En ny kurs og det skånsomme fiskeri
FSK-PO: Regeringens nye kurs for fiskeriet er et vigtigt skridt fremad
FSK-POs umiddelbare reaktion på regeringens udspil ‘En ny kurs for dansk fiskeri’:
Det er afgørende, at de gode intentioner omsættes til konkrete tiltag - formand Søren Jacobsen
Der har været debat om det skånsomme fiskeris betydning i erhvervsfiskeriet kontekst, men data taler for sig selv: I perioden 2021-2023 udgør landingerne af fartøjer, der fisker med garn, kroge, ruser og snurrevod i gennemsnit 18% af de danske konsumlandinger i værdi, når ikke sild og makrel tælles med (som landes primært af pelagiske fartøjer). Og dette er uden fartøjer på farvandserklæringer, som primært er de små kystnære og skånsomme fiskere (Kilde: Fiskeristatistisk årbog, Landbrugs- og fiskeristyrelsen)
Regeringens fiskeriudspil markerer derfor et vigtigt skridt i retning af et mere skånsomt, bæredygtigt og fremtidssikret dansk erhvervsfiskeri.
Kystfiskerordningen sikrer fremtidens fiskere
I Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) er vi helt enige, når regeringen lægger op til én lukket kystfiskerordning uden opsigelse. Det giver stabilitet og sikkerhed for de skånsomme kystfiskere, der driver et erhvervsfiskeri med respekt for havmiljøet og de lokale kystsamfund. Lige så vigtigt er det, at ordningen vil bidrage til at sikre næste generation adgang til fiskeriet. Hvis vi skal have unge ind i erhvervet, skal de have en reel mulighed for at etablere sig og komme med friske idéer og nye løsninger, der kan videreudvikle kystfiskeriet.
Vi glæder os også over, at regeringen afsætter midler til at styrke de små fiskerbyer og landingssteder. Infrastruktur og lokal udvikling er afgørende for at sikre en fremtid for det kystnære fiskeri, hvor liv i havnene og stærke lokalsamfund er en naturlig del af erhvervet.
Østersøen i fokus – men der skal handling bag
En af de mest afgørende beslutninger i udspillet er omlægningen af område 22 i Østersøen til skånsomt kystfiskeri. Dette er et stærkt signal om, at regeringen tager behovet for at genoprette Østersøens fiskebestande og havmiljø alvorligt. Omlægningen flugter med de anbefalinger, som FSK-PO fremlagde allerede for seks år siden i vores udviklingsplan for Østersøen.
Vi er samtidig glade for, at regeringen anerkender den alvorlige situation, som fiskerne og følgeerhvervene står i. Det er positivt, at der kigges på oplægningsstøtte og investeringer i infrastruktur, som er helt nødvendige for at sikre, at de tilbageværende fiskere får mulighed for at opretholde og udvikle deres erhverv og forberede sig på en mere bæredygtig fremtid.
Forbud mod bomtrawl – en nødvendig beslutning
Det er nødvendigt, at regeringen forbyder bomtrawl i danske farvande. Bomtrawl er en voldsomt skadelig fangstmetode, som har store konsekvenser for havmiljøet og for kystfiskerne, der oplever, at deres fiskepladser ødelægges. Vi forventer, at regeringen virkelig træder i karakter og får truffet en beslutning, der ikke kun gælder Danmark, men også bliver ført igennem på tværs af EU. Det er på tide at få denne fiskeriform udfaset for at beskytte vores havmiljø og sikre et mere bæredygtigt fiskeri.
En stærk retning – nu skal vi sikre en god implementering
Udspillet indeholder flere andre gode elementer, der flugter med FSK-PO’s vision for skånsomt kystfiskeri, herunder investeringer i udviklingen af skånsomme redskaber, en mere langsigtet tilgang til muslinge- og østersfiskeri samt en styrkelse af fiskeriafhængige lokalsamfund.
Nu venter de politiske forhandlinger, og vi ser frem til at følge dem tæt. Det er afgørende, at de gode intentioner i udspillet omsættes til virkelighed gennem konkrete tiltag, der skaber stabilitet og udvikling i det danske kystfiskeri.
For FSK-PO er målet klart: Et kystfiskeri, der ikke bare overlever, men udvikler sig i en ny og skånsom retning, der sikrer liv i havnene, arbejdspladser i kystsamfundene og et sundt havmiljø for fremtidige generationer.
