Indlægget er bragt på Altinget den. 31. januar 2022.
Indlæg af: Søren Jacobsen, formand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, og kystfisker fra Helsingør.
Jeg havde faktisk glædet mig til at Danmark skulle have sin første Havplan.
Havplaner skal ifølge EU-direktivet fremme en bæredygtig økonomisk vækst og en bæredygtig udnyttelse af havets resurser.
Vi kystfiskere er komplet afhængige af en sund natur i havet. Vores fiskeri er skånsomt, så der er næsten ingen påvirkning af havbunden, og fisken vi lander har et meget lavt klimaaftryk. Det er også et fiskeri med minimal eller ingen bifangst af småfisk. Vi leverer med andre ord mad uden et særligt stort aftryk på vores fælles klode.
Jeg havde derfor regnet med, at Havplanen – som direktivet foreskriver – ville sikre både naturen i havet og det skånsomme fiskeri. Men jeg blev godt nok slemt skuffet. Havplanen er nemlig elendig, da den faktisk øger presset på naturen. Den er mere ”business as usual” og der er ingen nye udviklingsområder til skånsomt fiskeri. Øv!
Derfor blev jeg glad, da man i forbindelse med årets finanslov meldte ud, at Havplanen nu skal forhandles med Folketingets partier. Målet er en mere bæredygtig retning for det danske hav. Nu glæder jeg mig igen.
Der er dog et par områder, hvor jeg håber at Havplan 2.0 forbedres betydeligt.
Det skånsomme fiskeri skal udvikles og fremmes. Minimum 20 % af de gode danske fiskepladser skal forbeholdes kystfiskerne. Sådan får den grønne omstilling af fiskeriet nemlig de bedste forudsætninger. En del af Folketinget har sammen med regeringen allerede foreslået Bælthavet som et sådant område. Det er godt. Men vi skal også have de andre havområder med.
De fuldt beskyttede områder, som nu er en del af Havplanen, skal gentænkes. De ligger nemlig kun der, hvor der ikke allerede er eksisterende tilladelser til olie og gas indvinding, havvind, energi-øer, råstofindvinding, klapning, CO2-lagring eller akvakultur. Den eneste aktivitet i områderne er fiskeri. Faktisk er nogle af de foreslåede steder kerneområder for det skånsomme fiskeri. Det nytter ikke. For så lukker man jo netop de mest skånsomme fiskerimetoder ned, som skal være en del af den grønne/blå omstilling.
De fuldt beskyttede områder bør placeres der, hvor de gavner både natur og skånsomt fiskeri mest – ellers giver havplanen ikke mening, hvis målet er en bæredygtig økonomisk vækst. Vi må tilbage til tegnebrættet og ikke frede andre sektorer – som f.eks. råstofbranchen – når stregerne skal sættes.
Med den nuværende Havplan øges råstofindvinding markant. Det til trods for at myndighederne anerkender, at det er en ødelæggelse af natur, og at det kan påvirke fiskebestandene negativt. Det kan ikke være rigtigt. I en tid hvor målet er mere natur, rammesætter man ødelæggelsen af hav-natur og fiskenes levesteder. Det må – og skal – vi kunne gøre bedre når anden halvleg skydes i gang.
Man har heller ikke planer om at stoppe dumpning af havneslam. Det skal også laves om. Vi kan ikke tale om en grøn fremtid, men fortsat bruge havet som losseplads.
Til sidst vil jeg nævne havgræs. Det kan syntes mærkeligt at kystfiskerne går op i det. Men havgræs fungerer som skjulested og opvækstområder for fisk. Derfor vil mere havgræs betyde flere fisk. Derudover optager havgræs store mængder CO2, og kan dermed være med til at modvirke klimaforandringerne. Så et mål med havplanen bør efter min mening også være mange flere havgræsser.
Jeg glæder mig til Havplanens anden runde. 2.0. Jeg ser frem til saglige og åbne samtaler – og en god dialog om prioriteringer. Og så håber jeg at alle forstår at vi ikke kan fortsætte som hidtil. Vi bliver nødt til at ryste posen.
Vi kystfiskere ser frem til at ryste den i fællesskab med jer alle sammen.
