INDFØRSEL AF KVOTE PÅ FISKERI AF STENBIDER
Med virkning fra den 18. marts 2024 indføres en kvote på fiskeri af stenbider. Den samlede kvote fastsættes til 24.356 kg levende vægt for 2024.
Hvordan fordeles kvoten
Af en samlet kvote på 24.356 kg afsættes 19.356 kg til ejere af fartøjer med tilladelse til fiskeri af stenbider. Af denne mængde vil restmængden fordeles ligeligt mellem fartøjerne i form af en kalenderugeration, som vil fremgå af den enkelte tilladelse. De resterende 5.000 kg af den samlede kvote afsættes til bifangst i andre fiskerier.
Ejere af fartøjer med eksisterende tilladelse til fiskeri af stenbider
Den skønnede restmængde fordeles ligeligt som en kalenderugeration på 40 kg levende vægt til fartøjsejere med tilladelse. Nye tilladelser med kalenderugerationen påført udstedes til alle fartøjsejere, som allerede har en tilladelse. De nye tilladelser erstatter de hidtidige udstedte tilladelser, som herefter bliver ugyldige.
Kalenderugerationen kan justeres, såfremt udviklingen i fiskeriet gør det nødvendigt. Det sker ved, at der udstedes nye tilladelser med justerede ugerationer.
Når den afsatte mængde på 19.356 kg skønnes opfisket, udsendes der med Digital Post en meddelelse til alle ejere af fartøjer med tilladelse til fiskeri af stenbider (tilladelse nr. 301) om, at tilladelsen ikke længere er gyldig, og fiskeri efter stenbider skal indstilles.
Ansøgning om tilladelse
Der kan fortsat efter ovenstående ændringer af vilkårene søges om tilladelse til fiskeri af stenbider, og tilladelsen vil blive udstedt på samme vilkår som eksisterende tilladelser. Det er kun fartøjer, der anvender bundgarn eller øvrige garnredskaber med en maskestørrelse på 220 mm helmaske og derover, som kan få tilladelse til fiskeri efter stenbider. Der ansøges ved at sende en e-mail til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk.
Bifangst
Af den samlede kvote afsættes 5.000 kg til bifangst i fiskerier, der ikke er omfattet af krav om tilladelse til fiskeri af stenbider.
Læs den oprindelige nyhed fra Fiskeristyrelsen ved at klikke her.
TV2: FISKERISTYRELSEN HAR LEGALISERET ULOVLIGT FISKERI
Under overskriften “Styrelse fjernede i al hemmelighed regel, der skulle beskytte havmiljøet”, bragte TV2 News søndag den 17. marts historien om, at Fiskeristyrelsen har ignoreret ulovligt fiskeri af muslinger i Limfjorden og efterfølgende har gjort det lovligt med tilbagevirkende kraft. Det er sket ved hjælp af en vejledning, som først for nylig er blevet offentliggjort på styrelsens hjemmeside. FSK-PO mener, at det udgør et alvorligt svigt, ikke kun over for de lokale kystfiskere i de områder, hvor der er motorbegrænsning, bl.a. Limfjorden og Østersøens område 22, men også over for det havmiljø og de fiskebestande, som fiskerne jo er afhængige af.
Historien, som kan læses på TV2’s hjemmeside via dette link handler om ulovligt fiskeri af muslinger i Limfjorden. TV2 dokumenterer, at mindst 11 ud af 30 muslingeskibe i Limfjorden har fisket med ulovligt store motorer i årevis. Ifølge reglerne er det kun tilladt at bruge en motor på 130 KW, men i flere år har skibene brugt større motorer. Det gør det muligt at fiske mere effektivt med større, tungere og flere redskaber.
Det ulovlige fiskeri har ført til unfair konkurrence for fiskere, der anvender mere skånsomme redskaber, og har også betydet, at havbunden bliver konstant ophvirvlet og det øger iltsvindet i Limfjorden. Der er tale om en voldsom påvirkning af havmiljøet, og det svarer til at “plukke jordbær med en gravemaskine”, som forskeren Jørgen LS Hansen formulerer det.
Men det bliver endnu værre, da det viser sig, at Fiskeristyrelsen ikke kun undlod at straffe det ulovlige fiskeri, men også gjorde det lovligt ved at fortolke reglerne på en måde, der overskrider lovens rammer og med tilbagevirkende kraft. Dette er i strid med den lovgivning, som er vedtaget af demokratisk valgte politikere. Eksperter i forvaltning kalder det derfor for magtmisbrug.