For mere information kontakt politisk rådgiver Marc Eskelund på +45 2627 6912 eller formand Søren Jacobsen på +45 2122 7243
Bomtrawl truer havnaturen og skånsomt kystfiskeri i Jammerbugten
En ny rapport fra DTU Aqua og GEUS dokumenterer de alvorlige konsekvenser af bomtrawl for havbunden i Jammerbugten. Rapporten viser, at store områder med blandet havbund – sand, sten og stenrev – er langt mere udbredt, end man hidtil har troet, og at bomtrawl påfører betydelig skade på disse sårbare levesteder.
Rapporten indgår i EHFF-projektet JAMBAY og konkluderer, at fiskemetoden med de tunge kæder og kædemåtter ødelægger havbundens naturlige strukturer og koraldyr som dødningehånd. Genopretningen kan tage flere årtier, hvilket gør skaderne dybt bekymrende – ikke mindst for skånsomme kystfiskere, der afhænger af et sundt havmiljø.
Lokale kystfiskere fra Thorupstrand under pres
Som producentorganisation for skånsomme kystfiskere ser FSK-PO med alvor på konsekvenserne af bomtrawling, som ikke blot ødelægger havnaturen, men også truer livsgrundlaget for kystfiskerne i Jammerbugten. Især fiskerne fra Thorupstrand er hårdt ramt, da deres traditionelle, bæredygtige fiskeri i området presses af de hollandske bomtrawlere, der har opereret i bugten siden 2017.
Disse bomtrawlere driver et intensivt langdistancefiskeri, som ikke bidrager til de lokale samfund, men lægger pres på fiskepladserne og ressourcerne. Det skaber ikke blot miljømæssige, men også sociale og økonomiske udfordringer for de kystsamfund, der lever af et skånsomt og bæredygtigt fiskeri.
Krav om en bæredygtig forvaltning
Rapportens resultater understreger behovet for en økosystembaseret forvaltning af fiskeriet i Jammerbugten. Hos FSK-PO kæmper vi for at beskytte både naturen og de kystfiskere, der fisker med respekt for havets ressourcer.
Grøn Trepart – et skridt i den rigtige retning, men meget mere handling nødvendig
FSK-PO mener, at den nye politiske aftale om Grøn Trepart sætter mere ambitiøse mål for begrænsning af kvælstofudledning, end vi havde frygtet. Den repræsenterer derfor et vigtigt skridt mod et sundere havmiljø og kan bidrage til bedre betingelser for fiskebestandene langs de danske kyster. Det er dog bekymrende, at kravene til udledning først skal genbesøges i 2027. FSK-PO ser nu frem til de kommende fiskeriforhandlinger, hvor det er helt afgørende at sikre et stærkt sikkerhedsnet for kystfiskeriet. Ellers risikerer vi, at kystfiskeriet helt forsvinder.
Vi glæder os over, at aftalen indeholder en mere ambitiøs begrænsning af kvælstofudledningen, end hvad der først var lagt op til. En hurtig implementering af tiltagene er dog afgørende for at opnå en effektiv forbedring af havmiljøet.
“Vi anerkender de positive elementer i aftalen, men er samtidig bekymrede for, at den frivillige karakter kan føre til en udvanding af målsætningerne,” udtaler Søren Jacobsen, formand for FSK-PO. “Det er afgørende med bindende aftaler og klare handlingsplaner for at sikre en reel forandring.”
FSK-PO ser nu frem til de kommende fiskeriforhandlinger. Her er det af stor betydning at sikre et stærkt sikkerhedsnet for kystfiskeriet. En ambitiøs aftale skal understøtte kystfiskerne, der anvender mere skånsomme redskaber som garn og kroge.
“Det skånsomme kystfiskeri spiller en helt central rolle i den grønne omstilling. Hvis vi skal have et kystfiskeri i fremtiden, er det nødvendigt, at man fra politisk hold sikrer adgang til fiskerirettigheder og sørger for et sundt og produktivt havmiljø langs de danske kyster og i fjordene,” siger Søren Jacobsen. “Vi forventer derfor, at de kommende fiskeriforhandlinger resulterer i en ambitiøs aftale, der både beskytter havmiljøet og fremtidssikrer det mere bæredygtige fiskeri med skånsomme redskaber.”
Kontakt: Søren Jacobsen på 21 22 72 43 eller direktør David Lange på 26 83 01 79
Åbent brev til ministeren: Nu er tiden kommet til at få stoppet bomtrawlsfiskeriet i Skagerrak
“Selvom skiftende danske regeringer har været kritiske over for bomtrawl, er det vores indtryk, at der indtil videre ikke har været igangsat et målrettet arbejde for at få redskabet forbudt i EU. Det skyldes formentlig, at det selvsagt er et upopulært forslag blandt de lande, der anvender redskabet i dag.”
