Vi søger: Erfaren kommunikationsansvarlig med et grønt og blåt hjerte.

By 26. april 2022Info

Strategisk, initiativrig og engageret kollega søges

 

Vil du være med til at drive den grønne omstilling på havet helt frem på første parket? Og er du vild med at skrive og drive en dagsorden. Så er det dig der skal være kommunikationsansvarlig i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO).
FSK-PO er en forholdsvis ny fiskeriforening, som repræsenterer danske kystfiskere, der fanger fisk med skånsomme redskaber. Foreningens mærkesager er den grønne omstilling af fiskeriet og en sund havnatur.
På kort tid har foreningen opnået markante resultater. Men vi er ikke i mål, og vi mangler derfor en dygtig kommunikationsprofil, der kan bidrage til at drive den grønne omstilling hurtigere frem, og positionere kystfiskeriet og foreningens mærkesager på dagsordenen i medier og blandt politikere.
Sammen med FSK-PO får du mulighed for, at gøre en forskel.
Stillingen
Du skal udarbejde og eksekvere foreningens kommunikationsstrategi, som skal reflektere foreningens politiske prioriteringer og budskaber.
Du skal varetage FSK-POs samlede kommunikation. Og vi forventer at du selv tager initiativ til at sikre indhold og historier til egne platforme, tager ansvar for nyhedsbreve til medlemmer samt øger synligheden af foreningen og vores mærkesager markant.
Vi er et lille team. Og det forventes derfor, at du kan arbejde selvstændigt, er proaktiv, og at du arbejder tæt sammen med foreningens øvrige ansatte og bestyrelse.
Stillingen vil blive fagligt støttet af foreningens fag- og special konsulenter samt bestyrelsesformand og bestyrelse. Du vil på lige fod med de øvrige medarbejdere rapportere til bestyrelsesformanden.
Der er højt til loftet i FSK-PO. Vi er fleksible og tror på frihed under ansvar. Og så kan vi alle sammen godt lide at vi arbejder et sted, hvor vi har mulighed for at gøre en forskel.
Nøgleopgaver 
  • Udarbejdelse, vedligeholdelse og udførsel af foreningens kommunikationsstrategi
  • Produktion og styring af nyheder i relation til pressen, herunder udarbejdelse af pressemeddelelser og outreach
  • Opsøgende mediearbejde
  • Overordnet ansvar for alt kommunikation og mediearbejde i foreningen
  • Støtte sekretariatet – og til dels bestyrelsen – i at få overblik over relevant nyheder
  • Øvrig administration og styring af foreningens hjemmeside
  • Produktion af nyheder og pleje til foreningens hjemmeside og kommunikations platforme
  • Styring og produktion af nyhedsbrev og kommunikation til medlemmer
Kvalifikationer
Det forventes ikke, at du har indsigt i fiskeri og biologi. Det forventes derimod, at du har erfaring med kommunikation, der matcher opgaverne; gerne fra forenings- eller virksomhedsregi. Minimum 3-5 år erfaring.
  • Uddannelse i kommunikation, fx journalist eller anden relevant uddannelse.
  • Erfaring med udarbejdelse af kommunikationsstrategier
  • Kendskab til WordPress og/eller anden form for hjemmesidekommunikation
  • Flydende i skrift og tale i dansk og engelsk
Nøgleord om dig
Selvkørende; god til prioritering i en tid med en overflod af informationer; fuld af gode ideer, trives i et uformelt start-up miljø, nyder samarbejde og sparring, ser muligheder i udfordringer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er i udgangspunktet et fuldtidsjob. Men andre muligheder kan også findes, med den rette kandidat. Arbejdssted er København, men forvent en del rejsedage, da vi har medlemmer over hele landet. Løn og pension efter kvalifikationer og erfaring. Der kan i nogen grad aftales mulighed for hjemmearbejde – dog med skyldig hensyntagen til foreningens behov. Ansættelses snarest.
Yderligere spørgsmål rettes til David Lange på mail: david@fskpo.dk eller telefon 2683 0179. Ansøgning sendes til Henriette Birch Hansen på henriette@fskpo.dk. Skriv venligst ’Ansøgning’ i emnefeltet på mailen.
Ansøgningsfrist er 10 maj kl. 12.00.
Vi glæder os til at møde dig!