Problemet er imidlertid ikke kun begrænset til Limfjorden. Formanden for FSK-PO Søren Jakobsen, udtaler til TV2 News: “Der er flere havområder, hvor man har indført begrænsninger for motorstørrelse for at undgå overfiskeri.” Han nævner desuden eksemplet med område 22 i Østersøen, hvor der er en begrænsning på 221 kW, hvor myndighederne også har undladt at håndhæve loven om motorstørrelse. Det har haft store konsekvenser for de lokale fiskere, som i mange år har kunnet se fartøjer med alt for store motorer fiske bl.a. torsk i området, hvad der har gjort dem i stand til at fange store mængder på kort tid. Og efterladt havmiljøet i en dårlig forfatning.
Der har tidligere været fokus på motorkraften i 2020, da Weekendavisen bragte en stor artikel, men dengang førte det desværre ikke til nogle ændringer.
Vi håber at ministeren nu tager denne sag meget alvorligt.
Link til WA artikel: www.weekendavisen.dk/2020-48/samfund/motorkraftmysteriet
FSK-PO BAKKER OP OM FORBUD MOD RØGGASVAND
Udledning af røggasvand forurener havmiljøet og er uforeneligt med FN’s Havretskonvention. Derfor er der bred opbakning blandt grønne organisationer til det forbud mod skibes udledning af røggasvand, som miljøministeren i dag præsenterer for Folketingets partier.
Flere og flere skibe udleder giftigt røggasvand direkte i havet til stor skade for havmiljøet. Derfor foreslog flere grønne organisationer for et år siden, at miljøminister Magnus Heunicke (S) forbød skibes udledning af røggasvand i de danske territoriale havområder (ud til 12 sømil-grænsen). Der er i dag over 100 restriktioner mod skibes udledning af røggasvand i andre lande. Men selv om de danske havområder er nogle af de mest belastende af skibenes røggasvand, så har Danmark fortsat ingen restriktioner på udledningen.
I fredags mødtes de grønne organisationer med miljøministeren og kan med tilfredshed konstatere, at ministeren har lyttet til de bekymringer, organisationerne rejste. Ministeren har undersøgt sagen i detaljer. De erhvervsøkonomiske omkostninger ved et forbud er meget begrænsede. Til gengæld vil et forbud være en stor gevinst for havmiljøet og gøre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i FN’s Havretskonvention. Næste skridt er et internationalt forbud, da størstedelen af røggasvandet udledes i den internationale del af de danske havområder. De grønne organisationer presser på for at opnå dette via OSPAR, HELCOM, EU og IMO.
Røggasvand fra skibe
Et stigende antal skibe bruger såkaldte skrubbere, hvor røggassen fra skibene får et brusebad, hvorefter det forurenede røggasvand med giftige tungmetaller og tjærestoffer udledes direkte i havet. Alternativet til skrubbere er, at skibene blot anvender renere brændstoffer og nedbringer forureningen. Men da de renere brændstoffer er dyrere, er skrubbere attraktive. I 2008 var der tre skibe med skrubbere. Nu er der over 5.000.
Læs ministerens forslag: mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/marts/miljoeminister-vil-lave-forbud-nye-tal-viser-markant-udledning-af-farlige-stoffer-fra-skibe.
Se pressemeddelelsen her fra Rådet for Grøn Omstilling.
Flere oplysninger hos Hanne Winter eller Marc Eskelund.
FISKERIETS FREMTID – REKRUTTERING OG UDDANNELSE
Som afslutningen på et to-årigt projekt har FSK-PO og FLAG Gribskov-Halsnæs i fællesskab færdiggjort en stor forundersøgelse af vilkårene og mulighederne for at tiltrække flere unge til fiskeriet.
Forundersøgelsen er blevet til med hjælp fra en ekstern konsulent og rapportens klare anbefalinger vil blive forelagt resten af erhvervet, politiske beslutningstagere og integreres i det forestående arbejde med at gennemføre Fiskerikommissionens anbefalinger. Projektet blev afsluttet den 31.dec 2023 og er finansieret med 80% midler fra FLAG og 20% fra FSK-PO.
