Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri var onsdag midt i valgkampens hede inviteret med på tur i Lillebælt til et debatmøde med både nuværende og tidligere ministre; Dan Jørgensen og Christian Raabjerg fra Socialdemokratiet og Eva Kjer Hansen fra Venstre. Fra FSK var det biolog og politisk konsulent Hanne Winter, der deltog. Debatten var lagt op til at omhandle iltsvind, trawlfrie områder, og hvordan vi får flere fisk i Lillebælt og resten af Bælthavet.
Desuden deltog borgmestre fra de omgivende kommuner. Arrangør var Danmarks Naturfredningsforening hvorfra bl.a. direktør Lars Midtiby deltog.
Lillebælt var valgt blandt andet fordi, bæltet er en del af den kommende trawlfri zone, og fordi natur og dyreliv også her er under massivt pres. Her kunne politikere og andre aktører få en oplevelse helt tæt på, hvad iltsvind og en presset fiskebestand betyder for både natur og fiskeri. Og hvordan en trawlfri zone er en del af løsningen men langtfra alene kan give nyt liv til begge dele.
Flere såkaldte presfaktorer gør sig gældende for både natur og fiskeri. Blandt politikerne blev der peget på alt lige fra spildevand og iltsvind til skarv og sæler som en del af problemet. Enigheden strakte sig dog ikke til hvilke midler, der skal tages i brug for at være mest effektiv for både natur og fiskeri.
Til det kommenterede Hanne Winter:
- Der er ikke tvivl om, at vi skal have alle værktøjer i brug hvis vi skal vende udviklingen.
Fiskeriet som en del af grøn omstilling
Hanne var desuden glad for lejligheden til at få understreget overfor de mange politikere, at de skånsomme kystfiskere i den grad er en del af den grønne omstilling. Ikke kun når det gælder havmiljø men også grønne arbejdspladser. For som Hanne Winter formulerede det:
- I den grønne omstilling gælder det om at få mest muligt ud af de ressourcer, vi har. Og det gælder også havets ressourcer. Og det får vi med et skånsomt kystfiskeri. Her får vi brugt de tildelte kvoter bedst muligt ved at lande de mest værdifulde fisk på den mest klimavenlige og naturskånsomme måde.
Lokalt landet fisk giver lokal udvikling
FSK har tidligere vist, at det skaber værdi og udvikling i det såkaldte ”produktionsdanmark”, når fiskerne fisker skånsomt. Fisker man med skånsomme redskaber får man typisk en bedre kvalitet og større fisk. De giver en højere pris. Og dermed merværdi for både fiskere og andre i lokalsamfundet.
Tal fra landingssteder i Bælthavet viser fx tydeligt, at man skaber mere end dobbelt landingsværdi på at fange den halve mængde fisk, hvis de fiskes med skånsomme redskaber. Fx på Lolland og Spodsbjerg på Langeland, hvor der primært fiskes med garn. (I Spodsbjerg alene blev der landet 278 tons til en værdi af 7 mio. kr. i 2021. Det giver en gennemsnitspris på ca. 25kr. pr. kg og det samme gør sig gældende for fiskeriet i Langø.)
Blandt politikerne fra C, Ø, S og V var der bred enighed om værdien af at have fokus på fiskeriet som en del af landistriktspolitikken. Desuden var der også enighed om et ønske om flere forskningsmuligheder og flere projekter, der skal vise, hvor vi bedst gør en forskel for natur og fisker. Og her viser der sig en gryende fælles forståelse for, at regulering af alt fra lige sæler og skraver til miljøfarlige stoffer er nødvendig. Nu og i fremtiden.