Ålemøde i Korsør

By 16. december 2021Arrangement, Info

I 2022 pålægges Danmark at lukke for ålefiskeriet i saltvand i den periode, hvor ålen vandrer. Dette er en katastrofe for ålefiskeriet.

Hvis ålefiskeriet i Danmark skal bestå, og en ny generation af ålefiskere skal komme til, er der behov for handling. Der er behov for trygge og faste rammer for de ålefiskere der er tilbage. Og der er behov for at ålefiskerne må fiske i de perioder, hvor de fanger langt de fleste ål.
FSK-PO vil derfor gerne invitere ålefiskere til krisemøde, hvor forskellige tiltag og muligheder kan drøftes. Målet for FSK-PO er at der fra 2023 kommer en langsigtet løsning for ålefiskerne. Det bliver ikke nemt. Men vi er nød til at forsøge.
Tid: 14. januar kl. 10.00, sted: Kystfiskerkompagniet, Baadehavnsvej 9, 4220 Korsør, tilmelding: hanne@fskpo.dk