–
Baggrund for projektet.
Fiskeriet befinder sig i en brydningstid. I de seneste mange år har fiskeriet gennemgået en omfattende strukturudvikling, som har betydet flere større fartøjer i færre havne.
Fiskekvoterne er blevet samlet på få hænder og få geografiske områder, og fokus har været rettet mod fangsteffektivitet og stordriftsrentabilitet. Forventningen har været, at fiskene ville være der i fremtiden, og den generelle fortælling i branchen har været, at de nye fiskere kræver den komfort, man alene finder ombord på de store fartøjer. De senere år har fiskeriuddannelsen i høj grad afspejlet fortællingen, men meget tyder på, at der er brug for større mangfoldighed. Der skal være åbenhed over for at fiske andre typer fangster og anvende andre metoder end de traditionelle, nye arbejdsformer og at kunne tiltrække flere og andre typer kandidater, hvis et generationsskifte i alle fiskeriets forskellige sektorer skal blive muligt.
Rapporten er tilgængelig både som PDF og i print ved henvendelse til henriette@fskpo.dk.
Hvad står for FLAG for:
FLAG står for Fiskeri Lokale Aktionsgrupper. Den Nationale FLAG-ordning er en del af Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet for perioden 2021-2027.
PAS PÅ NATUREN – IKKE INDUSTRIEN
Champagnepropperne sprang i slutningen af 2023, da miljøminister Magnus Heunicke (S) sagde, at nu stoppede importen af olieholdigt spildevand til Danmark. Spildevand, der efter endt rensning, er udledt til Agersø sund, der grænser op til Storebælt. Udledningerne har tilført Storebælt og Agersø sund betydelige mængder kemi. Men nu kan DR afsløre, at importen slet ikke er stoppet. Den fortsætter – bare med andre tilladelser. Blandt andet er der en aktiv tilladelse til at importere 30.000 tons spildevand fra Norge til Danmark til behandling og udledning i Agersø Sund.
”Oven i alle andre kriser er kemikaliekrisen en af de mest oversete. Men krisen er der, og der er alt for mange kemikalier i vores miljø. Også i havet. At man fortsætter med at lade danske farvande være endestation for norsk olieaffald er uansvarligt og kortsigtet”, siger Hanne Winter, biolog i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO.
Kystfiskerne i FSK-PO er bekymrede. Ikke kun for Agersø sund, men for alle danske havområder. For det ser desværre ud til, at Miljøstyrelsen stadig varetager industriens interesser. Og ikke miljøets.
I 2022 advarede et internationalt forskerhold, blandt andet fra Danmark, om at planetens grænser for forurening med kemikalier var overskredet, og at forureningen truer vores økosystemer. Ifølge forskerne var der akut behov for en væsentlig og hurtig reduktion af udledning af kemiske stoffer til vores miljø.
”Det er som om danske miljømyndigheder – herunder miljøminister Magnus Heunicke (S) ikke har forstået alvoren. Vi skal stoppe med at forurene. Det nytter ikke at holde skåltaler om at vi skal passe på vores natur og miljø, alt imens presset får lov at fortsætte”, siger Hanne Winter.
I november 2023 udsendte Miljøstyrelsen et udkast til en ny vejledning, der oplister hvilke regler virksomheder skal leves op til, når de skal udlede forurenede stoffer til havet. Den endelige vejledning er endnu ikke offentliggjort, men i udkastet fremgår det, at Miljøstyrelsen vil tillade udledninger af forurenende stoffer til havområder, som allerede har overskredet gældende miljøkvalitetskrav for det givne stof. Hermed går Miljøstyrelsen imod en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra februar 2023, hvor det fremgår, at man ikke – ifølge vandrammedirektivet – kan tilføre et vandområde mere af et givent kemisk stof, hvis vandområdet allerede er i dårlig kemisk tilstand på grund af dette stof.
”Sag på sag viser, at Miljøstyrelsen skal sadle om. De må fra politisk hold få den helt klare instruks, at de skal tolke love og regler til fordel for naturen. Og det kan kun gå for langsomt”, siger Hanne Lyng Winter.
