Tine Due Hansen

Troels Hegeland, professor på AAU, gjorde rede for de politiske redskaber, som Fiskerikommissionen har anbefalet for at fremme kystfiskeriet. Kaija Barisa, økonom ved Blue Marine Foundation, fortalte om de både samfundsmæssige og økonomiske gevinster, trawlfrie områder har skabt, og hvordan omlægningen bedst kan gennemføres. FSK-PO havde også fået arrangeret et møde med Charlina Vitcheva, der er direktør i DG Mare, som er den del af kommissionen, der arbejder med fiskeri.

Charlina Vitcheva kommenterede mødet med følgende ord på X: “Listening to the fishing industry is key in the policy-making process – very productive meeting with the Danish small-scale fishers association in the margins of #EMD2024“.

FSK-PO fik virkelig sat det skånsomme fiskeri på dagsordenen på konferencen, og på mødet med DG Mare blev vigtige ting som bomtrawlsfiskeri og vigtigheden af, at EU bakker op om kystfiskeriet, endnu engang understreget.

Mere information hos Hanne/Marc.

I brevet opfordrede vi til, at fiskeri- og støttemulighederne omfordeles ved hjælp af sociale og miljømæssige kriterier (som krævet i artikel 17 i den fælles fiskeripolitik). For i løbet af fire årtier har subsidier og kvoter primært belønnet store fiskeriinteresser, hvilket har skabt et hav i ubalance. Her kan et skånsomt kystfiskeri med lille påvirkning af havmiljøet være en del af løsningen, hvis der indføres politikker, der begunstiger de mere skånsomme fiskerier.

Evalueringen af den fælles fiskeripolitik og Europa-Kommissionens nye mandat giver nu en ny mulighed for at gennemgå og revidere gennemførelsen af artikel 17 og herunder, hvordan fiskerirettighederne og udviklings-tilskuddene skal fordeles.

Flere oplysninger hos David.

Projektet tester forskellige pilotprojekter for ”alternative fremdriftssystemer” (i Sverige, Danmark og Estland), og vil på den baggrund anbefale løsninger for den europæiske fiskerflåde. Det er vores EU-paraplyorganisation LIFE, der leder og organiserer en række workshops og er vært for en afsluttende konference for at opsummere projektets resultater.

Vi ser frem til resultaterne af dette spændende samarbejde, der meget vel kan vise sig som en  game-changer for brændstofforbruget. Til gavn for fiskeriet, samfundet og miljøet.

Flere oplysninger hos Marc.

To fiskere fra Storebælt skal i de næste tre år nemlig prøve kræfter med tangproduktion. Målet er ganske simpelt, at de får afprøvet om tangdyrkning er en god forretning, der kan drives ved siden af deres kystfiskeri. Der er nemlig et stort potentiale i tang, og derfor en mulighed for, at tangproduktion kan blive en gevinst for kystfiskernes forretning.

Ud over fiskere er Havhøst, Fiskerikajen, Dansk Tang og FSK-PO med i projektet foruden virksomheden Koastal. Koastal er en virksomhed, der er særligt interessant for kystfiskerne. Det er en svensk virksomhed, der kører en slags tang-franchise. Det betyder, at man via et samarbejde med Koastal får udstyr og hjælp til at starte tangproduktion op. Det er Koastal, der ejer udstyret, som man som kystfisker så lejer. Det betyder, at man kan komme i gang relativt billigt og med alt den praktiske hjælp, man kunne ønske sig. Hvis det går godt med produktionen, og man vil fortsætte som tangdyrker, kan man enten fortsætte med at leje udstyret af Koastal eller købe det.

Læs mere om Koastal på Home | Koastal. Projektet er finansieret af Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2027 (EHFAF).

Mere information hos Hanne Winter på hanne@fskpo.dk.

Stenrev er en rigtig god ide. På dem er der fisk, og det er godt for naturen – og for det skånsomme kystfiskeri. Men det er lige så vigtigt at stoppe ødelæggelsen, som det er at genoprette.

