Debatindlæg i Altinget: "Bæredygtigt fiskeri drukner i halve løsninger".

I et nyt debatoplæg i Altinget Miljø retter David Lange, direktør i FSK-PO, fokus på de udfordringer, der fortsat hæmmer udviklingen af bæredygtigt fiskeri i Danmark. Oplægget fremhæver problematikker som kameraovervågning, problemerne med udsmid og manglen på konkrete tiltag for at fremme mere selektivt fiskeri i overensstemmelse med målene i den fælles fiskeripolitik, som skal sikre fisk og bæredygtigt fiskeri i fremtiden.

Der peges bl.a. på, at mange af de bedste løsninger allerede findes i det skånsomme kystfiskeri, hvor fiskemetoderne er langt mere selektive, bifangsten er minimal, og overlevelsesraten for fiskene er markant højere. Han understreger, at der ligger et stort potentiale i at styrke og udvikle denne form for fiskeri – ikke kun for at skabe et sundere havmiljø, men også for at sikre en bæredygtig fremtid for danske fiskere og kommende generationer.

Læs hele artiklen på Altinget Miljø her.