Så er kurser for adgang til Naturskånsom-mærket åbnet

By 7. februar 2020Info

Mærket for naturskånsomt fiskeri er lige på trapperne, og i ministeriet er man i fuld gang med at lægge sidste hånd på bekendtgørelsen. Er du fisker, og vil du gerne kunne lande dine fisk til mærket, så er det nu, du skal melde dig på de obligatoriske kvalitetskurser.

For at levere til mærket skal man fiske skånsomt, være under 17 meter og have et kvalitetssikringskursus. FSK har samarbejdet med Fiskeriskolen om etablering af Kvalitetssikrings-Kurserne. Man kan læse mere og tilmelde sig på Fiskeriskolens hjemmeside her.

FSK har lige siden foreningen blev stiftet, arbejdet for, at der skulle et mærke på kystfiskernes fisk. Mærket bliver verdens første statslige mærke for skånsomt fangede fisk, og vil give forbrugerne mulighed for at vælge fisk fra de danske kystfiskere og forhåbentlig sikre kystfiskerne nogle bedre priser.

Det førtse skridt for at fiske til mærket er kvalitetskurserne. Der er tale om et meget praktisk kursus over to dage, der afsluttes med en lille test. Ingen forberedelse krævet. Der er foreløbigt tre kurser planlagt.

Thorupstrand / 27-28 februar 2020

Korsør / 9-10 marts 2020

Thyborøn / 16-17 april 2020

TILMELD DIG NU! …. og glæd dig til et par gode dage med gode kollegaer

 

NB: Kurserne vil få de fleste kun koste 252,- kr! Der vil for mange være mulighed for ”VEU Godtgørelse” for kursusdeltagere. Se nærmere omkring dette på Fiskeriskolens hjemmeside eller ring til skolen.

 

Har du lyst til at spørge FSK om noget vedr. dette kursus, så kontakt Søren Dolriis på 2624 8888