
På mandag den 13. november kl. 12 i Langø Forsamlingshus, Stendyssevej 2, Langø, 4900 Nakskov, inviterer FSK-PO til et møde om udfordringerne for næste års ålefiskeri.Mødet er åbent for alle, som driver et erhvervsfiskeri efter ål.
Det er ingen hemmelighed, at ålefiskeriet er under et heftigt angreb og EUs forslag om at lukke fiskeriet i 6 måneder til næste år, er svært at se som andet end et dødsstød. FSK-PO har dog en plan, som vi til mødet vil drøfte med ålefiskerne. Her vil vi præsentere forskellige forvaltningstiltag, som vi håber kan introduceres som et alternativ for lukkeperioden.
Tilmelding, og spørgsmål hertil, sendes til henriette@fskpo.dk og eventuelle spørgsmål om indholdet på mødet kan stilles til Marc på 26276912.