Tangmarker skal bidrage til et sundere havmiljø
I de danske farvande har årevis med overfiskeri og forurening fra landbruget sat havmiljøet under pres, hvilket har gjort det svært for fiskerne at fange nok fisk. Men nu spirer en ny mulighed under havets overflade i form af tang.
Foreningen Havhøst og os i FSK-PO har flere projekter i gang, der bl.a. involverer kystfiskerne Mogens, Lars og Gunner.
Tangmarkerne dyrker flot og lækkert tang, som fiskerne kan høste og sælge. Projekterne sikrer ikke blot en bæredygtig fødevareproduktion, men de bidrager også til at forbedre havmiljøet. Tang optager de overskydende næringsstoffer (som kvælstof og fosfor) fra vandet og kan dermed forbedre havmiljøet lokalt. Det kan desværre ikke løse hele problemet med overgødning.
Gennem de seneste tre år har Mogens Pedersen bl.a. lært at dyrke, høste og tilberede tang og har oplevet, hvordan høst kan foregå uden at skade havet. Projektet har også engageret lokalsamfundet i Havnsø, hvor folk inviteres til både at deltage i og lære om tangdyrkning.
Projektet er støttet af EHFAF-midler.
Gåtur med statsministeren ved Roskilde Fjord
I går deltog FSK-PO i en gåtur omkring Veddelev Havn sammen med statsminister Mette Frederiksen og omkring 100 borgere. Arrangementet var planlagt af Socialdemokratiet som en del af de 18 vandreture rundt i landet, hvor statsministeren møder danskere til en uformel snak om aktuelle emner.
På turen fik vi mulighed for at sætte fokus på havet og betydningen af skånsomt kystfiskeri. Vores formand, Søren Jacobsen, viste med garnet under armen, hvordan de skånsomme redskaber fungerer i praksis – og hvorfor denne form for fiskeri er en del af løsningen.
Han fremhævede blandt andet, at:
- Havet er en fælles ressource. Vi skal høste af det, men også passe på det, så der er fisk til næste generation.
- Skånsomt kystfiskeri er landdistriktspolitik, da det skaber arbejdspladser, sikrer erhvervsaktivitet i de små havne og holder liv i kystsamfundene, samtidig med at vi passer på havmiljøet.
- Hurtig handling er nødvendig for at nedbringe kvælstofbelastningen, især i sårbare områder som Roskilde Fjord.
Med på gåturen var også Tænketanken Hav, Roskildes borgmester Tomas Breddam og naturformidler Frank Erichsen (kendt som Bonderøven).
Vi er glade for, at omstillingen af fiskeriet med skånsomt kystfiskeri i front nu står endnu tydeligere på den politiske dagsorden. Tak til alle for en god gåtur – og for at tage diskussionen helt op til Statsministeriet.
Spøgelsesnet og marint affald i danske farvande
Danmarks havbund gemmer på mere end bare fisk og muslinger. Under overfladen ligger affald, som i årtier er endt i havet som en konsekvens af menneskelig aktivitet. Det kan være gamle bildæk, metalaffald, plast, reb og ikke mindst spøgelsesnet, som fiskere af forskellige årsager ikke har kunnet samle op. Disse efterladte eller mistede fiskeredskaber kan udgøre en trussel for havmiljøet.
Projekter med fokus på oprydning og kortlægning
FSK-PO har deltaget – og deltager fortsat – aktivt i flere projekter, der forebygger og fjerner spøgelsesnet og andet affald fra de danske farvande:
- Kortlægning på landsplan samt opsamling i Limfjorden, NIFA-projekt med DTU Aqua (2020-2022).
Projektet omfattede kortlægning og opsamling af spøgelsesnet i Limfjorden. Her blev mængde, type, alder og eventuel bifangst registreret. Målet var også at udarbejde en prioriteret liste til fremtidige oprensningsindsatser. Under projektet blev flere lokale områder identificeret som et problem. De involverede erhvervsfiskere fra DFPO og medlemmerne fra FSK-PO har under projektperioden yderligere udpeget en række mindre lokale områder baseret på deres egen viden og input fra andre lokale. - Opsamling af marint affald i Limfjorden, EHFAF-projekt med Limfjordsrådet (2023-2025)
I forlængelse af NIFA-projektet blev der afsat flere midler til et nyt projekt i Limfjorden til at fortsætte oprydningsarbejdet og følge op på resultaterne. Projektet blev styret af Limfjordsrådet og gennemført i et tæt samarbejde med fiskere, der også tidligere havde deltaget. Vi bidrog både til planlægningen og selve udførelsen, da flere af vores medlemmer aktivt deltog i projektet. - Opsamling af marint affald i Storebælt i 2024, EHFAF-projekt af medlem/erhvervsfisker.
