Eksperter: Sæl og skarv har stor påvirkning på fiskebestande

By 24. juni 2022Info

De stadigt større bestande af sæler og skarver har en negativ effekt på fiskebestande og fiskeri. Det var hovedkonklusionen af FSK-POs debat på årets Folkemøde i Allinge.

Oven på debatten kan man derfor godt konkludere, at det ikke længere er skarv og sæl, der er truede. Det er fiskene.

Sara Königson fra SLU i Sverige var den ene af debattørerne. Hun har i over 20 år arbejdet med kystfiskeri og de problemer som den stadigt voksende bestand af – særligt gråsæl – har på kystfiskeriet i Østersøen.

De helt åbenlyse konflikter var ifølge Sara Königson at fiskernes redskaber og fangster ødelægges. Men de mange sæler er også en trussel for f.eks. torskebestanden i Østersøen. Både fordi sælen spreder parasitter til torsken – torskens leverorm. Men også fordi de mange sæler æder rigtig mange fisk.

I blandt andet Canada og Skotland har man ifølge Sara Königson vist, at når fiskebestandene bliver små, kan for store bestande af sæler betyde, at bestandene ikke kan genopbygges.

Der er ifølge Sara Königson ikke lavet lignende undersøgelser i Østersøen, men et nyt studie hun har været involveret i anbefaler at man også ser på sælbestandenes størrelse, når man laver tiltag for at genoprette torskebestandene. For hvis man ikke gør det, vil det ifølge Sara Königson ikke lykkedes at genopbygge bestanden af torsk. Det er der simpelthen for mange sæler til.

Kaare Manniche Ebert er fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, og har i over 10 år arbejdet med forvaltningen af skarv. Kaare Manniche Ebert kunne fortælle, at skarven blev fredet i EU 1979, og bestanden derefter voksede støt. Derfor kunne EU allerede i 1999 give tilladelse til at medlemslandene regulerede skarven. Blandt andet for at beskytte fiskebestandene.

Men ifølge Kaare Manniche Ebert har de planer der, ligger bag reguleringen ikke virket. For det er kun skarven planerne har formået at beskytte.

For skarven er fortsat med at vokse i antal, imens det går den modsatte vej for fiskebestandene. Kaare Ebert har mest kendskab til de ferske vande, hvor skarven i flere vandløb har udryddet fisk som stalling og minimeret ørredbestande til til et minimum. Fakta der er bakket op af indtil flere videnskabelige rapporter.

Der er desværre få undersøgelser af skarvens påvirkning af marine arter. Men i f.eks. Ringkøbing fjord kunne Kaare Ebert fortælle at videnskabelige undersøgelser viser, at kun meget få af skrubberne overlevede skarvprædationen. For ål lå den halvårlige dødelighed på 44 %, hvilket betyder, at kun få promiller af ål fra fjorden opnår at blive kønsmodne.

I den vestlige Østersø kunne Kaare Ebert fortælle, at DTU Aqua har estimeret, at skarven æder 15 millioner små torsk hvert år. Hvilket svarer til at skarven æder næsten alle småtorskene i området.

Sara Königson og Kaare Ebert var rørende enige om, at der skal være plads til både skarv og sæl i vores farvande. Men de er også enige om, at bestandene er blevet alt for store. Og at det går ud over fiskebestandene.

Så hvorfor gør man ikke noget?

Når man nu ved at sæl og skarv truer fiskebestandene, hvorfor gør de ansvarlige myndigheder så ikke noget ved problemet? Og hvor er miljøorganisationerne i hele denne sag? Dette kunne de to eksperter ikke svare på. Men de var begge enige om, at forskningen indenfor sæler og skarvers påvirkninger på andre dele af økosystemet ikke prioriteres højt nok. Og når der mangler forskning, er det svært at handle for myndighederne og det politiske system.

Dette kan syntes paradoksalt, da myndighederne jo også er forpligtet til at beskytte fiskene, og har som mål at vi skal have flere fisk i havet.

De to eksperter kunne også fortælle, at en del andre dyr reguleres meget mere intensivt end sæl og skarv, selvom beskyttelsesniveauet er det samme.

Kaare Ebert kunne blandt andet fortælle, at der årligt reguleres 135.000 råger i Danmark ud af en ynglebestand på 85.000 par. Det ville svare til, at der i stedet for de 6000 skarver, der årligt bliver reguleret i Danmark i dag, blev skudt op imod 48.000 skarver. Han nævnte tallene for at illustrere, at der inden for de gældende direktiver, der definerer muligheden for at regulere, burde være god plads til at kunne skyde flere skarver, hvis de har en negativ påvirkning på værdifulde fiskebestande

Også i Sverige er der stor forskel på hvor meget de enkelte arter reguleres. Sara Königson kunne fortælle, at der i Sverige er 460 ulve, hvoraf der årligt reguleres ca. 30; der er 2900 bjørne hvor der reguleres ca. 500 pr. år. Men ud af de 70.000 sæler reguleres der kun 2000. Så reguleringen af andre beskyttede dyr er markant højere end ved sæler.

FSK-PO ser også helt tydeligt at der er en stor berøringsangst og ”laden stå til”, når det kommer til sæl og skarv forvaltning. Men det dødvande skal vi ud af. For fiskerne er afhængige af at vi får flere fisk. Og så må myndigheder og miljøorganisationer erkende at visse dyr – og for mange af dem – også er noget man må løse, når man taler naturpolitik.