Tak for nogle gode dage og spændende debatter på Naturmødet!
I teltet hos Radikale Venstre diskuterede vi havmiljøets dårlige forfatning fra tre perspektiver: dykkerens, fiskerens og bonderøvens. Det gjorde vi sammen med dykker Peter Lundgren Gregersen fra Martec og tv-vært og formidler Frank Erichsen.
Sammen med Sarah Hellebæk (Krogerup Højskole) og Joachim Hjerl (foreningen Havhøst) talte vi om regenerativ dyrkning og de store muligheder, som dyrkning af tang og muslinger i vandsøjlen rummer – både i forhold til at forbedre tilstanden langs kysterne og til at skabe sunde fødevarer og nye indtjeningsmuligheder i kystfiskeriet.
I teltet hos WWF deltog David i en vigtig debat om spøgelsesnet – med Jesper Appel (foreningen North Nature), Marianne Bigum (havmiljøordfører fra SF) og Thomas Kirk (WWF).
På den store Thunderdome-scene satte vi fokus på fiskeri og fiskekollaps med Svend-Erik Andersen (Danmarks Fiskeriforening), Maria Reumert Gjerding (Danmarks Naturfredningsforening), borgmester Tobias Birch Johansen fra Læsø og professor Karen Timmermann (DTU).
Det står klart, at fiskeriet står over for store forandringer og en nødvendig omstilling til mere skånsomt og klimavenligt fiskeri – og til nye forsyningskæder. Det vil kræve, at vi tænker i nye baner, griber de nye muligheder og samtidig hjælper med at rydde op i fortidens synder, som for eksempel mistede fiskeredskaber.
Men det er også tydeligt, at der er stor opbakning til den omstilling – blandt befolkningen, politikerne, miljøorganisationerne og ikke mindst blandt de mange unge, der deltager i Naturmødet.
Alle vil gerne bidrage – og også gerne lytte til de bekymringer, vi har for fremtiden. Men det kræver, at vi i fiskeriet forholder os til virkeligheden og sammen forestiller os en fremtid – ikke bare om to-tre år, men om 10 og 20 år.
Vi håber derfor også, at de politikere, som netop nu forhandler om fremtidens fiskeri, har “det lange lys på” og ikke tænker for kortsigtet.
Vi ser allerede frem til Naturmødet 2026.
Fedtemøget har ramt de danske kyster hårdt
Vi ser en alarmerende stigning i mængden af fedtemøg langs vores kyster – tidligere og kraftigere end normalt. Sportsfiskere, dykkere og forskere melder om en bekymrende udvikling, som kan få store konsekvenser for livet under overfladen.
Fedtemøg kan dræbe liv i havet på to måder. Hvis der er meget fedtmøg, opstår iltsvind, fordi nedbrydningen af fedtemøg forbruger al ilten. Desuden kan fedtmøget skygge for vækst af andre planter, så de forsvinder. Dermed forsvinder også levesteder for nogle dyr.
I år skyldes det varme, som aktiverer de gamle udledninger, som ligger som slam på havbunden. Det er landbrugets udledninger af næringsstoffer de seneste 50 år, som ligger som en gammel miljøgæld nede på fjordbunden.
Det er en påmindelse om, at vores handlinger på land har konsekvenser for havet – og den grønne trepart er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Vores medlemmer i indre farvande bekræfter også, at fedtemøget er kommet tidligere i år, hvilket vækker stor bekymring.
Læs hele historien her
Ny fiskerilov i Grønland vækker debat
Grønland har netop vedtaget en ny fiskerilov, som kan få stor betydning for landets fremtid. Men loven har også vakt bekymring – både i Grønland og i Danmarks. For det handler ikke kun om fisk, men også om magten over havets ressourcer i en tid med stigende international opmærksomhed, samt hvordan værdierne forbliver i kystsamfundene og gavner kommende generationer.
Vi har skrevet et debatindlæg om situationen i Grønland, som viser, hvad der er på spil, når fiskeriet fjernes fra kystsamfundene. Det er en debat, der også vedrører os i Danmark, da erfaringerne viser, hvordan fiskerettigheder, der samles på få hænder, kan gå ud over de lokale fiskere – både i Grønland og i Danmark
Med den nye lov ønsker Grønland at sikre, at grønlandske selskaber får bedre adgang til fiskeriet, og at kvoter ikke samles på alt for få hænder. Derfor indføres et loft over, hvor mange kvoter én aktør må eje. Men mange frygter, at det ikke er nok til at forhindre en udvikling, hvor store aktører får for meget magt – som det skete i Danmark.