- Opsamling af marint affald i sydlige Øresund (Køge Bugt) i 2025, EHFAF-projekt af medlem/erhvervsfisker.
Begge projekter er selvadministrerende og viser, at lokale initiativer kan have stor effekt. Fiskerne har indsamlet store mængder affald – og det drejer sig ikke kun om efterladte fiskeredskaber, men også om mange andre typer affald. Et godt eksempel er Martin Fønsskov, fisker i Køge Bugt. Han har brugt over 400 timer på at opsamle marint affald og spøgelsesnet. Og der er stadig meget tilbage. - Politisk arbejde
Vi har arbejdet – og arbejder fortsat – målrettet for at sikre, at spøgelsesnet bliver en del af den nye fiskeriaftale. Det er afgørende, at vi ikke alene forebygger, at nye net efterlades i havet, men også sikrer en effektiv indsats for at fjerne de net, der allerede skader livet i vores havmiljø. I den forbindelse arbejdes der også på at afsætte midler til yderligere oprydning. Her har især Torsten Gejl og Pernille Vermund spillet en central rolle ved at sætte fokus på problemstillingen og presse på for politisk handling.
Et fælles ansvar for havet
Projekterne viser tydeligt, at vi alle må tage ansvar. Problemet løser sig ikke af sig selv.
Fiskerne ønsker ikke at efterlade redskaber i havet. Tværtimod er det i deres egen interesse at passe på miljøet – og ikke mindst deres økonomi, da redskaber er dyre investeringer for en skånsom kystfisker. Herudover er især kystfiskere dybt afhængige af et sundt og rent havmiljø, fordi deres levebrød er tæt forbundet med havets tilstand. Det er derfor, at mange fiskere allerede tager ansvar og deltager aktivt i oprydningen.
Fremadrettet forventer vi, at endnu flere erhvervsfiskere engagerer sig og bruger de værktøjer og systemer, der er til rådighed for at registrere og opsamle mistede redskaber samt at forhindre, at de efterlades. Det handler ikke kun om at rydde op, men også om at sende et klart signal til andre erhverv, der bidrager til forureningen af havet. Vi har et fælles ansvar, og handling er afgørende.
Hvad er spøgelsesnet?
Spøgelsesnet er en fælles betegnelse for alle typer af mistede eller efterladte fiskeredskaber i hav- eller ferskvand. Det kan være gamle trawl, garn, ruser og tejner fra erhvervs- og fritidsfiskere såvel som liner, blink, pirke fra stangfiskere.
De fleste fiskeredskaber består af plastik kombineret med metaller som stål, jern og bly. Over tid nedbrydes materialerne og bliver til mikroplast. Det spreder sig i havmiljøet og kan ende i fisk, skaldyr – og til sidst på vores tallerken. Derudover er der risiko for, at spøgelsesudstyr kan fiske videre. Selvom undersøgelser har vist, at de fleste typer af garn og net hurtigt folder sig sammen i strømmen eller bliver fyldt med alger og tang eller andet affald og derfor mister evnen til at fange fisk.
Derudover ser vi i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO alvorligt på udfordringerne med marint affald i havet og deltager aktivt i indsatsen for at rydde op. Dette gør vores fiskere dagligt, når de ilandbringer affald af enhver slags, deltager i projekter eller altid at gøre deres absolut største indsats for at sikre sig, at der ikke efterlades tabte redskaber i havet.
Er du interesseret i at bidrage til opsamlingen af spøgelsesnet i danske farvande, eller har du nogle spørgsmål? Kontakt Marc Eskelund på 26276912 eller Thea From på 22892477.
FAKTA
DOKUMENTER
Åbn eller download faktadokumenterne her
SEAGLOW: Innovation til et grønnere fiskeri
Vi deltager aktivt i det spændende SEAGLOW-projekt, der handler om innovation for et grønt fiskeri.
Projektet har til formål at udforske og demonstrere potentialet af forskellige teknologiske løsninger, der skal reducere forbruget af fossile brændstoffer og drivhusgasemissioner fra mindre fiskefartøjer i Nordsøen og Østersøen. Målsætningen er at minimere den miljømæssige påvirkning fra vores fartøjer.
