Traditionen tro sætter forhandlingerne for EU’s fiskekvoter til 2024 i gang den 23-24. oktober, hvor EU’s fiskeriministre mødes i Luxemburg for at bestemme fiskerimulighederne for Østersøen.

Med udgangspunkt i ICES’s(International Council for the Exploration of the Sea) rådgivning, skal ministrene blive enige om kvoter på torsk, rødspætter, brisling, sild og laks for et område, der starter i område 22 (Vestlige Østersø) og fortsætter hele vejen op den botniske bugt. Heri er der flere opdelte områder, som fiskekvoterne fastsættes ud fra, og hvor de forskellige medlemslande har sine historisk baserede fiskeriandele.

For Danmark er fokus især på torsken, både den vestlige og østlige bestand, rødspætter samt sild og brisling. Og hvor Rådsmøderne med forhandlingerne om kvoterne i Østersøen tidligere har været et overflødighedshorn med tildeling af kvoter i tusindvis af tons, er det desværre for visse bestande kraftigt reduceret de seneste år.

Mens de pelagiske bestande øst for Bornholm trives, ser det værre ud for konsumbestandene omkring de indre danske farvande. De to torskebestande er decimeret betydeligt med bifangstkvoter og lukkeperiode til følge, og for “vestsilden” har dette også være tilfældet i mange år. Rødspættebestanden har det efter forskernes vurdering dog godt, og rådgivningen fra ICES tillader en kvote på over 10.000 tons. Det er dog ikke en observation, som deles af fiskerne, og en meget lav dansk kvoteudnyttelse bekræfter desværre dette.

Den danske fiskeriminister tager til forhandlingerne med et mandat fra det danske Folketing, der som udgangspunkt giver ham mulighed for at hjembringe de bedste resultater for dansk fiskeri. (Se forhandlingsresultatet fra oktober for Østersøen nederst i denne artikel).

Næste trin er Nordsøen og Skagerrak

I løbet af november og december forhandles de fleste kvoter i Nordsøen og Skagerrak i bi- og trilaterale aftaler mellem Norge, EU og Storbritannien (sammen med gensidige adgangsbetingelser), mens fiskerimuligheder for bestande kun i EU-farvande (som fx Kattegat, Biscayen, Middelhavet) forhandles i et ministerrådsmøde mellem EU’s fiskeriministre i starten af december 2024.

Det er forhandlingerne på kryds og tværs, men også internt mellem Storbritannien og Norge, der gør, at disse forhandlinger kan være besværlige og langtrukne.

Det er også her, at der typisk bliver lavet årlige bestemmelser for EU’s ålefiskeri i saltvand.

EU-kvoterne er sat som følger for 2024 for Østersøen

Ved forhandlingerne om fiskekvoter for Østersøen forhandles om 10 forskellige bestande, hvoraf følgende syv fiskekvoter har særlig relevans for dansk fiskeri. EU-kvoterne er sat som følger for 2024:

Torsk i den vestlige Østersø: 340 tons til bifangst (-31 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -72 pct.)
Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
Sild i den vestlige Østersø: 788 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -50 pct.)
Sild i den centrale Østersø: 40.368 tons (-43 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -60 pct.)
Brisling: 201.000 tons (-10 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -23 pct.)
Rødspætte: 11.313 tons (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
Laks: 53.967 styk (-15 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret).

Børge Larsen er en erfaren fisker, der har fisket siden 1973. Og han syntes at fiskeriet efter konk lød som en god forretning, og noget han gerne ville prøve.

I dag, over 6 år senere, ser Børge Larsens konkfiskeri fra Hundested endelig ud til at være den gode ide, og gode forretning, som fiskeriet blev fremstillet som på havnen i 2017. I dag lander Børge Larsen konksneglene til ca. 16 kroner kiloet. De eksporteres til Asien og Frankrig og snart også Californien. Og Børge Larsen kan slet ikke levere den mængde konksnegle, som markedet efterspørger.

Men rejsen dertil har været lang. Og i lange perioder har fiskeriet efter konksnegle været en dårlig forretning, og budt på meget bøvl. Blandt andet med myndighederne.

Men nu ser det endelig som om, at børnesygdommene ved dette nye fiskeri, er ved at være overstået.

Og der er plads til flere i fiskeriet, for der er konksnegle fra Fyn og hele vejen op til Skagen og stor efterspørgsel.

KONKFISKERI KORT

Konkfiskeri foregår med tejner, og der er ofte 100 tejner på en række.
Lige nu ligger kiloprisen på ca. 16 kr. kiloet for både fersk og frossen konk.
Man fanger ca. 1 – 2 kg. i en tejne, og man røgter dem hver 4-5 dag.
En mindre båd med en mand ombord kan passende begynde med ca. 5-600 tejner.
Fiskeriet er ikke særlig brændstofkrævende. Og så slipper man for problemer med sæl og skarv.
Konkfiskeri kan også foregå på små både, men her er det bedst at investere i de flade tejner der kan stables.
Ved konkfiskeri er man nødt til at investere i en såkaldt ”vaskemaskine”, den vasker lugt og sand ud af sneglene. Man skal også investere i en tejnhaler.
Med den rette indretning af båden er tejnefiskeriet efter konk ikke mere hårdt end andet skånsomt kystfiskeri.
Man lokker sneglene ind i tejnerne ved hjælp af agn, det kan fx være fiskehoveder eller andet afskær
Før man kan fiske efter konk i et område, skal der laves en såkaldt åbningsprøve. Det er for at sikre at sneglene lever op til krav om indhold af diverse miljøgifte. Der skal laves tre prøver årligt, og hver prøve koster kr. 5000.
Mange af de ting man skal bruge til konkfiskeri er billigst at købe i England. Det gælder f.eks. tejner og ”vaskemaskinen”.