HEUNICKE: UDLEDNINGEN FRA RGS ER UHOLDBAR
Onsdag den 14. juni 2023 var miljøminister Magnus Heunicke (S) igen i samråd om RGS Nordic. Her udtrykte han utilfredshed med, at Slagelse Kommune ikke i tide har revurderet RGS Nordics udledningstilladelse – og dermed faktisk har overtrådt loven. En overtrædelse, der har betydet, at havmiljøet er blevet mere forurenet.
Ifølge loven skal eksisterende udledningstilladelser revurderes mindst hvert 10. år, og nye reguleringer fra EU skal implementeres senest fire år efter, at de er offentliggjort af Kommissionen. For RGS Nordic betyder det, at vilkårene til udledning skulle have været skærpet af Slagelse Kommune senest i november 2018 og igen senest i august 2022. Men da dette ikke er sket, har Slagelse Kommune altså gjort sig skyldig i en overtrædelse af miljølovgivningen. Ministeren har på baggrund af den manglende revurdering af RGSs tilladelse sat gang i en undersøgelse om, hvorvidt også andre kommuner og virksomheder kører med forældede tilladelser.
Ellers var der ikke meget nyt på samrådet. For vi venter på, at embedsværket får tygget sig igennem juraen på området. Det er nemlig ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) en meget kompliceret sag. Det betyder blandt andet, at embedsværket endnu ikke har fundet ud af, om det er tilladt at tilføre havmiljøet miljøfremmede stoffer, hvis miljøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet i området. I Agersø sund (hvortil RGS Nordic udleder spildevand) er der f.eks. allerede alt for høje koncentrationer af bly, cadmium og kviksølv. Og spørgsmålet er så nu, om spildevandet må indeholde selv små mængder af de pågældende stoffer. Der jo de facto vil gøre havets tilstand værre. Det er altså blandt andet det, som miljøministeriet ikke fuldt har afklaret endnu. Ifølge professor Ellen Basse er lovgivningen ellers ret klar på området: Det kan man ikke. Og det samme kom Miljø- og fødevareklagenævnet frem til i februar i år.
Men der er også andre hensyn at tage end hensynet til loven og havnaturen. Det er hensynet til industrien. Det kan nemlig – ifølge miljøministeren – få store konsekvenser for en hel række af virksomheder, hvis loven læses som eksperterne gør, og derfor vil miljøministeren gerne være sikker i sin sag. Vi kan forvente, at der kommer en redegørelse efter sommerferien. Imens fosser der stadig tungmetaller ud i Agersø Sund.
Af biolog Hanne Lyng Winter
Se mere på www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/mof/tv?s=20222&m=td.1964691&as=1#player.
FISKERIFORENING KRÆVER MILJØMÆRKE FJERNET FRA ØDELÆGGENDE FISKERI
”Bomtrawlsfiskeri er et utrolig ødelæggende fiskeri. Ikke bare for havbunden og fiskebestandene, men også for de danske kysfiskersamfund. Vi kystfiskere i Thorupstrand har i årevis oplevet faldende fangster og ødelagte fiskepladser. Det skyldes et stigende antal bomtrawlere i området. Det er simpelthen en hån imod både natur og kystfiskere, at fisk fra disse både kan landes og sælges som bæredygtige”, siger Per Olsen, der er kystfisker fra Thorupstrand.
Bomtrawl er et fiskeredskab, der slæbes over havbunden. Det består af en trawlpose, der holdes åben ved hjælp af jernbomme, der graver sig ned i havbunden. Og det er ikke kun kystfiskerne, der anser bomtrawlsfiskeri som værende et ødelæggende fiskeri.
”Der er stor enighed om, og det gælder også blandt forskere og grønne organisationer, at bomtrawlsfiskeriet er et af de mest ødelæggende fiskerier, der er. I Norge indførte man et totalforbud imod bomtrawlsfiskeri sidste år.
Og Per fortsætter: ”Ud over, at bomtrawlsfiskerier efter vores mening selvfølgelig ikke bør kunne markedsføres som bæredygtig, så mener vi også, at man helt bør udfase bomtrawlfiskeriet i EU ”.