SEAGLOW arbejder på følgende teknologier:
- Hybrid-elektriske motorer
- Metanoldrevne motorer
- Holdbare polymerbaserede overfladebelægninger, der forhindrer begroning, reducerer modstand og forbedrer motorens effektivitet
- Billige permanente sensorer til at fremme bæredygtig sejlads.
Vi er glade for at være en del af projektet. Du kan læse mere om SEAGLOW på deres hjemmeside.
Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet
Miljøministeriet har i årevis undladt at give et retvisende billede af, hvor forurenet de danske havområder er med kemikalier og tungmetaller. Det sker på trods af tidligere løfter om forbedringer – og selv efter miljøminister Magnus Heunickes (S) nylige garanti om, at 31 stoffer fremover vil blive inkluderet i vurderingerne af havmiljøets tilstand.
Men flere problematiske stoffer som kobber, zink, AMPA og PFAS’er er stadig ikke en del af de officielle vurderinger. Det skyldes blandt andet, at der ikke er fastsat såkaldte grænseværdier, som er afgørende for at kunne vurdere, hvornår forureningsniveauet udgør en fare for det marine liv og kræver handling.
Ifølge Lasse Baaner, lektor i miljøret ved Københavns Universitet, er der imidlertid også andre forklaringer i spil såsom økonomien for dansk erhvervsliv. Han udtaler, at man ofte vælger “at undersøge lidt mere”, i stedet for at tage “de nødvendige beslutninger”.
Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet
Klapning – altså bortskaffelse af opgravet havbundsmateriale ved nedsænkning på åbent hav – er en af kilderne til spredning af miljøfarlige stoffer i de danske farvande. Klapning er i dag den billigste løsning, da materialet kan dumpes afgiftsfrit til havs.
Miljøministeriets egne dokumenter viser dog, at hvis der indføres nye grænseværdier for tungmetaller og kemikalier som kobber og zink, vil det blive langt vanskeligere – og dyrere – at fortsætte med klapning som affaldshåndtering. Eksempelvis fremgår det, at hele 80 % af procent af sedimentet fra Odense Havn og sejlrende ikke længere vil kunne klappes, hvis de foreslåede grænseværdier for kobber bliver indført.
I stedet vil materialet skulle deponeres i spulefelter på land, hvilket er markant dyrere. Ifølge embedsværket kan omkostningerne stige med op til det tyvedobbelte, hvis ministeriet indfører de manglende grænseværdier for eksempelvis kobber. Ministeriets beregninger viser også, at det kan koste et sted mellem “135-147 mio. kroner per år og 3,5 mia. kroner per år”.
Implementering af EU-regulering kræver mere omtanke
De fem principper for implementering af EU-regulering har til formål at sikre, at der i forbindelse med implementering af EU-regulering ikke pålægges erhvervslivet unødvendige byrder, medmindre væsentlige hensyn taler herfor.
Det første princip fastslår, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. I praksis har dette princip vist sig at få alvorlige konsekvenser, når det anvendes ukritisk.
Vi står nu med et konkret og aktuelt eksempel, hvor der er mange flere skadelige stoffer i havet, end vi er blevet gjort opmærksom på. Man har valgt kun at leve op til EU’s minimumskrav, og der er derfor ikke grebet rettidigt eller tilstrækkeligt ind for stofferne. Man har med andre ord valgt at “hoppe over, hvor gærdet er lavest” og undladt at tage de nødvendige skridt, selvom der var dokumentation for det.
Det bør ikke være et mål i sig selv at gøre mindst muligt. Vi mener, at myndighederne aktivt bør vurdere, hvornår det er tilstrækkeligt at følge EU’s minimumskrav – og i de tilfælde, hvor der foreligger viden, som peger på behovet for en stærkere indsats, bør man handle derefter.
Foto: Klimabevægelsen
FAKTA
DOKUMENTER
Åbn eller download faktadokumenterne her
FSK-PO deltog i debat om fremtidens marine nationalparker
I lørdags deltog FSK-POs formand, Søren Jacobsen, i et arrangement, der var arrangeret af Levende Hav, Danmarks Naturfredningsforening og Øresundsakvariet.
Søren præsenterede FSK-PO som forening og satte fokus på vores mærkesager. Derudover fortalte han om, hvordan man kan udnytte en marin nationalpark som Øresund.