FISKERIKOMMISSIONEN SIKRER KYSTFISKERIET I FREMTIDEN
Fiskerikommissionen udkom i dag onsdag den 20. december 2023 med de længe ventede anbefalinger om fremtidens fiskeri. Kommissionen sikrer med sine nye anbefalinger grundlaget for den næste generation og styrker omstillingen til mere skånsomt fiskeri med anbefalingen om at reservere kvoter til kystfiskeriet.
De seneste mange år er der sket en koncentration af fiskerirettigheder, hvor en større og større andel af kvoter er blevet samlet på få, større fartøjer i få havne. Dette har været på bekostning af det mindre, kystnære fiskeri og de mange, mindre fiskerihavne og lokale landingssteder.
Hos Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation er man derfor glad for, at Fiskerikommissionen nu utvetydigt anbefaler at styrke kystfiskeriet betragteligt ved at anbefale én samlet kystfiskerordning, hvis formål det er at sikre kvoter til kystfiskeriet i fremtiden og sørge for omstillingen til et mere miljøskånsomt fiskeri.
Fisker og formand for FSK-PO Søren Jacobsen udtaler:
“Jeg er selvfølgelig glad for, at ordningen nu endelig er blevet sådan, som den oprindeligt er tænkt. For kun med én ordning, der ikke giver mulighed for spekulation, har man garanti for at kunne få næste generation på banen som kystfiskere. Ellers bliver det ligesom i landbruget umuligt for en yngre generation at overtage den ”fædrene båd”. Prisen for kvoterne bliver simpelthen alt alt for høj.”
I foreningen er man desuden glad for, at kommissionen nu er kommet med så klare anbefalinger til en ordning for kystfiskeriet, at de er til at omsætte direkte i handling. Det gælder også den klare anbefaling om at styrke den statskontrollerede mærkningsordning NaturSkånsom med både midler til markedsføring og mere fleksible rammer, som vil bidrage til at gøre ordningen mere attraktiv for både fiskere og forbrugere.
Der er ved første øjekast mange gode takter i den omfattende rapport på 331 sider fra Fiskerikommissionen, som dog kræver en grundigere gennemgang og nærlæsning, der endnu ikke har været mulighed for.
“Der er vist læsestof til hele juleferien” udtaler Søren Jacobsen og afslutter:
“Men det er dejligt at se, at det vi altid har arbejdet for nu står som en klar, uafhængig anbefaling: nemlig at kystfiskeriet forvaltes og reguleres selvstændigt, og at kommissionen lægger op til at styrke det skånsomme fiskeri yderligere. For det er jo motoren i den grønne omstilling.”
Flere oplysninger hos Søren på tlf. 21 22 72 43.
Rapporten kan læses her.
Og udtalelserne fra fødevareminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) her.
STOP IMPORT AF SPILDEVAND TIL RGS NORDIC - INTET ER AFGJORT
Miljøminister Magnus Heunicke (S) var torsdag den 2. november i samråd om RGS Nordic. Virksomheden udleder spildevand i Agersø Sund, blandt andet som følge af, at virksomheden importerer og behandler spildevand fra den norske olieindustri.
RGS har to aktive importtilladelser fra den norske olieindustri. Men nye og strammere regler for import betød, at Miljøstyrelsen i juni 2023 genoptog sagsbehandlingen af de to tilladelser. Nu er vi i november, og status er, at der stadig sejler skibe til RGS Nordic med spildevand fra Norge.
Derfor havde Sascha Faxe (ALT) indkaldt miljøminister Magnus Heunicke (S) i samråd.
Sascha Faxe ville blandt andet at høre ministeren om, hvordan det går med Miljøstyrelsens behandling af de nuværende tilladelser. Ifølge Sascha Faxe er ikke mindre end fire lastskibe siden juni sejlet til Danmark med spildevand til RGS.
Ministeren delte frustrationen over behandlingstiden. Også han så gerne importen standset så hurtigt som muligt, hvis det er juridisk muligt. Men samtidig understregede ministeren, at det var vigtigt for sagen og den fremadrettede praksis på området, at sagerne var fuldt ud juridisk belyst. Derfor fik Miljøstyrelsen også bistand fra Kammeradvokaten i sagen. Kammeradvokaten fungerer her som en ekstern juridisk rådgiver.
Status på sagen er nu, at Miljøstyrelsens foreløbige afgørelser sendes i høring til de berørte virksomheder i løbet af november 2023. Virksomhederne har herefter to uger til at komme med input til styrelsens afgørelse. Først derefter kan Miljøstyrelsen træffe og offentliggøre den endelige afgørelse om de to nuværende tilladelser.