Bomtrawlsfiskeriet skal gennemgå en såkaldt audit – eller revision – efter sommerferien. Ved en audit skal et certificeringsbureau, der er anerkendt af Marine Stewardship Council, revidere fiskeriet efter MSCs kriterier. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO har kontaktet certificeringsbureauet, og anmodet om, at de ved den kommende audit suspenderer MSC certificeringen af bomtrawlsfiskerierne. Ligeledes har foreningen kontaktet MSC Danmark med en opfordring til ikke at certificere bomtrawlsfiskerierne.
Kontakt direktør David Lange på 26 83 01 79 eller medlem af Thorupstrand Fiskerlaug og FSK-POs bestyrelse Per Olsen på 29 65 14 90.
YDERLIGERE INFORMATION:
Til DR.dk den 19. maj 2023 udtaler Jørgen L.S. Hansen, lektor på Aarhus Universitet følgende om bomtrawl: ”Bomtrawl er ikke bæredygtigt. Det skader biodiversiteten på havbunden. Det ødelægger havnatur, og det har et højere klimaaftryk end andre typer fiskeri”. www.dr.dk/nyheder/viden/klima/fisk-fanget-med-udskaeldt-metode-saelges-som-baeredygtige-falsk-reklame-noget.
Læs mere om de problemer kystfiskerne oplever med bomtrawlerne via linket: Bomtrawlere i Skagerrak – Thorupstrandfisk:
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri anbefaler, at man som forbruger går efter det statskontrollede mærke NaturSkånsom, et mærke der garantere forbrugerne, at deres fisk kommer fra sunde bestande og fanget med redskaber som garn, krog og snurrevod, der er redskaber, der er mere skånsomme overfor havnaturen.
Translated into English below:
Fishermen’s Association demands removal of the environmental label MSC from destructive fishing
The label MSC is an environmental label that claims to ensure consumers are purchasing fish from sustainable fishing. However, according to the coastal fishermen in the association for Small-Scale, LowImpact Fishermen’s Organization (FSK-PO) in Denmark, the MSC certification of beam trawling in Skagerrak and the North Sea is far from being sustainable fishing. Therefore, the coastal fishermen now demand the removal of the MSC label from beam trawling fisheries.
“Beam trawling is an incredibly destructive fishing method. Not only does it harm the seabed and fish stocks, but it also affects Danish coastal fishing communities. We fishermen in Thorup Strand (at the cost the Danish North Sea) have experienced declining catches and damaged fishing grounds for years. This is due to the increasing number of beam trawlers in the area. It is simply an insult to both nature and coastal fishermen, that fish from these boats can be landed and sold as sustainable,” says Per Olsen, a coastal fisherman from the Thorup Strand.
A beam trawl is a fishing gear that is dragged along the seabed. It consists of a trawl net that is kept open by iron beams that dig into the seabed. And it is not only the coastal fishermen who consider beam trawling as a destructive fishing method.
“There is a broad consensus, including among researchers and environmental organizations, that beam trawling is one of the most destructive fishing methods. Norway implemented a total ban on beam trawling last year” adds the director of the FSK-PO, David Lange.
And Per Olsen from Thorup Strand continues: “In addition to the fact that, in our opinion, beam trawling should not be marketed as sustainable, we also believe that beam trawling should be completely phased out in the EU.”
Beam trawling will undergo an audit or review after the summer holidays. During an audit, a certification body, recognized by the Marine Stewardship Council, will assess the fishery according to MSC’s criteria. The FSK-PO has contacted the certification body and requested the suspension of MSC certification for beam trawling fisheries during the upcoming audit. The association has also reached out to MSC Denmark, urging them not to certify beam trawling fisheries.
GET IN CONTACT: Director David Lange mobile 0045 26 83 01 79 member of Thorup Strand Fishing Guild and FSKPO board Per Olsen mobile 0045 29 65 14 90. Thorup Strand is a coastal city at the Danish part of the North Sea.