Det skriver Thomas Højrup fra Thorupstrand Kystfiskerlaug og Søren Jacobsen fra FSK i et åbent brev om bomtrawl til fiskeriministeren i denne uge.
I brevet foreslår Thomas Højrup og formand Søren Jacobsen desuden følgende:
- Danmark skal gøre indførslen af et forbud mod bomtrawl til en hovedprioritet i Danmarks EU-fiskeripolitik.
- Der skal udarbejdes en helt konkret plan for at få bomtrawling i Skagerrak stoppet på EU-plan, så ingen regering kan løbe fra det.
- Der skal sikres løbende afrapportering til Folketinget af de konkrete tiltag, som de danske myndigheder sætter i værk for at få stoppet bomtrawl.
Flere oplysninger hos Søren Jacobsen eller David Lange.
Debatindlæg i Altinget: "Bæredygtigt fiskeri drukner i halve løsninger".
I et nyt debatoplæg i Altinget Miljø retter David Lange, direktør i FSK-PO, fokus på de udfordringer, der fortsat hæmmer udviklingen af bæredygtigt fiskeri i Danmark. Oplægget fremhæver problematikker som kameraovervågning, problemerne med udsmid og manglen på konkrete tiltag for at fremme mere selektivt fiskeri i overensstemmelse med målene i den fælles fiskeripolitik, som skal sikre fisk og bæredygtigt fiskeri i fremtiden.
Der peges bl.a. på, at mange af de bedste løsninger allerede findes i det skånsomme kystfiskeri, hvor fiskemetoderne er langt mere selektive, bifangsten er minimal, og overlevelsesraten for fiskene er markant højere. Han understreger, at der ligger et stort potentiale i at styrke og udvikle denne form for fiskeri – ikke kun for at skabe et sundere havmiljø, men også for at sikre en bæredygtig fremtid for danske fiskere og kommende generationer.
Læs hele artiklen på Altinget Miljø her.
Tænketanken Hav vil udfase bundtrawl inden 2040
Tænketanken Hav, som Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO), Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) m.fl er en del af, har i dag præsenteret en ny rapport med et klart mål om at gøre fiskeriet i Danmark mere skånsomt i fremtiden. Alle har undervejs gennem de seneste par år været med til at forme de 11 konkrete anbefalinger, der både skal sikre et bedre havmiljø og en bæredygtig fremtid for fiskeriet.
Et af de vigtigste punkter i rapporten er at udfase bundtrawl helt inden 2040. Samtidig forslår man at der allerede fra 2025 bliver oprettet store områder uden trawl i Bælthavet, Vadehavet og det centrale Kattegat.
Rapporten foreslår også, at fiskeriet gradvist skal bruge nye, mere bæredygtige teknologier. Senest i 2030 skal alle fartøjer med bundslæbende redskaber være overvåget med den nyeste teknologi. Planen er, at man bl.a. skal skifte de gamle trawldøre ud med semipelagiske redskaber, hvilket forventes at koste op mod 23 mio. kr. om året fra 2025 til 2029.
Målet med de her tiltag er at skåne havbunden og beskytte det marine liv, så biodiversiteten og på den måde også fiskebestandene kan komme tilbage.
I Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) bakker vi generelt op om rapportens ambitiøse plan og værdsætter især de konkrete mål, som vi længe har savnet i debatten om fiskeriet.
Læs mere på taenketankenhav.dk.
Fiskeristyrelsen lægger sig fladt ned
I fredags den 28. juni offentliggjorde Fiskeristyrelsen deres redegørelse om forvaltningen af motorkraft i områder med motorkraftbegrænsninger, som bl.a. Limfjorden, Rødspættekassen og område 22 i Østersøen. Sagen om de ulovligt store motorer har længe været kendt i fiskerikredse.
Ministeren tager sagen meget alvorligt, og vi i FSK forventer nu, at myndighederne får bragt orden på dette problem, som har haft store omkostninger for havmiljøet og kystfiskerne. Direktøren fra Fiskeristyrelsen siger bl.a.:
”… På motorkraftområdet og vores kontrol af redskaber kan jeg konstatere fejl eller mangler i relation til styrelsens bidrag til bl.a. besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, styrelsens præcisering af nedbremsningsforbuddet og håndteringen af konkrete overtrædelsesager.”
