Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet
Miljøministeriet har i årevis undladt at give et retvisende billede af, hvor forurenet de danske havområder er med kemikalier og tungmetaller. Det sker på trods af tidligere løfter om forbedringer – og selv efter miljøminister Magnus Heunickes (S) nylige garanti om, at 31 stoffer fremover vil blive inkluderet i vurderingerne af havmiljøets tilstand.
Men flere problematiske stoffer som kobber, zink, AMPA og PFAS’er er stadig ikke en del af de officielle vurderinger. Det skyldes blandt andet, at der ikke er fastsat såkaldte grænseværdier, som er afgørende for at kunne vurdere, hvornår forureningsniveauet udgør en fare for det marine liv og kræver handling.
Ifølge Lasse Baaner, lektor i miljøret ved Københavns Universitet, er der imidlertid også andre forklaringer i spil såsom økonomien for dansk erhvervsliv. Han udtaler, at man ofte vælger “at undersøge lidt mere”, i stedet for at tage “de nødvendige beslutninger”.
Klapning spreder miljøfarlige stoffer i havet
Klapning – altså bortskaffelse af opgravet havbundsmateriale ved nedsænkning på åbent hav – er en af kilderne til spredning af miljøfarlige stoffer i de danske farvande. Klapning er i dag den billigste løsning, da materialet kan dumpes afgiftsfrit til havs.
Miljøministeriets egne dokumenter viser dog, at hvis der indføres nye grænseværdier for tungmetaller og kemikalier som kobber og zink, vil det blive langt vanskeligere – og dyrere – at fortsætte med klapning som affaldshåndtering. Eksempelvis fremgår det, at hele 80 % af procent af sedimentet fra Odense Havn og sejlrende ikke længere vil kunne klappes, hvis de foreslåede grænseværdier for kobber bliver indført.
I stedet vil materialet skulle deponeres i spulefelter på land, hvilket er markant dyrere. Ifølge embedsværket kan omkostningerne stige med op til det tyvedobbelte, hvis ministeriet indfører de manglende grænseværdier for eksempelvis kobber. Ministeriets beregninger viser også, at det kan koste et sted mellem “135-147 mio. kroner per år og 3,5 mia. kroner per år”.
Implementering af EU-regulering kræver mere omtanke
De fem principper for implementering af EU-regulering har til formål at sikre, at der i forbindelse med implementering af EU-regulering ikke pålægges erhvervslivet unødvendige byrder, medmindre væsentlige hensyn taler herfor.
Det første princip fastslår, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. I praksis har dette princip vist sig at få alvorlige konsekvenser, når det anvendes ukritisk.
Vi står nu med et konkret og aktuelt eksempel, hvor der er mange flere skadelige stoffer i havet, end vi er blevet gjort opmærksom på. Man har valgt kun at leve op til EU’s minimumskrav, og der er derfor ikke grebet rettidigt eller tilstrækkeligt ind for stofferne. Man har med andre ord valgt at “hoppe over, hvor gærdet er lavest” og undladt at tage de nødvendige skridt, selvom der var dokumentation for det.
Det bør ikke være et mål i sig selv at gøre mindst muligt. Vi mener, at myndighederne aktivt bør vurdere, hvornår det er tilstrækkeligt at følge EU’s minimumskrav – og i de tilfælde, hvor der foreligger viden, som peger på behovet for en stærkere indsats, bør man handle derefter.
Foto: Klimabevægelsen
FAKTA
DOKUMENTER
Åbn eller download faktadokumenterne her
FSK-PO deltog i debat om fremtidens marine nationalparker
I lørdags deltog FSK-POs formand, Søren Jacobsen, i et arrangement, der var arrangeret af Levende Hav, Danmarks Naturfredningsforening og Øresundsakvariet.
Søren præsenterede FSK-PO som forening og satte fokus på vores mærkesager. Derudover fortalte han om, hvordan man kan udnytte en marin nationalpark som Øresund.
Arrangementet samlede også flere byrådsmedlemmer fra Helsingør Kommune, heriblandt Knud Mogensen (Radikale Venstre), Thomas Horn (Socialdemokratiet), Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti) og Bente Borg Donkin (SF), som hver især bidrog med deres syn på havet. Derudover deltog Jens Peder Jeppesen, havbiolog og akvariechef ved Øresundsakvariet, med faglige indsigter og perspektiver.
Dagen bød på en god debat om havets udfordringer og potentialer samt marine nationalparker. Der var bred enighed om, at vi alle har et fælles ansvar for at beskytte havet.
Havet er forurenet med langt flere kemikalier end først antaget
Nye oplysninger afslører, at det danske havmiljø er stærk kemisk forurenet – langt mere, end Miljøministeriet tidligere har informeret offentligheden om. Ifølge nye vurderinger, som blandt andet baserer sig på målinger af miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund, er stort set alle kystnære vandområder i Danmark forurenet med miljøfarlige stoffer i koncentrationer, der overskrider grænseværdierne. Analysen er baseret på data fra miljømyndighedernes tilstandsvurdering.
Ministeriet undlod centrale målinger
Det viser sig nu, at de danske kystvande er forurenet med dobbelt så mange miljøfarlige stoffer, som myndighedernes tilstandsvurderinger i årevis har vist. Og at stort set alle 123 vandområder langs de danske kyster er forurenede med flere stoffer, end ministeriet hidtil har fortalt. Fordi der ikke har eksisteret officielle grænseværdier, blev resultaterne udeladt.
Med udkastet til den nye vurdering af havets kemiske tilstand er billedet nu radikalt forandret. Antallet af vandområder, der er forurenet med fem eller flere miljøfarlige stoffer, stiger fra 9 til hele 75 ud af 123. Og i 31 af dem er koncentrationerne op til hundrede gange højere end de kommende grænseværdier.
En kemisk cocktail truer havets liv
Det er ikke småting, der hvirvler rundt i havet: arsen, nikkel, bly, kviksølv og chrom er blot nogle af de stoffer, der nu dukker op i alarmerende mængder. Stoffer, der kan være kræftfremkaldende, give øget dødelighed og svække immunforsvaret. Når disse stoffer optræder sammen, kan de forstærke hinandens negative effekt – og skabe en kemisk cocktail, der ikke blot truer dyrelivet og biodiversiteten, men hele havets økosystem.
Det handler også om fiskerne – og om fremtiden
For dem, der lever af havet, er det ikke bare et spørgsmål om tal og grænseværdier. Det handler om levebrød og arbejdspladser. Når fiskebestandene falder, falder eksistensgrundlaget for fiskeriet med. Vi ser allerede konsekvenserne, og tallene bekræfter også, at havet er under pres. EU har for længst stillet et krav om, at de danske farvande senest i 2027 skal være i “god økologisk stand”, men ikke ét eneste af vores 123 vandområder lever op til målene.
Det er ikke nok at lægge planer. Vi har brug for konkret handling, da det er vigtigt for både fiskerne og fiskene, at vi har et sundt hav. Vi har ikke tid til flere udskydelser. Vi har brug for handling, før det er for sent.
Miljøministeren er nu blevet kaldt i samråd vedr. sagen.
FAKTA
DOKUMENTER
Åbn eller download faktadokumenterne her