ADDITIONAL INFORMATION:
In an interview with Danish National Televison (DR.dk) on May 19, 2023, Jørgen L.S. Hansen, a lecturer at Aarhus University, stated the following about beam trawling: “Beam trawling is not sustainable. It damages biodiversity on the seabed. It destroys marine habitats, and it has a higher carbon footprint compared to other fishing methods.” Read more: Fisk fanget med udskældt metode sælges som bæredygtige: ‘Falsk reklame for noget, der er fup og svindel’ | Klima | DR
Read more about the problems coastal fishermen face with beam trawlers at Bomtrawlere i Skagerrak – www.thorupstrandfisk.dk. And have a look at a short video translated into English. “State of the Stocks “- YouTube
The FSK-PO recommends that consumers look for the state-controlled label “NaturSkånsom (NaturSkånsom.dk) ,” a label that guarantees consumers that their fish comes from healthy stocks and is caught using gear such as nets, hooks, and longlines, which are more gentle on marine habitats”.
KVOTECHOK – VESTLIGE ØSTERSØ KALDER PÅ HANDLING
Af Hanne Lyng Winter
Man kan næsten høre sukket fra de fiskere, der til trods for, at de i de sidste mange år har fisket mindre, fisket anderledes og spændt livremmen ind, ikke ser den ønskede effekt. Torsken er ikke kommet tilbage. I hvert fald ikke ifølge biologerne. For første gang peger biologerne i ICES ikke længere på fiskeriet som synderen for, at torskebestand ikke kommer sig. De skriver, at en genopretning af bestanden bør ses i sammenhæng med de forringelser af økosystemet, vi har været vidne til i de sidste mange år. Og hvis vi vil have torsken tilbage. Så skal vi, ifølge ICES, stoppe med at presse økosystemet. En reduktion af næringstilførslerne er helt centralt i ICES rådgivningen. ICES peger dog også på, at en reduktion af bifangster af torsk i trawlfiskeriet efter rødspætter kan bidrage til at genoprette bestanden af torsk.
Fortidens synder
Som sagt peger ICES denne gang ikke pilen imod fiskeriet som årsag til den manglende genopbygning. Men fiskeriet har helt sikkert spillet en markant rolle i, at torskebestanden har det, som den har det i dag. Trawlfiskeriet har i mange år haft et omfattende fiskeri efter helt små torsk. F.eks. i 2019. De såkaldte 5er torsk – der i gennemsnit vejer 500 gram – har faktisk længe udgjort langt størstedelen af fangsterne for trawlfiskeriet i den vestlige Østersø. Og der går altså rigtig mange fisk på et tons, hvis de kun vejer 500 gr. Så fiskeriet er bestemt ikke fri for ansvar.
Et lille lys i mørket er, at biologerne fra ICES har observeret en meget stor årgang af torsk. Faktisk den største årgang i 20 år. Det er denne årgang, der måske atter kan få torsk tilbage i den vestlige Østersø, og bringe lidt håb til fiskeriet.
Men vi skal passe på dem – de små torsk
Derfor bør der oprettes en trawlfri zone i hele område 22, der skal gøres noget ved skarvbestanden, og vi skal stoppe med at forurene vores hav med nærings- og giftstoffer.
Lad os håber de lytter med på Christiansborg. Og gør hvad der skal til. Både for fiskene og for kystfiskernes skyld.
Skarven – ikke til at komme udenom
Det er som om biologerne i ICES ikke helt tror på, at de mange små torsk, de har observeret nogensinde, vil vokse sig store. For der sker noget i den vestlige Østersø, som de ikke kan forklare. De små fisk forsvinder, og det er altså ikke alene fiskeriet, der er skyld i det. Men væk er de. Biologerne fra ICES nævner dog ikke skarven. Men det burde de måske.
I et notat til Folketinget fra februar i 2023, oplyser biologer fra DTU Aqua nemlig, at man i forsøg i den vestlige Østersø har vist, at skarven spiser næsten 60 % af de torsk, man satte ud. Der er tale om foreløbige resultater, men at skarven har stor appetit på torsk, er fuldstændig indiskutabelt. Det fremgår da også af notatet, at skarverne kan være med til at holde bestanden af torsk og fladfisk langs kysten på et meget lavt niveau og dermed hindre fiskeri.
Vi er nået et lavpunkt i vores hidtidige ”forvaltning” af havet. Det er nu vi skal vende skuden. Trawlfri zone er et første træk, der er relativt nemt at implementere, men det er klart at andre tiltag skal følge lige efter.