I dag fordeles retten til fiskeri udfra historik. Dvs. at fangsthistorikken er det vigtigste kriterie for tildeling af fiskerimuligheder. En sådan status quo-tilgang udnytter ikke potentialet i EU’s forordning for fiskeri (artikel 17), da den reelt belønner dem, der fisker mere, i stedet for at belønne dem, der fisker på en mere bæredygtig måde.
Det sker, selvom medlemsstaterne ifølge artikel 17 i EUs forordning om den fælles fiskeripolitik skal fordele fiskerimulighederne ved hjælp af “objektive og gennemsigtige kriterier, herunder kriterier af miljømæssig, social og økonomisk art”, og medlemsstaterne opfordres til “at bestræbe sig på at give incitamenter til fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber eller fiskeriteknikker med mindre miljøbelastning”.
Der er dokumentation for, at vores måde at fiske på – ved hjælp af de rigtige redskaber, på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt – er nøglen til at nå den fælles fiskeripolitiks bæredygtighedsmål. Vi opfordrer som medlem af LIFE lovgiverne til hurtigst muligt at vedtage en anderledes tilgang til forvaltningen af små og store fiskerier, som beskrevet i LIFE’s “Call to Action“.
Vi opfordrer:
– Medlemsstaternes regeringer – til i samarbejde med alle fiskerier, at udvikle og offentliggøre gennemsigtige og objektive kriterier af miljømæssig, social og økonomisk art og til at sikre en retfærdig overgang til et fiskeri med lav påvirkning og lavt kulstofforbrug og en mere retfærdig og sikker adgang til ressourcerne for kystfisker med lav på virkning af havet.
– EU-Kommissionen -til at støtte og tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre artikel 17 i EU’s fiskeripolitik ved at udarbejde retningslinjer og en detaljeret gennemførelsesplan med et krav om, at medlemsstaterne skal rapportere om fremskridtene hvert år.
– Medlemmer af Europa-Parlamentet – til at støtte den lovgivningsmæssige udvikling af artikel 17 og dens fulde og hensigtsmæssige gennemførelse på medlemsstats-niveau.