Arrangementet samlede også flere byrådsmedlemmer fra Helsingør Kommune, heriblandt Knud Mogensen (Radikale Venstre), Thomas Horn (Socialdemokratiet), Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti) og Bente Borg Donkin (SF), som hver især bidrog med deres syn på havet. Derudover deltog Jens Peder Jeppesen, havbiolog og akvariechef ved Øresundsakvariet, med faglige indsigter og perspektiver.
Dagen bød på en god debat om havets udfordringer og potentialer samt marine nationalparker. Der var bred enighed om, at vi alle har et fælles ansvar for at beskytte havet.
Havet er forurenet med langt flere kemikalier end først antaget
Nye oplysninger afslører, at det danske havmiljø er stærk kemisk forurenet – langt mere, end Miljøministeriet tidligere har informeret offentligheden om. Ifølge nye vurderinger, som blandt andet baserer sig på målinger af miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund, er stort set alle kystnære vandområder i Danmark forurenet med miljøfarlige stoffer i koncentrationer, der overskrider grænseværdierne. Analysen er baseret på data fra miljømyndighedernes tilstandsvurdering.
Ministeriet undlod centrale målinger
Det viser sig nu, at de danske kystvande er forurenet med dobbelt så mange miljøfarlige stoffer, som myndighedernes tilstandsvurderinger i årevis har vist. Og at stort set alle 123 vandområder langs de danske kyster er forurenede med flere stoffer, end ministeriet hidtil har fortalt. Fordi der ikke har eksisteret officielle grænseværdier, blev resultaterne udeladt.
Med udkastet til den nye vurdering af havets kemiske tilstand er billedet nu radikalt forandret. Antallet af vandområder, der er forurenet med fem eller flere miljøfarlige stoffer, stiger fra 9 til hele 75 ud af 123. Og i 31 af dem er koncentrationerne op til hundrede gange højere end de kommende grænseværdier.
En kemisk cocktail truer havets liv
Det er ikke småting, der hvirvler rundt i havet: arsen, nikkel, bly, kviksølv og chrom er blot nogle af de stoffer, der nu dukker op i alarmerende mængder. Stoffer, der kan være kræftfremkaldende, give øget dødelighed og svække immunforsvaret. Når disse stoffer optræder sammen, kan de forstærke hinandens negative effekt – og skabe en kemisk cocktail, der ikke blot truer dyrelivet og biodiversiteten, men hele havets økosystem.
Det handler også om fiskerne – og om fremtiden
For dem, der lever af havet, er det ikke bare et spørgsmål om tal og grænseværdier. Det handler om levebrød og arbejdspladser. Når fiskebestandene falder, falder eksistensgrundlaget for fiskeriet med. Vi ser allerede konsekvenserne, og tallene bekræfter også, at havet er under pres. EU har for længst stillet et krav om, at de danske farvande senest i 2027 skal være i “god økologisk stand”, men ikke ét eneste af vores 123 vandområder lever op til målene.
Det er ikke nok at lægge planer. Vi har brug for konkret handling, da det er vigtigt for både fiskerne og fiskene, at vi har et sundt hav. Vi har ikke tid til flere udskydelser. Vi har brug for handling, før det er for sent.
Miljøministeren er nu blevet kaldt i samråd vedr. sagen.
FAKTA
DOKUMENTER
Åbn eller download faktadokumenterne her
Tak for nogle gode dage og spændende debatter på Naturmødet!
I teltet hos Radikale Venstre diskuterede vi havmiljøets dårlige forfatning fra tre perspektiver: dykkerens, fiskerens og bonderøvens. Det gjorde vi sammen med dykker Peter Lundgren Gregersen fra Martec og tv-vært og formidler Frank Erichsen.
Sammen med Sarah Hellebæk (Krogerup Højskole) og Joachim Hjerl (foreningen Havhøst) talte vi om regenerativ dyrkning og de store muligheder, som dyrkning af tang og muslinger i vandsøjlen rummer – både i forhold til at forbedre tilstanden langs kysterne og til at skabe sunde fødevarer og nye indtjeningsmuligheder i kystfiskeriet.
I teltet hos WWF deltog David i en vigtig debat om spøgelsesnet – med Jesper Appel (foreningen North Nature), Marianne Bigum (havmiljøordfører fra SF) og Thomas Kirk (WWF).
