En omlægning af fiskeriet til mere skånsomt kystfiskeri er en udfordring. Men vi bør forsøge!

Sådan lød den overordnede konklusion og det vigtigste budskab fra økonom Kaija Barisa og Joe Richards, begge fra den britiske organisation Blue Marine Foundation, som FSK-PO mødtes med over Zoom en eftermiddag i juni.

Et værktøj, der hjælper i omstillingen, er på vej

Blue Marine Foundation arbejder i øjeblikket på et proces-værktøj eller metode, der kan bruges, når fiskeriet skal omstilles. Metoden fokuserer på, hvordan man bedst gennemfører en grøn omstilling. Som når f.eks. der skal oprettes “trawlfrie zoner”. Det er meningen, at værktøjet kan bruges af bl.a. beslutningstagere og embedsværk, når fiskerier skal omstilles fra trawl til skånsomme redskaber.

“Vi har arbejdet med dette i nogle år nu. Grundlæggende satte vi os for at producere nogle retningslinjer med ting, man bør overveje, og hvilke risici, der er, og faldgruber man bør undgå eller i det mindste minimere, når fiskerier og samfund skal igennem en omlægning,” siger Kaija Barisa.

Metoden lister vigtige spørgsmål, der skal besvares og overvejes.

“En af de ting, som vi forsøger at besvare og afklare, er, hvad en fair og retfærdig omlægning er. Fordi hvad der er fair og retfærdig for nogle, er måske ikke fair og retfærdig for andre. For kystfiskerne er det fair, at fiskebestandene får lov at komme sig, at havbunden får fred, og at bifangster minimeres. Fordi en sådan tilgang støtter småskala fiskerier. For storskala fiskeri-sektoren er en fair og retfærdig omlægning sandsynligvis helt anderledes,” siger Joe Richards.

Formålet med værktøjet – at få alle faktorer belyst og med ind i beslutningsprocessen

Hvad der præcist er en fair og retfærdig overgang for alle, er et spørgsmål, som metoden kan bidrage til at besvare, men værktøjet kan også hjælpe med at udforske en række forskellige muligheder i omlægningsprocessen.

For eksempel kan værktøjet bidrage til, at man bliver klogere på den optimale hastighed, som en omstilling skal foregå i.

Den kan også besvare spørgsmålet, om det overhovedet er muligt eller ønskeligt at omstille alle trawlere i et område til skånsomt fiskeri, eller om den bedste mulighed for nogle af fiskerne er at finde arbejde i andre blå erhverv, som for eksempel energisektoren.

“Essentielt er hovedformålet at udvikle et værktøj, der kan bidrage til at vurdere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved et skift i fiskerimetode. Og værktøjet indregner hensynet til en lang række faktorer. Som for eksempel markedsværdi af den fisk, der landes, bestandstørrelser og potentielle job-tab i både fiskeri- og forarbejdningssektoren,” siger Kaija Barisa.

Herunder hvordan man bedst støtter og udvikler den nye virkelighed, der opstår, når man går fra større fiskeri til mindre fiskeri.

I en sådan overgangsperiode bør der nemlig ydes støtte til at facilitere en ny måde at fiske på og få fisk ind i salgskæden på. Der er måske en reduktion i fangst, øget kvalitet og ændringer i markedsaktørerne, altså dem der køber og sælger fangsten – og håndtering af fangsten. Dette ville f.eks. være tilfældet, hvis man omlagde fra trawlfisket jomfruhummer til tejnefisket jomfruhummer.

Vi skal gøre det – selvom det er udfordrende

Ifølge de to eksperter fra Blue Marine Foundation er der et presserende behov for en overgang til skånsomt fiskeri, som for eksempel garn og tejner. Selvom kystfiskeriet som helhed oplever udfordringer, er der ingen vej udenom.

“Kystfiskeriet er udfordret af mange faktorer, som øget konkurrence fra rovdyr og et ændret klima og miljø. Men vanskeligheder og udfordringer for kystfiskeriet bør ikke stoppe eller bremse den nødvendige overgang og udvikling. I stedet skal vi investere i udvikling af kystfiskeriet via intensiv forskning og udvikling for at tilpasse os en anderledes fremtid,” siger Joe Richards.

En reel fair og retfærdig omlægning sker ikke mange steder. Mest fordi omlægning til skånsomt fiskeri stadig ikke er udbredt. Derfor håber Blue Marine Foundation på, at deres nye metode kan bane vejen for en meget hurtigere og mere udbredt omlægning over hele verden.

“En omlægning er helt klar mulig, og der er gode eksempler på, at det kan virke. Som f.eks. i Marokko, hvor de lokale blev enige om en ny metode væk fra dynamitfiskeri. Og nu foregår fiskeriet i stedet med bionedbrydelige tejner lavet af de lokale kvinder. Der har derudover været en øgning af indkomsten og kommet flere fisk. Et andet eksempel er i Lyme Bay i Storbritannien, hvor der blev indført en trawlfri zone, og hvor fiskebestandene ret hurtigt blev markant større. Men det går for langsomt. Vi håber, at det arbejde vi laver, kan bidrage til, at der kommer mere fart på,” siger Kaija Barisa.

Det endelige procesværktøj forventes færdig i august og vil blive tilbudt gratis til alle, der ønsker at bruge den.

• Kaija Barisa er økonom med erfaring i at hjælpe samfund og fiskere med at omstille sig, og Joe Richards har de sidste seks år arbejdet med interessenter og politiske beslutningstagere for at beskytte og forvalte beskyttede områder og lokale kystfiskerier. Blue Marine Foundation er en britisk NGO.