I FSK-PO håber vi selvfølgelig på – ligesom miljøminister Magnus Heunicke – at tilladelserne trækkes tilbage øjeblikkeligt.
Se det fulde samråd her: www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/mof/tv
FORHANDLING AF KVOTER I EU’S MINISTERRÅD FOR FISKERI
Traditionen tro sætter forhandlingerne for EU’s fiskekvoter til 2024 i gang den 23-24. oktober, hvor EU’s fiskeriministre mødes i Luxemburg for at bestemme fiskerimulighederne for Østersøen.
Med udgangspunkt i ICES’s(International Council for the Exploration of the Sea) rådgivning, skal ministrene blive enige om kvoter på torsk, rødspætter, brisling, sild og laks for et område, der starter i område 22 (Vestlige Østersø) og fortsætter hele vejen op den botniske bugt. Heri er der flere opdelte områder, som fiskekvoterne fastsættes ud fra, og hvor de forskellige medlemslande har sine historisk baserede fiskeriandele.
For Danmark er fokus især på torsken, både den vestlige og østlige bestand, rødspætter samt sild og brisling. Og hvor Rådsmøderne med forhandlingerne om kvoterne i Østersøen tidligere har været et overflødighedshorn med tildeling af kvoter i tusindvis af tons, er det desværre for visse bestande kraftigt reduceret de seneste år.
Mens de pelagiske bestande øst for Bornholm trives, ser det værre ud for konsumbestandene omkring de indre danske farvande. De to torskebestande er decimeret betydeligt med bifangstkvoter og lukkeperiode til følge, og for “vestsilden” har dette også være tilfældet i mange år. Rødspættebestanden har det efter forskernes vurdering dog godt, og rådgivningen fra ICES tillader en kvote på over 10.000 tons. Det er dog ikke en observation, som deles af fiskerne, og en meget lav dansk kvoteudnyttelse bekræfter desværre dette.
Den danske fiskeriminister tager til forhandlingerne med et mandat fra det danske Folketing, der som udgangspunkt giver ham mulighed for at hjembringe de bedste resultater for dansk fiskeri. (Se forhandlingsresultatet fra oktober for Østersøen nederst i denne artikel).
Næste trin er Nordsøen og Skagerrak
I løbet af november og december forhandles de fleste kvoter i Nordsøen og Skagerrak i bi- og trilaterale aftaler mellem Norge, EU og Storbritannien (sammen med gensidige adgangsbetingelser), mens fiskerimuligheder for bestande kun i EU-farvande (som fx Kattegat, Biscayen, Middelhavet) forhandles i et ministerrådsmøde mellem EU’s fiskeriministre i starten af december 2024.
Det er forhandlingerne på kryds og tværs, men også internt mellem Storbritannien og Norge, der gør, at disse forhandlinger kan være besværlige og langtrukne.
Det er også her, at der typisk bliver lavet årlige bestemmelser for EU’s ålefiskeri i saltvand.
EU-kvoterne er sat som følger for 2024 for Østersøen
Ved forhandlingerne om fiskekvoter for Østersøen forhandles om 10 forskellige bestande, hvoraf følgende syv fiskekvoter har særlig relevans for dansk fiskeri. EU-kvoterne er sat som følger for 2024:
Torsk i den vestlige Østersø: 340 tons til bifangst (-31 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -72 pct.)
Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
Sild i den vestlige Østersø: 788 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -50 pct.)
Sild i den centrale Østersø: 40.368 tons (-43 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -60 pct.)
Brisling: 201.000 tons (-10 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -23 pct.)
Rødspætte: 11.313 tons (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
Laks: 53.967 styk (-15 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret).
KONKFISKERIET ER ENDELIG BLEVET EN GOD FORRETNING
Børge Larsen er en erfaren fisker, der har fisket siden 1973. Og han syntes at fiskeriet efter konk lød som en god forretning, og noget han gerne ville prøve.
I dag, over 6 år senere, ser Børge Larsens konkfiskeri fra Hundested endelig ud til at være den gode ide, og gode forretning, som fiskeriet blev fremstillet som på havnen i 2017. I dag lander Børge Larsen konksneglene til ca. 16 kroner kiloet. De eksporteres til Asien og Frankrig og snart også Californien. Og Børge Larsen kan slet ikke levere den mængde konksnegle, som markedet efterspørger.