Hvad sker der nu i sagen
Hvad der skal ske nu i forhold til motorkraft, kan man læse mere om på ministeriets hjemmeside. Man skal især bemærke, at der rettes op på sanktionspraksis, og at overvågning og ny bekendtgørelse vil indgå i de kommende forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri, Fiskeristyrelsen genoptager med det samme kontrollen af fartøjers motorkraft. Kontrollen af motorkraftområdet opprioriteres. Der rettes op på sanktionspraksis, så overtrædelser af reglerne bliver sanktioneret efter gældende regler.
De eksisterende tilladelser gennemgås, og det vurderes, om der er sager, der skal genoptages. Dette igangsættes hurtigst muligt. Og ministeren beder DTU Aqua om en faglig vurdering af, om den mangelfulde kontrol af motorkraft har haft negative konsekvenser for havmiljøet. Hvis DTU Aquas vurdering viser, at den mangelfulde forvaltning har haft negativ indvirkning på havmiljøet, vil spørgsmålet om kompenserende foranstaltninger indgå i forhandlingerne om fremtidens erhvervsfiskeri.
Og endelig: ”Forvaltningen af motorkraftområdet indgår som et centralt element i departementets tilsyn med Fiskeristyrelsen.”
Og læs på TV2s hjemmeside: nyheder.tv2.dk/2024-06-28-myndigheder-boer-skride-ind-overfor-ulovlige-skibe-mener-eksperter
Spritny rapport viser at lokalsamfundet har stor gavn af kystfiskere
Fiskeri er ikke kun produktion, det er også en kulturoplevelse.
Kystfiskerne er ikke kun en del af den grønne omstilling men gør også en afgørende forskel for turismen. Og den lokale økonomi.
”Helt konkret viser studiet, at når der kommer ét ekstra fiskefartøj til i en lokal havn, så stiger overnatningerne i området gennemsnitligt med 1,1 procent, hvilket svarer til ca. 90 ekstra overnatninger i området.”
Læs mere: science.ku.dk/presse/nyheder/2024/fiskerbaade-i-havnen-giver-turister-paa-hotellet/
Mere information hos Søren.
Fint besøg fra Oceana: Fremme af skånsomt kystfiskeri - en kampagnefilm
Holdet bestod af to personer fra Oceana og et filmhold på tre personer fra Barcelona. De interviewede direktør David Lange og formand Søren Jacobsen.
Kampagnen skal gøre opmærksom på, at EU-medlemsstater er juridisk forpligtede, under den fælles fiskeripolitik, til at fordele fiskerimuligheder baseret på gennemskuelige og objektive kriterier, herunder miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer.
Kampagnen fokuserer derfor på en gennemskuelig og bæredygtig fordeling af fiskerimuligheder i EU samt de mange udfordringer, som især kystfiskeriet står overfor. Filmen, som Oceana producerer, vil udover besøget i Helsingør indeholde interviews med tre kystfiskere fra Frankrig, Spanien og Irland, der vil dele deres oplevelser og udfordringer. Ud over filmen planlægges også en fotoudstilling i Bruxelles, som vil fremvise billeder og citater fra skånsomme kystfiskere og deres situation i forhold til de mange udfordringer, de står overfor.
Vi er i FSK stolte af at være en del af dette initiativ og ser frem til at dele resultaterne med alle senere på året.
- Oceana, er en non-profit hav-beskyttelses-organisation, der fokuserer på at påvirke specifikke politiske beslutninger på nationale planer for at bevare og genoprette verdenshavene.
Flere oplysninger hos David/Søren.
Britisk organisation udvikler værktøj til grøn omstilling af fiskeriet
En omlægning af fiskeriet til mere skånsomt kystfiskeri er en udfordring. Men vi bør forsøge!
Sådan lød den overordnede konklusion og det vigtigste budskab fra økonom Kaija Barisa og Joe Richards, begge fra den britiske organisation Blue Marine Foundation, som FSK-PO mødtes med over Zoom en eftermiddag i juni.
Et værktøj, der hjælper i omstillingen, er på vej
Blue Marine Foundation arbejder i øjeblikket på et proces-værktøj eller metode, der kan bruges, når fiskeriet skal omstilles. Metoden fokuserer på, hvordan man bedst gennemfører en grøn omstilling. Som når f.eks. der skal oprettes “trawlfrie zoner”. Det er meningen, at værktøjet kan bruges af bl.a. beslutningstagere og embedsværk, når fiskerier skal omstilles fra trawl til skånsomme redskaber.
“Vi har arbejdet med dette i nogle år nu. Grundlæggende satte vi os for at producere nogle retningslinjer med ting, man bør overveje, og hvilke risici, der er, og faldgruber man bør undgå eller i det mindste minimere, når fiskerier og samfund skal igennem en omlægning,” siger Kaija Barisa.
