FSKPO – Sæler

I Danmark er sælerne beskyttet og det er kun tilladt at regulere sæler hvis disse konflikter med erhvervsinteresser, herunder fiskeri. Målet med reguleringen er derfor i dag at nedbringe konflikterne – og reguleringen er derfor målrettet de såkaldte „problemsæler“.

Sæler vender ofte tilbage til de samme steder for at jage. Svenske undersøgelser tyder på, at det er en mindre del af populationen, som står for de fleste angreb på fisk, som sidder fanget i garn og på krogliner. Tilsvarende er der erfaring for, at det er nogle få individer, som finder ud af at gå op i åer for at jage gydefisk. Sådanne sæler betegnes problemsæler. Og det er disse man i Danmark sigter på at regulere.

I FSK-PO mener vi at den spættede sæl bør gøres jagtbar, og at målet med sælforvaltningen bør laves om sådan at målet bliver en bedre balance imellem de kystnære fiskebestande, og det skånsomme kystfiskeri. Vi mener også at man for gråsælen bør sigte på en fælles forvaltning imellem Østersølandene, med en målsætning om en bestand på omkring 10.000 voksne individer.

Q&A regulering

Kan man søge om regulering af både gråsæl og spættet sæl?

Fiskere kan ansøge om regulering af sæler, både gråsæler og spættet sæl, hvis fiskeren har problemer med sælerne, der er forhindrer fiskeren i at udøve sit erhverv optimalt. Det er dog et krav, at den som udfører regulering skal være i besiddelse af gyldigt jagttegn med tilladelse til riffeljagt og sørge for at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Ansøgninger skal udføres for hver art særskilt. Se vejledning skridt for skridt her.

Kan man få en anden til at regulere sælerne?

Fiskeren må gerne lade en anden person regulere sælerne, og fx skyde fra sin båd. Fiskeren kan godt lave aftaler med flere jægere. Det er kun på Bornholm, at man under reguleringsforsøget lavede en aftale om, at alle med jagttegn kan regulere gråsæler.

Skal fiskeren deltage i reguleringen, hvis det er en anden, der udfører selve skydningen?

Nej, men fiskeren skal skrive under på en udprintet reguleringstilladelse, som jægeren skal kunne fremvise under reguleringen.

Må man udføre reguleringen af sælerne fra land?

Hvis der bliver skudt fra land, skal fiskeren/jægerne aftale med lodsejeren, hvor de må færdes med skydevåben. Hvis det er andre end fiskeren, som har reguleringstilladelsen, der udfører skydningen, skal disse medbringe en udskrevet og underskrevet reguleringstilladelse.

Hvad er afstandskravene for reguleringen?

For spættet sæl må man beskyde sælerne inden for en afstand af 100 m (i visse tilfælde 300 m) fra bundgarn eller ruser.

For gråsæler skal beskydningen foretages inden for en afstand af 100 m fra fungerende fiskeredskab. Omkring Bornholm må regulering foretages indenfor 500 m fra fangstredskaber.

Hvordan søger man om regulering?

Ansøgningen skal udføres på Miljøstyrelsen hjemmeside her: https://mst.dk/friluftsliv/jagt/skadevoldende-vildt/

Der skal bruges Nem-id til ansøgningen og kan følge en vejledning til, hvordan der skal ansøges på denne side. Har du problemer med at udfylde ansøgningen kan du kontakte FSK-PO.

Ansøgningen skal i sidste endes godkendes af Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent.

Hvad hvis jeg får afslag?

Hvis du får afslag, og det ikke fremgår hvorfor du har fået afslag, er det vigtigt at du kontakter vildtkonsulenten for at høre baggrunden for dit afslag. Det kan være at det er en formel fejl, der kan rettes.

Hvor lang tid varer reguleringstilladelsen?

En tilladelse følger kalenderåret, hvilket betyder, at en tilladelse altid udløber den 31. december samme år. Dog er spættet sæl fredet i perioden 2. maj – 31. juli og gråsæl er fredet 2. december – 30. april.

Hvor mange sæler må man regulere?

Det er den enkelte vildtkonsulent, der ud fra lokale forhold vurderer hvor mange dyr man kan få tilladelse til at regulere. Typisk er det 4-5 sæler ad gangen alt efter område og behov.

Hvad sker der når man har reguleret det antal sæler, som ens tilladelser inkluderer?

Hvis man har nået antallet af dyr i sin tilladelse, er der ikke noget til at hindre for, at man kan søge igen. Vildtkonsulenten vil så vurdere, om der er mulighed for at give yderligere tilladelse til at regulere flere dyr. Dette kommer an på tidspunktet for ansøgningen og antal tilladelser allerede givet i det indeværende år.

Er der tidspunkter og steder, hvor man ikke må regulere?

Det er pt. ikke tilladt at regulere i sælernes fredningstid, hvilket for spættet sæl er 2. maj til 31. juli og for gråsæl er den 2. december til 30. april.

