FSK-PO BAKKER OP OM FORBUD MOD RØGGASVAND
Udledning af røggasvand forurener havmiljøet og er uforeneligt med FN’s Havretskonvention. Derfor bakker Skånsomt Kystfiskeri op om de grønne organisationers forslag om et forbud mod skibes udledning af røggasvand.

Billede afChris Pagan Unsplash.com
Udledning af røggasvand forurener havmiljøet og er uforeneligt med FN’s Havretskonvention. Derfor er der bred opbakning blandt grønne organisationer til det forbud mod skibes udledning af røggasvand, som miljøministeren i dag præsenterer for Folketingets partier.
Flere og flere skibe udleder giftigt røggasvand direkte i havet til stor skade for havmiljøet. Derfor foreslog flere grønne organisationer for et år siden, at miljøminister Magnus Heunicke (S) forbød skibes udledning af røggasvand i de danske territoriale havområder (ud til 12 sømil-grænsen). Der er i dag over 100 restriktioner mod skibes udledning af røggasvand i andre lande. Men selv om de danske havområder er nogle af de mest belastende af skibenes røggasvand, så har Danmark fortsat ingen restriktioner på udledningen.
I fredags mødtes de grønne organisationer med miljøministeren og kan med tilfredshed konstatere, at ministeren har lyttet til de bekymringer, organisationerne rejste. Ministeren har undersøgt sagen i detaljer. De erhvervsøkonomiske omkostninger ved et forbud er meget begrænsede. Til gengæld vil et forbud være en stor gevinst for havmiljøet og gøre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i FN’s Havretskonvention. Næste skridt er et internationalt forbud, da størstedelen af røggasvandet udledes i den internationale del af de danske havområder. De grønne organisationer presser på for at opnå dette via OSPAR, HELCOM, EU og IMO.
Røggasvand fra skibe
Et stigende antal skibe bruger såkaldte skrubbere, hvor røggassen fra skibene får et brusebad, hvorefter det forurenede røggasvand med giftige tungmetaller og tjærestoffer udledes direkte i havet. Alternativet til skrubbere er, at skibene blot anvender renere brændstoffer og nedbringer forureningen. Men da de renere brændstoffer er dyrere, er skrubbere attraktive. I 2008 var der tre skibe med skrubbere. Nu er der over 5.000.
Læs ministerens forslag: mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/marts/miljoeminister-vil-lave-forbud-nye-tal-viser-markant-udledning-af-farlige-stoffer-fra-skibe.
Se pressemeddelelsen her fra Rådet for Grøn Omstilling.
Flere oplysninger hos Hanne Winter eller Marc Eskelund.
Aktuelle nyheder
5. september 2025
Tangmarker skal bidrage til et sundere havmiljø
I de danske farvande har årevis med overfiskeri og forurening fra…
20. august 2025
Gåtur med statsministeren ved Roskilde Fjord
I går deltog FSK-PO i en gåtur omkring Veddelev Havn sammen med…
7. august 2025
Spøgelsesnet og marint affald i danske farvande
Danmarks havbund gemmer på mere end bare fisk og muslinger. Under…
9. juli 2025
SEAGLOW: Innovation til et grønnere fiskeri
Vi deltager aktivt i det spændende SEAGLOW-projekt, der handler om…
2. juli 2025
Pressemeddelelse: Ny kurs uden kompas – men det skånsomme kystfiskeri fik nogle pejlemærker
Fiskeriforhandlingerne blev tirsdag aften afsluttet efter flere dages…
25. juni 2025
Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet
Miljøministeriet har i årevis undladt at give et retvisende billede af,…
25. juni 2025
FSK-PO deltog i debat om fremtidens marine nationalparker
I lørdags deltog FSK-POs formand, Søren Jacobsen, i et arrangement, der…
19. juni 2025
Havet er forurenet med langt flere kemikalier end først antaget
Nye oplysninger afslører, at det danske havmiljø er stærk kemisk forurenet…
26. maj 2025
Tak for nogle gode dage og spændende debatter på Naturmødet!
I teltet hos Radikale Venstre diskuterede vi havmiljøets dårlige…
10. maj 2025
Fedtemøget har ramt de danske kyster hårdt
Vi ser en alarmerende stigning i mængden af fedtemøg langs vores kyster –…
