Ny aftale om ålefiskeriet: Sådan ser rammerne ud
Der er netop kommet en officiel udmelding fra ministeriet vedrørende den fremtidige forvaltning af ålebestanden. Som forventet følger retningslinjerne fiskeriaftalens punkt 13 – dog med et par vigtige justeringer på mængderne.
Der var under forhandlingerne udsigt til, at landingerne skulle være tættere på 0 frem for de 50 tons, som er det maksimale loft angivet i fiskeriaftalen. Men vi i FSK har gjort opmærksom på fiskernes svære situation og den vigtige kulturarv, som ålefiskeriet også repræsenterer. Vi har gjort, hvad vi kunne, for at der skulle findes den bedst mulige løsning, hurtigst muligt - med respekt for både fiskeri og miljø.
Her er de vigtigste hovedpunkter, du skal kende til:
Kvoten sættes til 40 tons
Hvor der i den oprindelige aftale var mulighed for op til 50 tons årligt fra 2026, er det endelige loft nu fastsat til 40 tons.
-
Solidarisk fordeling: Kvoten deles solidarisk mellem de eksisterende ålefiskere med ålelicens. Der udstedes ikke tilladelser til §16-fiskere.
-
Referenceperiode: Fordelingen baseres på et gennemsnit af fiskerens landinger i årene 2021-2025, proportionalt med reduktionen til 40 tons.
-
Bagatelgrænse: Der indføres en minimumsgrænse på 150 kg per år i gennemsnit i referenceperioden samt krav om landinger i 2025.
Formålet med det begrænsede fiskeri er at sikre, at DTU Aqua fortsat kan indsamle solide data for at opfylde EU’s datakrav. Vi forventer krav om logbog.
Forbud for rekreativt fiskeri udvides
Forbuddet mod rekreativt fiskeri efter ål i saltvand videreføres og udvides nu til også at gælde i ferskvand.
Det videre forløb
Vi forventer, at tilladelserne nu vil blive udstedt hurtigst muligt, så de berørte fiskere kan komme videre.
Link til den officielle pressemeddelelse: Tryk her
Ny rapport om Limfjorden: Det tager 37 år at rette op – medmindre vi sætter ind det rigtige sted
Fagbladet Ingeniøren har sat fokus på rapportens konklusioner, som desværre slår en tyk streg under den katastrofale virkelighed, mange lokale kystfiskere mærker på egen krop: Limfjordens økosystem er reelt i knæ, bundforholdene kvæles i tilbagevendende, voldsomme iltsvind, og de kystnære fiskebestande er stort set forsvundet.
Når tidshorisonten for en sund fjord lyder på næsten fire årtier, vækker det dyb bekymring og frustration hos os i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK). Vores lokale medlemmer lever af og med fjorden, men et aktivt, skånsomt kystfiskeri har ingen fremtid på et dødt havmiljø.
Hvor kommer problemerne fra?
Rapporten bringer vigtig og nuanceret fakta ind i debatten om, hvorfor Limfjorden har det så skidt. Ofte rettes blikket mod spildevandsudledninger og overløb fra byerne, når der tales om forurening. Men Kystvandrådets undersøgelse viser et andet billede: Spildevand og overløb udgør reelt kun en forsvindende lille del af det samlede problem i Limfjorden.
Den helt store, centrale årsag er de massive mængder af kvælstof, der via regnvand og vandløb vaskes ud fra det intensive landbrug i fjordens store opland. Det er denne konstante tilførsel af næringsstoffer, der nærer algevæksten og skaber det iltsvind, som i sidste ende kvæler livet på bunden.
FSK mener: Løsningen ligger på land
Hvis vi vil forkorte de 37 års ventetid og give Limfjorden – og dermed det lokale fiskeri – en reel chance, skal der sættes ind der, hvor det batter mest.
Fra FSK’s perspektiv er budskabet klart: Vi kan ikke nøjes med at symptombehandle eller stirre os blinde på de mindre punktkilder. Hvis fremtidens kystfiskere også skal kunne hente skånsomt fangede fisk i Limfjorden, er det nødvendigt med en ambitiøs og hurtig indsats på land. Det kræver politisk vilje til at mindske kvælstofudledningen markant og udtage de mest sårbare landbrugsjorder tæt på vores vandløb.
Limfjorden har brug for en hjælpende hånd nu – ikke om 37 år.
Læs mere her:
-
Dyk ned i slutrapporten og materialet hos Viborg Kommune / Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden.
-
Læs også artiklen hos Ingeniøren: Limfjorden tager 37 år at redde.
Bomtrawl truer havnaturen og skånsomt kystfiskeri i Jammerbugten
En ny rapport fra DTU Aqua og GEUS dokumenterer de alvorlige konsekvenser af bomtrawl for havbunden i Jammerbugten. Rapporten viser, at store områder med blandet havbund – sand, sten og stenrev – er langt mere udbredt, end man hidtil har troet, og at bomtrawl påfører betydelig skade på disse sårbare levesteder.
Rapporten indgår i EHFF-projektet JAMBAY og konkluderer, at fiskemetoden med de tunge kæder og kædemåtter ødelægger havbundens naturlige strukturer og koraldyr som dødningehånd. Genopretningen kan tage flere årtier, hvilket gør skaderne dybt bekymrende – ikke mindst for skånsomme kystfiskere, der afhænger af et sundt havmiljø.
Lokale kystfiskere fra Thorupstrand under pres
Som producentorganisation for skånsomme kystfiskere ser FSK-PO med alvor på konsekvenserne af bomtrawling, som ikke blot ødelægger havnaturen, men også truer livsgrundlaget for kystfiskerne i Jammerbugten. Især fiskerne fra Thorupstrand er hårdt ramt, da deres traditionelle, bæredygtige fiskeri i området presses af de hollandske bomtrawlere, der har opereret i bugten siden 2017.
Disse bomtrawlere driver et intensivt langdistancefiskeri, som ikke bidrager til de lokale samfund, men lægger pres på fiskepladserne og ressourcerne. Det skaber ikke blot miljømæssige, men også sociale og økonomiske udfordringer for de kystsamfund, der lever af et skånsomt og bæredygtigt fiskeri.
Krav om en bæredygtig forvaltning
Rapportens resultater understreger behovet for en økosystembaseret forvaltning af fiskeriet i Jammerbugten. Hos FSK-PO kæmper vi for at beskytte både naturen og de kystfiskere, der fisker med respekt for havets ressourcer.