Men rejsen dertil har været lang. Og i lange perioder har fiskeriet efter konksnegle været en dårlig forretning, og budt på meget bøvl. Blandt andet med myndighederne.
Men nu ser det endelig som om, at børnesygdommene ved dette nye fiskeri, er ved at være overstået.
Og der er plads til flere i fiskeriet, for der er konksnegle fra Fyn og hele vejen op til Skagen og stor efterspørgsel.
KONKFISKERI KORT
Konkfiskeri foregår med tejner, og der er ofte 100 tejner på en række.
Lige nu ligger kiloprisen på ca. 16 kr. kiloet for både fersk og frossen konk.
Man fanger ca. 1 – 2 kg. i en tejne, og man røgter dem hver 4-5 dag.
En mindre båd med en mand ombord kan passende begynde med ca. 5-600 tejner.
Fiskeriet er ikke særlig brændstofkrævende. Og så slipper man for problemer med sæl og skarv.
Konkfiskeri kan også foregå på små både, men her er det bedst at investere i de flade tejner der kan stables.
Ved konkfiskeri er man nødt til at investere i en såkaldt ”vaskemaskine”, den vasker lugt og sand ud af sneglene. Man skal også investere i en tejnhaler.
Med den rette indretning af båden er tejnefiskeriet efter konk ikke mere hårdt end andet skånsomt kystfiskeri.
Man lokker sneglene ind i tejnerne ved hjælp af agn, det kan fx være fiskehoveder eller andet afskær
Før man kan fiske efter konk i et område, skal der laves en såkaldt åbningsprøve. Det er for at sikre at sneglene lever op til krav om indhold af diverse miljøgifte. Der skal laves tre prøver årligt, og hver prøve koster kr. 5000.
Mange af de ting man skal bruge til konkfiskeri er billigst at købe i England. Det gælder f.eks. tejner og ”vaskemaskinen”.
VI SKAL UNDGÅ AT FANGE MARSVIN
Ny videnskabelig artikel
I sommer udgav DTU Aqua en videnskabelig artikel, der estimerer, at der i dansk og svensk garnfiskeri bliver bifanget omkring 2000 marsvin om året.
Resultatet er baseret på ti års kameraovervåning af danske garnfiskere, logbogs- og landingsdata samt modeller. For den vestlige Østersø mener forskerne, at bifangsten er for høj i forhold til, hvad bestanden kan klare. Nye data fra DCE viser dog også, at fødemangel og forstyrrelse fra småbåde er en stor trussel imod bestanden. Så det er ikke længere kun bifangst, der anses som den eneste trussel. Men uagtet hvordan bestandene har det, og hvad der ellers truer marsvinet, skal vi gøre hvad vi kan, for at undgå at fange dem.
FSK-PO har derfor sammen med flere medlemmer, deltaget i forsøg, for at undersøge tekniske løsninger til at undgå bifangster. Ikke bare af marsvin, men også af f.eks. fugle. Forsøgene er blandt andet fiskeri med garn med tyndere tråde, en ændring af garnhøjden og fiskeri med garn, hvor der er påsat perler, der skal gøre det nemmere for marsvinet at opdage garnet. Vi fortsætter samarbejdet med DTU, for at finde de bedst mulige løsninger, der kan nedbringe bifangst. Fokus er på løsninger, der er både billige, nemme at bruge og effektive til både at fange fisk og undgå marsvin og fugle.
Pinger til billigere pris i England
Pingere er dyre i indkøb, men man kan købe dem i England til en pris der er lidt lavere, særligt hvis man går flere fiskere sammen og køber mange. Fishtek Marines banana-pinger er godkendt til at kunne placeres på garnet med en afstand på 200 meter. De koster imellem 520 kr og 460 kr. stykket, afhængig af hvor mange der bestilles. Det er billigere end det de kan købes til i Danmark, så det er måske værd at overveje, hvis man påtænker at indkøbere pingere. Husk dog at der kommer 20 % VAT (moms) på.
I en nu lukket ordning under EUs hav- og fiskeriprogram var det muligt at søge tilskud til indkøb af pingere. FSK-PO arbejder selvfølgelig for at overføre denne mulighed til den næste periode.