Stenfiskeri og bomtrawl
En af årsagerne til, at stenrevene nær vores kyster er forsvundet er, at stenene er fisket op og brugt til blandt andet bygning af havnemoler. 40 km2 (kvadratkilometer!) blotlagt stenoverflade fra stenrev i danske farvande er som minimum fisket op i tidligere tiders stenfiskeri. Stenfiskeri er i dag heldigvis forbudt ved lov.

Men stenrevene er stadig i fare. For det er ikke kun stenfiskeriet, der er en trussel imod vores havbund. Det er bomtrawlerne også. En del af bomtrawls-fiskeriet foregår nemlig i og på sten. Trawlene er indrettet til det. Så det er ikke kun fisk, de får i nettet. De får – præcis ligesom stenfiskerne – også både store og små sten med, som de bringer i havn. Det kræver,at myndighederne griber ind, men myndighedernes arbejde med at beskytte revene går kritisabelt langsomt.

”Gule rev” et godt og skræmmende eksempel
I 2017 begyndte Fiskeriministeriets embedsmænd arbejdet med at beskytte Natura 2000 området ”Gule Rev”s stenrev mod bomtrawlsfiskeri. I sidste uge otte (8!) år senere kom forslaget til beskyttelsen mod bomtrawl i høring. Imens har bomtrawlerne frit fisket løs på stenrevene. Og de gør det stadig. For et forbud mod ødelæggelsen er endnu ikke på plads, og det kan stadig vare noget tid inden bomtrawlsfiskeriet stoppes.

FSK-PO: Forbyd bomtrawl
I FSK mener vi, at bomtrawl bør udfases, og vi har i årevis presset på for, at som minimum Natura 2000områderne med stenrev blev beskyttet mod det ødelæggende fiskeri. For det er ikke kun fisk og bomtrawlere, der drager nytte af revene. Det gør de kystfiskere, der fisker skånsomt af hensyn til naturen, også. Og deres forretning og grundlag for fiskeri er smadret, når bomtrawlerne rykker ind.

Beskyttelsen kommer for sent – og FSK opfordre til kortlægning af skader
Fordi det har taget så længe at beskytte stenrevene, opfordrer FSK nu myndighederne til at kortlægge de ødelæggelser, der allerede er sket i områderne som følge af fiskeri med bomtrawl i de foreløbigt otte års tid, det har taget dem at komme med et forslag til beskyttelse. Herunder en undersøgelse af, hvad det potentielt har betydet for kystfiskernes fiskeri og forretning, at deres fiskepladser er blevet ødelagt.

Havbundes oaser skal genoprettes
“Stenrev er havbundens oaser”  var navnet på en udgivelse helt tilbage fra 2003. Dengang var det lidt nyt med de stenrev. Men siden er det ene nyetablerede stenrev efter det andet heldigvis poppet op i danske farvande. Både som resultatet af fantastiske lokale ildsjæles indsats, og via fondsmidler og EU-projekter. Og der er nye stenrev i støbeskeen, støttet af staten. Og det er der brug for. For det er vigtigt at genoprette det tabte. Og det skal vi have meget mere af. Men det er også vigtigt at stoppe ødelæggelserne af det eksisterende,  som sker lige nu. Så indsatserne skal gå på to ben. Genskabe det tabte og stoppe ødelæggelsen af de stenrev, vi kender. At sand- og råstofindvinding så gør sit til at ødelægge havbunden – ja det er en anden sag.

NB
Nifavne Polle, Kjærs Sten, Rullerække.. Det er ikke kun i de såkaldte Natura2000-områder, bomtrawlsfiskeri smadrer stenrev. Rev med så særegne navne som ”Nifavne Pollen”, ”Kjærs Sten” og ”Rullerække” er bare et lille udpluk af de stenrev i Nordsøen, som en kystfisker for år tilbage registrerede som “destrueret til ukendelighed”, som følge af fiskeri med f.eks. bomtrawl. Stenrev, der nu er en saga blot. For de rev, kom aldrig til at fremgå nogle af de officielle steder. Fordi det kun var fiskerne der kendte til dem.

Læs mere:
Få en oversigt over de stenrev, der i dag er nærmest udryddet på Stenrev (levendehav.dk).

Stenrev Havbundens Oaser, her.