Af Hanne Lyng Winter

Man kan næsten høre sukket fra de fiskere, der til trods for, at de i de sidste mange år har fisket mindre, fisket anderledes og spændt livremmen ind, ikke ser den ønskede effekt. Torsken er ikke kommet tilbage. I hvert fald ikke ifølge biologerne. For første gang peger biologerne i ICES ikke længere på fiskeriet som synderen for, at torskebestand ikke kommer sig. De skriver, at en genopretning af bestanden bør ses i sammenhæng med de forringelser af økosystemet, vi har været vidne til i de sidste mange år. Og hvis vi vil have torsken tilbage. Så skal vi, ifølge ICES, stoppe med at presse økosystemet. En reduktion af næringstilførslerne er helt centralt i ICES rådgivningen. ICES peger dog også på, at en reduktion af bifangster af torsk i trawlfiskeriet efter rødspætter kan bidrage til at genoprette bestanden af torsk.

Fortidens synder
Som sagt peger ICES denne gang ikke pilen imod fiskeriet som årsag til den manglende genopbygning. Men fiskeriet har helt sikkert spillet en markant rolle i, at torskebestanden har det, som den har det i dag. Trawlfiskeriet har i mange år haft et omfattende fiskeri efter helt små torsk. F.eks. i 2019. De såkaldte 5er torsk – der i gennemsnit vejer 500 gram – har faktisk længe udgjort langt størstedelen af fangsterne for trawlfiskeriet i den vestlige Østersø. Og der går altså rigtig mange fisk på et tons, hvis de kun vejer 500 gr. Så fiskeriet er bestemt ikke fri for ansvar.

Et lille lys i mørket er, at biologerne fra ICES har observeret en meget stor årgang af torsk. Faktisk den største årgang i 20 år. Det er denne årgang, der måske atter kan få torsk tilbage i den vestlige Østersø, og bringe lidt håb til fiskeriet.

Men vi skal passe på dem – de små torsk
Derfor bør der oprettes en trawlfri zone i hele område 22, der skal gøres noget ved skarvbestanden, og vi skal stoppe med at forurene vores hav med nærings- og giftstoffer.
Lad os håber de lytter med på Christiansborg. Og gør hvad der skal til. Både for fiskene og for kystfiskernes skyld.

Skarven – ikke til at komme udenom
Det er som om biologerne i ICES ikke helt tror på, at de mange små torsk, de har observeret nogensinde, vil vokse sig store. For der sker noget i den vestlige Østersø, som de ikke kan forklare. De små fisk forsvinder, og det er altså ikke alene fiskeriet, der er skyld i det. Men væk er de. Biologerne fra ICES nævner dog ikke skarven. Men det burde de måske.
I et notat til Folketinget fra februar i 2023, oplyser biologer fra DTU Aqua nemlig, at man i forsøg i den vestlige Østersø har vist, at skarven spiser næsten 60 % af de torsk, man satte ud. Der er tale om foreløbige resultater, men at skarven har stor appetit på torsk, er fuldstændig indiskutabelt. Det fremgår da også af notatet, at skarverne kan være med til at holde bestanden af torsk og fladfisk langs kysten på et meget lavt niveau og dermed hindre fiskeri.

Vi er nået et lavpunkt i vores hidtidige ”forvaltning” af havet. Det er nu vi skal vende skuden. Trawlfri zone er et første træk, der er relativt nemt at implementere, men det er klart at andre tiltag skal følge lige efter.