erhvervet, politiske beslutningstagere og integreres i det forestående arbejde med at gennemføre Fiskerikommissionens anbefalinger. Projektet blev afsluttet den 31.dec 2023 og er finansieret med 80% midler fra FLAG og 20% fra FSK-PO.
–
Baggrund for projektet.
Fiskeriet befinder sig i en brydningstid. I de seneste mange år har fiskeriet gennemgået en omfattende strukturudvikling, som har betydet flere større fartøjer i færre havne.
Fiskekvoterne er blevet samlet på få hænder og få geografiske områder, og fokus har været rettet mod fangsteffektivitet og stordriftsrentabilitet. Forventningen har været, at fiskene ville være der i fremtiden, og den generelle fortælling i branchen har været, at de nye fiskere kræver den komfort, man alene finder ombord på de store fartøjer. De senere år har fiskeriuddannelsen i høj grad afspejlet fortællingen, men meget tyder på, at der er brug for større mangfoldighed. Der skal være åbenhed over for at fiske andre typer fangster og anvende andre metoder end de traditionelle, nye arbejdsformer og at kunne tiltrække flere og andre typer kandidater, hvis et generationsskifte i alle fiskeriets forskellige sektorer skal blive muligt.
Rapporten er tilgængelig både som PDF og i print ved henvendelse til henriette@fskpo.dk.
Hvad står for FLAG for:
FLAG står for Fiskeri Lokale Aktionsgrupper. Den Nationale FLAG-ordning er en del af Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet for perioden 2021-2027.
PAS PÅ NATUREN – IKKE INDUSTRIEN
Champagnepropperne sprang i slutningen af 2023, da miljøminister Magnus Heunicke (S) sagde, at nu stoppede importen af olieholdigt spildevand til Danmark. Spildevand, der efter endt rensning, er udledt til Agersø sund, der grænser op til Storebælt. Udledningerne har tilført Storebælt og Agersø sund betydelige mængder kemi. Men nu kan DR afsløre, at importen slet ikke er stoppet. Den fortsætter – bare med andre tilladelser. Blandt andet er der en aktiv tilladelse til at importere 30.000 tons spildevand fra Norge til Danmark til behandling og udledning i Agersø Sund.
”Oven i alle andre kriser er kemikaliekrisen en af de mest oversete. Men krisen er der, og der er alt for mange kemikalier i vores miljø. Også i havet. At man fortsætter med at lade danske farvande være endestation for norsk olieaffald er uansvarligt og kortsigtet”, siger Hanne Winter, biolog i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO.
Kystfiskerne i FSK-PO er bekymrede. Ikke kun for Agersø sund, men for alle danske havområder. For det ser desværre ud til, at Miljøstyrelsen stadig varetager industriens interesser. Og ikke miljøets.
I 2022 advarede et internationalt forskerhold, blandt andet fra Danmark, om at planetens grænser for forurening med kemikalier var overskredet, og at forureningen truer vores økosystemer. Ifølge forskerne var der akut behov for en væsentlig og hurtig reduktion af udledning af kemiske stoffer til vores miljø.
”Det er som om danske miljømyndigheder – herunder miljøminister Magnus Heunicke (S) ikke har forstået alvoren. Vi skal stoppe med at forurene. Det nytter ikke at holde skåltaler om at vi skal passe på vores natur og miljø, alt imens presset får lov at fortsætte”, siger Hanne Winter.
I november 2023 udsendte Miljøstyrelsen et udkast til en ny vejledning, der oplister hvilke regler virksomheder skal leves op til, når de skal udlede forurenede stoffer til havet. Den endelige vejledning er endnu ikke offentliggjort, men i udkastet fremgår det, at Miljøstyrelsen vil tillade udledninger af forurenende stoffer til havområder, som allerede har overskredet gældende miljøkvalitetskrav for det givne stof. Hermed går Miljøstyrelsen imod en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra februar 2023, hvor det fremgår, at man ikke – ifølge vandrammedirektivet – kan tilføre et vandområde mere af et givent kemisk stof, hvis vandområdet allerede er i dårlig kemisk tilstand på grund af dette stof.
”Sag på sag viser, at Miljøstyrelsen skal sadle om. De må fra politisk hold få den helt klare instruks, at de skal tolke love og regler til fordel for naturen. Og det kan kun gå for langsomt”, siger Hanne Lyng Winter.
FISKERIKOMMISSIONEN SIKRER KYSTFISKERIET I FREMTIDEN
Fiskerikommissionen udkom i dag onsdag den 20. december 2023 med de længe ventede anbefalinger om fremtidens fiskeri. Kommissionen sikrer med sine nye anbefalinger grundlaget for den næste generation og styrker omstillingen til mere skånsomt fiskeri med anbefalingen om at reservere kvoter til kystfiskeriet.
De seneste mange år er der sket en koncentration af fiskerirettigheder, hvor en større og større andel af kvoter er blevet samlet på få, større fartøjer i få havne. Dette har været på bekostning af det mindre, kystnære fiskeri og de mange, mindre fiskerihavne og lokale landingssteder.
Hos Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation er man derfor glad for, at Fiskerikommissionen nu utvetydigt anbefaler at styrke kystfiskeriet betragteligt ved at anbefale én samlet kystfiskerordning, hvis formål det er at sikre kvoter til kystfiskeriet i fremtiden og sørge for omstillingen til et mere miljøskånsomt fiskeri.
Fisker og formand for FSK-PO Søren Jacobsen udtaler:
“Jeg er selvfølgelig glad for, at ordningen nu endelig er blevet sådan, som den oprindeligt er tænkt. For kun med én ordning, der ikke giver mulighed for spekulation, har man garanti for at kunne få næste generation på banen som kystfiskere. Ellers bliver det ligesom i landbruget umuligt for en yngre generation at overtage den ”fædrene båd”. Prisen for kvoterne bliver simpelthen alt alt for høj.”
I foreningen er man desuden glad for, at kommissionen nu er kommet med så klare anbefalinger til en ordning for kystfiskeriet, at de er til at omsætte direkte i handling. Det gælder også den klare anbefaling om at styrke den statskontrollerede mærkningsordning NaturSkånsom med både midler til markedsføring og mere fleksible rammer, som vil bidrage til at gøre ordningen mere attraktiv for både fiskere og forbrugere.
Der er ved første øjekast mange gode takter i den omfattende rapport på 331 sider fra Fiskerikommissionen, som dog kræver en grundigere gennemgang og nærlæsning, der endnu ikke har været mulighed for.
“Der er vist læsestof til hele juleferien” udtaler Søren Jacobsen og afslutter:
“Men det er dejligt at se, at det vi altid har arbejdet for nu står som en klar, uafhængig anbefaling: nemlig at kystfiskeriet forvaltes og reguleres selvstændigt, og at kommissionen lægger op til at styrke det skånsomme fiskeri yderligere. For det er jo motoren i den grønne omstilling.”
Flere oplysninger hos Søren på tlf. 21 22 72 43.
Rapporten kan læses her.
Og udtalelserne fra fødevareminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) her.