Metoden lister vigtige spørgsmål, der skal besvares og overvejes.
“En af de ting, som vi forsøger at besvare og afklare, er, hvad en fair og retfærdig omlægning er. Fordi hvad der er fair og retfærdig for nogle, er måske ikke fair og retfærdig for andre. For kystfiskerne er det fair, at fiskebestandene får lov at komme sig, at havbunden får fred, og at bifangster minimeres. Fordi en sådan tilgang støtter småskala fiskerier. For storskala fiskeri-sektoren er en fair og retfærdig omlægning sandsynligvis helt anderledes,” siger Joe Richards.
Formålet med værktøjet – at få alle faktorer belyst og med ind i beslutningsprocessen
Hvad der præcist er en fair og retfærdig overgang for alle, er et spørgsmål, som metoden kan bidrage til at besvare, men værktøjet kan også hjælpe med at udforske en række forskellige muligheder i omlægningsprocessen.
For eksempel kan værktøjet bidrage til, at man bliver klogere på den optimale hastighed, som en omstilling skal foregå i.
Den kan også besvare spørgsmålet, om det overhovedet er muligt eller ønskeligt at omstille alle trawlere i et område til skånsomt fiskeri, eller om den bedste mulighed for nogle af fiskerne er at finde arbejde i andre blå erhverv, som for eksempel energisektoren.
“Essentielt er hovedformålet at udvikle et værktøj, der kan bidrage til at vurdere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved et skift i fiskerimetode. Og værktøjet indregner hensynet til en lang række faktorer. Som for eksempel markedsværdi af den fisk, der landes, bestandstørrelser og potentielle job-tab i både fiskeri- og forarbejdningssektoren,” siger Kaija Barisa.
Herunder hvordan man bedst støtter og udvikler den nye virkelighed, der opstår, når man går fra større fiskeri til mindre fiskeri.
I en sådan overgangsperiode bør der nemlig ydes støtte til at facilitere en ny måde at fiske på og få fisk ind i salgskæden på. Der er måske en reduktion i fangst, øget kvalitet og ændringer i markedsaktørerne, altså dem der køber og sælger fangsten – og håndtering af fangsten. Dette ville f.eks. være tilfældet, hvis man omlagde fra trawlfisket jomfruhummer til tejnefisket jomfruhummer.
Vi skal gøre det – selvom det er udfordrende
Ifølge de to eksperter fra Blue Marine Foundation er der et presserende behov for en overgang til skånsomt fiskeri, som for eksempel garn og tejner. Selvom kystfiskeriet som helhed oplever udfordringer, er der ingen vej udenom.
“Kystfiskeriet er udfordret af mange faktorer, som øget konkurrence fra rovdyr og et ændret klima og miljø. Men vanskeligheder og udfordringer for kystfiskeriet bør ikke stoppe eller bremse den nødvendige overgang og udvikling. I stedet skal vi investere i udvikling af kystfiskeriet via intensiv forskning og udvikling for at tilpasse os en anderledes fremtid,” siger Joe Richards.
En reel fair og retfærdig omlægning sker ikke mange steder. Mest fordi omlægning til skånsomt fiskeri stadig ikke er udbredt. Derfor håber Blue Marine Foundation på, at deres nye metode kan bane vejen for en meget hurtigere og mere udbredt omlægning over hele verden.
“En omlægning er helt klar mulig, og der er gode eksempler på, at det kan virke. Som f.eks. i Marokko, hvor de lokale blev enige om en ny metode væk fra dynamitfiskeri. Og nu foregår fiskeriet i stedet med bionedbrydelige tejner lavet af de lokale kvinder. Der har derudover været en øgning af indkomsten og kommet flere fisk. Et andet eksempel er i Lyme Bay i Storbritannien, hvor der blev indført en trawlfri zone, og hvor fiskebestandene ret hurtigt blev markant større. Men det går for langsomt. Vi håber, at det arbejde vi laver, kan bidrage til, at der kommer mere fart på,” siger Kaija Barisa.
Det endelige procesværktøj forventes færdig i august og vil blive tilbudt gratis til alle, der ønsker at bruge den.
- Kaija Barisa er økonom med erfaring i at hjælpe samfund og fiskere med at omstille sig, og Joe Richards har de sidste seks år arbejdet med interessenter og politiske beslutningstagere for at beskytte og forvalte beskyttede områder og lokale kystfiskerier. Blue Marine Foundation er en britisk NGO.