Indlæg bragt i Politiken – af Søren Jacobsen, formand i FSK-PO og kystfisker fra Helsingør
Fra den ene uge til den anden kan fiskerne mærke det. Efter at sandsugerne har været forbi, er der ikke meget andet i nettet end fedtemøg og en dårlig ugeløn.
Sandsugning er fjernelse af ral og sand fra havbunden. Sand der primært bruges til sandfordring, byggeri og veje.
Der er ikke nogle oplagte alternativer til sandet og gruset fra havbunden, og da vi ser ind i en fremtid med et stadig større behov for marint sand og grus. Ja – så er katastrofen for vores fælles store blå hav og spisekammer til at få øje på.
Råstofindvinding i dag er dårlig planlagt og det ødelægger havets natur. Men det nytter ikke at stikke hovedet i busken. For der er et åbenlyst problem der skal løses. Og vi kan ikke agere i blinde.
Der er stort set ikke lavet nogle undersøgelser der viser hvad de langsigtede konsekvenser er af råstofindvinding. Fiskerne der er på havet ofte over 200 dage om året oplever dog konsekvenserne med det samme og stadig flere forskere råber vagt i gevær. Råstofindvindingen er ikke på nogen måde bæredygtig. Naturen ødelægges permanent og fiskene kommer ikke tilbage.
Det er miljøminister Lea Wermelin (S) der har ansvaret. Indtil nu har hun ikke løftet det ansvar.
I sidste uge bakkede politikere fra både RV, V og SF i en artikel i Politiken, op om at der skal ses på råstofindvindingen. Ud fra en miljøparameter. Men også ud fra en forsyningsvinkel.
Den 11. maj sendte Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO et brev til Lea Wermelin hvor vi – igen – opfordrede hende til at sikre at råstofindvindingen ikke ødelægger naturen, fiskenes levesteder og dermed fiskernes levebrød.
Vi håber hun lytter – det ser i hvert fald ud til at et pænt udsnit af Folketinget ønsker at hun gør det.