Lynetteholmen viser, at vi ikke behøver at dumpe mudder i havet

Indlæg bragt på Altinget 14. juni 2022.

Af: Søren Jacobsen, formand i FSK-PO

Altinget kunne 2. juni berette, at partierne bag Lynetteholm er blevet enige om at stoppe dumpningen af slam i Køge Bugt. I stedet skal By og Havn nu bygge mudderet ind i den kommende halvø. Aftalen mangler stadig godkendelse af Københavns Kommune, men alligevel bør den være startskud til at gennemgå hele klapområdet. For der er jo tydeligvis andre muligheder for vores slam og mudder end at dumpe det i havet.

For hvis man på Lynetteholm kan genbruge mudderet, bør man vel også kunne genbruge det mudder, der i dag dumpes ved de danske kyster.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har fremlagt ti initiativer, der efter miljøministerens udsagn skal stramme op på klapområdet. De ti forslag er dog langt fra nok og lægger man de forskellige initiativer sammen, vil forslaget kun spare havet for fire procent af de cirka millioner kubikmeter slam, der dumpes hvert år.

Så er der altså noget mere schwung i at indføre ”Lynette-modellen” over hele Danmark. Altså at man som udgangspunkt ikke dumper, men genbruger mudderet i forskellige projekter til land og til vands.

Mudder i byggeri af energiøer er en win-win

Der er ingen tvivl om, at dumpning af mudder ikke er godt for naturen. Det oplever fiskerne alle de steder, hvor det sker. For når der dumpes, så forsvinder fiskene. Og de kommer ikke tilbage.

I en tid hvor vi skal gå den grønne vej og biodiversiteten skal fremmes, er det da nu, at vi skal tage livtag med den ældgamle forestilling om, at der kun er tale om ”en dråbe i havet”. Firserne er altså forbi. Havet er ikke en losseplads.

Et stop for klapning kunne passende blive del af det kommende indsatsprogram i Danmarks Havstrategi.

Samtidig vil jeg da gerne slå et slag for, at Folketinget kunne overveje om man ikke kunne bruge en del af mudder og slam til de mange energiøer, der skal bygges i de kommende år. Den løsning er faktisk lidt af en win-win. Man friholder de kystnære farvande for den ødelæggelse, som dumpningen medfører, samtidig med at man mindsker behovet for marine råstoffer, som øerne ellers skal bygges af.