VI SKAL UNDGÅ AT FANGE MARSVIN
Ny videnskabelig artikel
I sommer udgav DTU Aqua en videnskabelig artikel, der estimerer, at der i dansk og svensk garnfiskeri bliver bifanget omkring 2000 marsvin om året.
Resultatet er baseret på ti års kameraovervåning af danske garnfiskere, logbogs- og landingsdata samt modeller. For den vestlige Østersø mener forskerne, at bifangsten er for høj i forhold til, hvad bestanden kan klare. Nye data fra DCE viser dog også, at fødemangel og forstyrrelse fra småbåde er en stor trussel imod bestanden. Så det er ikke længere kun bifangst, der anses som den eneste trussel. Men uagtet hvordan bestandene har det, og hvad der ellers truer marsvinet, skal vi gøre hvad vi kan, for at undgå at fange dem.
FSK-PO har derfor sammen med flere medlemmer, deltaget i forsøg, for at undersøge tekniske løsninger til at undgå bifangster. Ikke bare af marsvin, men også af f.eks. fugle. Forsøgene er blandt andet fiskeri med garn med tyndere tråde, en ændring af garnhøjden og fiskeri med garn, hvor der er påsat perler, der skal gøre det nemmere for marsvinet at opdage garnet. Vi fortsætter samarbejdet med DTU, for at finde de bedst mulige løsninger, der kan nedbringe bifangst. Fokus er på løsninger, der er både billige, nemme at bruge og effektive til både at fange fisk og undgå marsvin og fugle.
Pinger til billigere pris i England
Pingere er dyre i indkøb, men man kan købe dem i England til en pris der er lidt lavere, særligt hvis man går flere fiskere sammen og køber mange. Fishtek Marines banana-pinger er godkendt til at kunne placeres på garnet med en afstand på 200 meter. De koster imellem 520 kr og 460 kr. stykket, afhængig af hvor mange der bestilles. Det er billigere end det de kan købes til i Danmark, så det er måske værd at overveje, hvis man påtænker at indkøbere pingere. Husk dog at der kommer 20 % VAT (moms) på.
I en nu lukket ordning under EUs hav- og fiskeriprogram var det muligt at søge tilskud til indkøb af pingere. FSK-PO arbejder selvfølgelig for at overføre denne mulighed til den næste periode.
RGS NORDIC – MENS VI VENTER PÅ FULDT STOP
Den 15. september overgår ansvaret for RGS Nordic fra Slagelse Kommune til Miljøstyrelsen. Og dermed overtager Miljøstyrelsen ansvaret for RGSs udledningstilladelse. Og det bliver stort set umuligt for Miljøstyrelsen at give RGS en ny tilladelse. I hvert fald hvis de skal overholde reglerne og hensynet til vores vandmiljø.
Faktisk vil det være muligt for Miljøstyrelsen at udstede et påbud til virksomheden om at stoppe udledningerne med det samme. Simpelthen fordi udledningerne udgør en væsentlig forurening, der er i strid med de gældende miljøkvalitetskrav.
RGS ville fortynde sig ud af høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer
RGSs udledningstilladelse skulle have været fornyet i 2018. Det blev den ikke. Og siden er der kommer skærpede miljøkrav til en lang række stoffer, som altså ikke er blevet implementeret for RGSs udledninger til Agersø Sund. Det gælder f.eks. for stoffer som arsen, barium, bly, cadmium, krom, kviksølv mfl. Mindst 17 ud af 24 stoffer i RGS Nordics spildevand overskrider gældende miljøkrav. I den miljøgodkendelse Slagelse Kommune sendte i høring sidste år, ønskede RGS derfor at oprette en såkaldt blandingszone, der er en zone, hvor miljøkravene kan overskrides.
Man kan ikke fortynde sig ud af problemerne i havet
Men ifølge loven kan blandingszoner ikke etableres i en situation, hvor der allerede er for høje koncentrationer af de miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Og RGS udleder stoffer til Agersø Sund, hvor der i forvejen er for høje koncentrationer af de pågældende stoffer.
Det har ellers tidligere været Miljøstyrelsens praksis, at det kunne man godt. Men den fortolkning af loven er siden blevet udfordret af både Sirius Advokater og Professor emerita Ellen Margrethe Basse (dr. jur).
Den 15. september 2023 står vi altså i den situation, at Miljøstyrelsen med miljøbeskyttelsesloven i hånden kan udstede et påbud til RGS Nordic om at stoppe forureningen af Agersø Sund. Men vi står også med en Miljøstyrelse, der skal behandle en udledningstilladelse, der er bygget på forældede miljøkrav siden 2017. Og en virksomhed, der får rigtig svært ved at få en udledningstilladelse med de nuværende koncentrationer af miljøfremmede stoffer i deres spildevand.
Læs mere her:
Et notat om de retlige rammer for udledning af miljøfarlige stoffer med spildevand af Ellen Margrethe Basse, Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.), Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Risskov den 5. juni 2023. (Udarbejdet for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg).
“17 ud af 24 stoffer i RGS Nordics spildevand overskrider miljøkrav” link til artikel i CLEANTECHWATCH.
Notat om Slagelse Kommunes Handelsmuligheder for udstedelse af revurdering af RGS Nordic A/S’ miljøgodkendelse for industrispildevand af Sirius-advokater, den 26. januar 2023
Flere oplysninger hos biolog Hanne Winter.