Sushikæde vil have skånsomt fange fisk

I sidste uge fik Letz Sushi smilet frem hos mange kystfiskere. De offentliggjorde nemlig deres fiskestrategi. Letz Sushi vil i 2025 kun have dansk fisk, med hovedvægt på fisk fra skånsomt kystfiskeri på menuen.

De er den første sushikæde med dette ambitiøse mål, og i den anledning har FSK talt med direktør i Letz Sushi Anders Barsøe, om hvad der ligger bag deres ønske om at støtte det skånsomme kystfiskeri.

I Letsz Sushi arbejder vi med bæredygtighed i alt hvad vi laver. Lige fra vores spisepinde og papirvare der er FSC certificerede, til vores ris der er økologiske og i forhold til vores medarbejderpolitik. Så selvfølgelig skal vi også sikre bæredygtigheden på den fisk vi sælger. Vi var den første kæde i Europa der er fuldt certificeret inden for MSC og ASC, og her ser vi skånsomt fanget kystfisk som det næste skridt på den stige. Vores forretning ville jo stoppe hvis der ingen fisk er. Vi mener at en af de bedste måde at sikre fisken og naturen i havet på, er at fremme det skånsomme kystfiskeri”, siger Anders Barsøe

I Letz Sushi har de ikke kun fokus på fiskeriet. De har også et samarbejde med ´Healthy Seas´ omkring reduktion af plastik i havene ved bl.a. at fjerne “ghost-nets” og med `to good to go´ for at reducerer madspild.

Ifølge Anders Barsøe er der et stykke vej endnu til at danskerne vil skifte deres tun ud med makrel eller andre danske fisk i alt deres sushi. Men i Letz Sushi vil de løbende og frem til 2025 arbejde på at ændre kundernes opfattelse af hvad sushi er. Og målet er klart. Det skal være dansk skånsomt fanget fisk, som en stor del af salget skal flyttes over på.

Til at begynde med vil der altid være en “månedens” med skånsomt fanget fisk i sæson. I denne måned er det f. eks. med røget stenbider og stenbiderrogn. I næste måned er det hornfisk. Og lige så stille vil de arter komme til at fylde mere og mere. Når sæsonen kommer til sommer, kommer der også friterede skånsomt fangede fjordrejer på kortet. Vi er helt overbeviste om, at vores kunder vil tage de nye arter til sig. For de smager virkelig godt, og er et super alternativ til det, vi ellers har på kortet”, siger Anders Barsøe.

Letz Sushi får i dag deres FSK fisk fra Fiskerikajen. Fiskerikajen er både en fiskehandler og engrosvirksomhed, og har i flere år specialiseret sig i skånsomt fanget fisk.

Anders Barsøe har været direktør i Letz Sushi siden 2016. Han har en fortid som blandt andet kok, men kom fra end stilling direktør i Løgismose-Meyers med ansvar for L+M-koncerners restauranter, bagerier, deli’s og butikker. Læs mere på Letz Sushis hjemmeside.