For gråsæl gælder desuden, at man ikke må regulere gråsælerne tæt på ynglelokaliteter fra 2. december til 31. juli eller Natura 2000-områder, hvor gråsæl har været en del af udpegningsgrundlaget. Disse kan ses på kortet herunder.

Kan man få tilladelse til at regulere spættet sæl i Natura 2000 områder?

Der kan godt gives en tilladelse til at regulere spættet sæl i Natura 2000-områder, da spættet sæl har opnået gunstig bevaringsstatus i Danmark. Dette er modsat gråsælen, der endnu ikke har opnået gunstig bevaringsstatus og derfor heller ikke kan reguleres i et Natura 2000 område.

Hvad skal jeg gøre, når jeg har reguleret en sæl?

Det er ejeren af reguleringstilladelsen, dvs. fiskeren, der skal indrapporterer, når der er blever nedlagt en sæl. Det vil fremgå af reguleringstilladelsen, hvordan du skal forholde dig når du har reguleret og bjerget sælen. I dag er det sådan at sælerne skal indgå i forskning og du skal som udgangspunkt altid forsøge at bjærge sælen.

Der skal laves en aftale med Line Kyhn fra Aarhus Universitet (lky@bios.au.dk, mobil: 30183148), som afhenter sælen efter bjærgning.

Såfremt I ikke kan finde frem til en passende løsning med afhentning, kan man grave den regulerede sæl ned på en forsvarlig måde (mindst 80 cm).

Skudte sæler skal løbende indberettes i VILREG. Vær opmærksom på, at det er det totale antal nedlagte sæler, som skal indberettes hver gang, da tidligere indberetninger overskrives ved hver ny indtastning.

Må jeg beholde skinnet fra sælen? Må jeg udstoppe den?

Alle dyr skal overleveres til Århus Universitet med henblik på forskning. Som det er nu, skal ejeren af reguleringstilladelsen kontakte Line Kyhn fra Aarhus Universitet (lky@bios.au.dk, mobil: 30183148), som sørger for eventuel afhentning af sælerne. De skudte dyr giver et indblik i bestandens sundhedstilstand, som man ikke ellers har adgang til.

Hvorfor er det kun problemsæler der kan reguleres?

Som det er nu er formålet med forvaltningen at bevare sælerne. Det er dog også et mål at reducere konflikter – hvorfor der kan gives tilladelse til at regulere sæler, der er i konflikt med fiskeriet.

Hvad er en problemsæl?

Sæler vender ofte tilbage til de samme steder for at jage. Svenske undersøgelser tyder på, at det er en mindre del af populationen, som står for de fleste angreb på fisk, som sidder fanget i garn og på krogliner. Tilsvarende er der erfaring for, at det er nogle få individer, som finder ud af at gå op i åer for at jage gydefisk. Sådanne sæler betegnes problemsæler.

Hvis en problemsæl skaber konflikt i dens fredningsperiode, hvorfor kan den ikke reguleres?

Miljøstyrelsen har oplyst os om, at der ikke kan opnås en tilladelse til at regulere sæler i fredningsperioden, da grunden til fredning er, at det er sælernes yngleperiode. Uagtet at der er problemer med sælen.

Hvorfor kræver det tilladelse til at regulere spættet sæl, når bestanden efterhånden er så stor?

Jagt på spættet sæl blev diskuteret i Vildtforvaltningsrådet i efteråret 2019. Og FSK-PO har også taget dette op med både miljøstyrelsen og ved møder med vildtforvaltningsrådet. Miljøstyrelsen oplyser dog, at Danmark har et princip om, at vi ved jagt ”udnytter naturens overskud” og da vi pga. sundhedsmæssige aspekter ikke vil udnytte sælerne til konsum, har rådet ikke kunne anbefale jagttid på sæl i Danmark.

Hvornår kommer der en fælles forvaltning af gråsæler i Østersølandene, som forhåbentlig kan lempede begrænsningerne, der pt. er for reguleringen af gråsælerne?

Miljøstyrelsen har svaret FSKPO, at der i forvaltningen findes én samlet bestand af gråsæler i Østersøen, som særligt findes i stort antal i Sverige og Finland, mens kun en lille andel opholder sig i dansk farvand. Forvaltning af denne bestand kræver derfor samarbejde med de øvrige Østersølande.

Dele af dette samarbejde finder i dag sted gennem HELCOM, hvor der i forskellige udvalg udarbejdes det faglige grundlag for indikatorer til tilstandsvurderinger og muligheder for tilpasninger af indikatoren for bestandsstørrelse og udbredelse, så den fremadrettet i højere grad reflekterer data og er videnskabeligt underbygget.

Her drøftes også muligheden for at fastsætte bestandsgrænser (dog ud fra et forsigtghedsprincip) i HELCOMs anbefaling for sæler, som blandt andet sætter rammerne for forvaltningen af sæler i Østersøen.