I Danmark blev fiskerikvoter gjort frit omsættelige i 2005. Det betød, at kvoterne kunne købes og sælges uden begrænsninger. I dag kontrollerer få selskaber og ganske få fiskere en stor del af kvoterne, og mange mindre fiskere må leje sig adgang til fisk, der tidligere var et fælles gode. Det har svækket lokalsamfundet og øget uligheden.
I Norge har man valgt en anden vej. Her er kvoterne tæt knyttet til den enkelte fisker og kan ikke bare sælges videre frit. Det har skabt et stærkt fiskerierhverv, hvor værdierne i højere grad bliver i lokalsamfundene.
Grønland har stadig valget. Danmark viser, hvordan det kan gå galt. Norge viser, at det kan gøres anderledes. Fiskene svømmer frit og tilhører ingen. Spørgsmålet er, hvem der får adgang til dem – og med hvilket ansvar.
Du kan læse hele debatindlægget her
Fiskeridebatten er ikke afsporet – det er forvaltningen
I dag har vi et indlæg i Altinget.dk som svar til professor emeritus Peder Andersen, der tidligere skrev, at debatten om fiskeriet var afsporet. Professoren skriver bl.a., at “det ikke er realistisk at omlægge al fiskeri til garnfiskeri”. Men det er der heller ingen, der har foreslået. Det er det, man kalder en stråmand.
Et af problemerne er derimod, at rettigheder er blevet en handelsvare med IOK/FKA – en model, som professor Peder Andersen selv var en varm fortaler for tilbage i 2005. Mange af jer har mærket konsekvenserne. Kvoterne er røget på færre hænder og har favoriseret ganske få fiskere. De små havne og landingspladser er blevet klemt – eller helt forsvundet. Lokale arbejdspladser er gået tabt, og uligheden i fiskeriet er vokset de sidste 20 år.
Professoren kalder desuden Kystfiskerordningen for en rendyrket støtteordning, som skal holde liv i nogle få kystfiskere. Men det passer heller ikke. Kystfiskerordningen handler om meget mere end det – bl.a. om at rette op på noget af den skævhed og sikre, at der er adgang til tilgængelige fiskerettigheder for både nuværende fiskere og kommende generationer af unge kystfiskere i flere lokalområder – og det er netop dét, som én lukket kystfiskerordning kan. Derfor bør man bakke fiskeriminister op om Jacob Jensen og regeringen.
Den retning bør styrkes – ikke svækkes. Det er faktisk dét, EU selv lægger op til i artikel 17, som vi i Danmark er forpligtet til at følge: Nemlig at fordele fiskerettigheder efter miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn – så vi kan få et mangfoldigt og forskelligt fiskeri, der fordeler sig over flere egne af landet.
Læs hele indlægget her: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/skaansomt-kystfiskeri-fiskeridebatten-er-ikke-afsporet-men-det-er-forvaltningen
Ny bevilling skal søges pga. CO2-afgift
Vi er blevet gjort opmærksomme på, at Skattestyrelsen har sendt besked til alle fiskere om, at der i forbindelse med den nye CO2-afgift skal søges om ny bevilling til afgiftsfritagelse/-godtgørelse. Dette gælder både CO2-afgiften og de eksisterende energiafgifter, herunder NOx og svovlafgift. Ansøgningen skal være indsendt senest 1. maj 2025.
Sådan ansøger I om en ny bevilling:
I ansøger om en ny bevilling ved at udfylde og sende blanket 23.024 til Skat.dk.
1) Download blanket 23.024. I kan også finde den på skat.dk.
2) Indtast skibets kendingsbogstaver i feltet evt. registreringsnummer og navn, og indtast øvrige oplysninger.
3) Log på skat.dk/tastselverhverv –> Kontakt –> Skriv til os –> Indsend/indberet til os (fx blanket/bilag) –> Blanketter –> Andre blanketter og bilag.
Skriv sags- eller journalnummeret på jeres nuværende bevilling i beskeden.