Et af problemerne er derimod, at rettigheder er blevet en handelsvare med IOK/FKA – en model, som professor Peder Andersen selv var en varm fortaler for tilbage i 2005. Mange af jer har mærket konsekvenserne. Kvoterne er røget på færre hænder og har favoriseret ganske få fiskere. De små havne og landingspladser er blevet klemt – eller helt forsvundet. Lokale arbejdspladser er gået tabt, og uligheden i fiskeriet er vokset de sidste 20 år.

Professoren kalder desuden Kystfiskerordningen for en rendyrket støtteordning, som skal holde liv i nogle få kystfiskere. Men det passer heller ikke. Kystfiskerordningen handler om meget mere end det – bl.a. om at rette op på noget af den skævhed og sikre, at der er adgang til tilgængelige fiskerettigheder for både nuværende fiskere og kommende generationer af unge kystfiskere i flere lokalområder – og det er netop dét, som én lukket kystfiskerordning kan. Derfor bør man bakke fiskeriminister op om Jacob Jensen og regeringen.

Den retning bør styrkes – ikke svækkes. Det er faktisk dét, EU selv lægger op til i artikel 17, som vi i Danmark er forpligtet til at følge: Nemlig at fordele fiskerettigheder efter miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn – så vi kan få et mangfoldigt og forskelligt fiskeri, der fordeler sig over flere egne af landet.

Læs hele indlægget her: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/skaansomt-kystfiskeri-fiskeridebatten-er-ikke-afsporet-men-det-er-forvaltningen