På den store Thunderdome-scene satte vi fokus på fiskeri og fiskekollaps med Svend-Erik Andersen (Danmarks Fiskeriforening), Maria Reumert Gjerding (Danmarks Naturfredningsforening), borgmester Tobias Birch Johansen fra Læsø og professor Karen Timmermann (DTU).
Det står klart, at fiskeriet står over for store forandringer og en nødvendig omstilling til mere skånsomt og klimavenligt fiskeri – og til nye forsyningskæder. Det vil kræve, at vi tænker i nye baner, griber de nye muligheder og samtidig hjælper med at rydde op i fortidens synder, som for eksempel mistede fiskeredskaber.
Men det er også tydeligt, at der er stor opbakning til den omstilling – blandt befolkningen, politikerne, miljøorganisationerne og ikke mindst blandt de mange unge, der deltager i Naturmødet.
Alle vil gerne bidrage – og også gerne lytte til de bekymringer, vi har for fremtiden. Men det kræver, at vi i fiskeriet forholder os til virkeligheden og sammen forestiller os en fremtid – ikke bare om to-tre år, men om 10 og 20 år.
Vi håber derfor også, at de politikere, som netop nu forhandler om fremtidens fiskeri, har “det lange lys på” og ikke tænker for kortsigtet.
Vi ser allerede frem til Naturmødet 2026.
Fedtemøget har ramt de danske kyster hårdt
Vi ser en alarmerende stigning i mængden af fedtemøg langs vores kyster – tidligere og kraftigere end normalt. Sportsfiskere, dykkere og forskere melder om en bekymrende udvikling, som kan få store konsekvenser for livet under overfladen.
Fedtemøg kan dræbe liv i havet på to måder. Hvis der er meget fedtmøg, opstår iltsvind, fordi nedbrydningen af fedtemøg forbruger al ilten. Desuden kan fedtmøget skygge for vækst af andre planter, så de forsvinder. Dermed forsvinder også levesteder for nogle dyr.
I år skyldes det varme, som aktiverer de gamle udledninger, som ligger som slam på havbunden. Det er landbrugets udledninger af næringsstoffer de seneste 50 år, som ligger som en gammel miljøgæld nede på fjordbunden.
Det er en påmindelse om, at vores handlinger på land har konsekvenser for havet – og den grønne trepart er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Vores medlemmer i indre farvande bekræfter også, at fedtemøget er kommet tidligere i år, hvilket vækker stor bekymring.
Læs hele historien her
Ny fiskerilov i Grønland vækker debat
Grønland har netop vedtaget en ny fiskerilov, som kan få stor betydning for landets fremtid. Men loven har også vakt bekymring – både i Grønland og i Danmarks. For det handler ikke kun om fisk, men også om magten over havets ressourcer i en tid med stigende international opmærksomhed, samt hvordan værdierne forbliver i kystsamfundene og gavner kommende generationer.
Vi har skrevet et debatindlæg om situationen i Grønland, som viser, hvad der er på spil, når fiskeriet fjernes fra kystsamfundene. Det er en debat, der også vedrører os i Danmark, da erfaringerne viser, hvordan fiskerettigheder, der samles på få hænder, kan gå ud over de lokale fiskere – både i Grønland og i Danmark
Med den nye lov ønsker Grønland at sikre, at grønlandske selskaber får bedre adgang til fiskeriet, og at kvoter ikke samles på alt for få hænder. Derfor indføres et loft over, hvor mange kvoter én aktør må eje. Men mange frygter, at det ikke er nok til at forhindre en udvikling, hvor store aktører får for meget magt – som det skete i Danmark.
I Danmark blev fiskerikvoter gjort frit omsættelige i 2005. Det betød, at kvoterne kunne købes og sælges uden begrænsninger. I dag kontrollerer få selskaber og ganske få fiskere en stor del af kvoterne, og mange mindre fiskere må leje sig adgang til fisk, der tidligere var et fælles gode. Det har svækket lokalsamfundet og øget uligheden.
I Norge har man valgt en anden vej. Her er kvoterne tæt knyttet til den enkelte fisker og kan ikke bare sælges videre frit. Det har skabt et stærkt fiskerierhverv, hvor værdierne i højere grad bliver i lokalsamfundene.
Grønland har stadig valget. Danmark viser, hvordan det kan gå galt. Norge viser, at det kan gøres anderledes. Fiskene svømmer frit og tilhører ingen. Spørgsmålet er, hvem der får adgang til dem – og med hvilket ansvar.
Du kan læse hele debatindlægget her