Vedbæk 11. oktober 2016.

Sent i aftes blev EUs fiskeriministre enige om at skære 56 % af næste års torskekvote i den vestlige Østersø.

For kystfiskeriet er det intet mindre end en katastrofe, og mange kystfiskere vil uden tvivl forlade fiskeriet, hvis der ikke sættes ind nu med en plan for, hvordan de kan fortsætte i fiskeriet i 2017”, siger formand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Max Christensen.

En beregning fra Fødevareøkonomisk institut fra juli i år viser, at det især er de mindre fartøjer, der må forlade fiskeriet. Men alle fartøjer, hvis fiskeri er baseret på torsk i den vestlige Østersø, vil blive ramt hårdt at nedskæringerne. Max Christensen foreslår derfor en omfordeling af torskekvoterne.Noget som EU-kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri Karmenu Vella og nævnte som en mulighed på pressemødet i går aftes.

En større del af de tilgængelige torskekvoter skal fordeles til de fiskere, der er hjemmehørende i den vestlige Østersø, og som der er dybt afhængige af torskefiskeriet for at overleve. Hvis politikerne ønsker et kystfiskeri i indre farvande, og dermed en fremtid med skånsomt, selektivt og naturvenligt fiskeri, er det nu de skal handle”, siger Max Christensen.

Derudover mener Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, at der bør gives økonomisk støtte til de kystfiskere, der berøres af de kraftige nedskæringer i torskekvoten, evt. i form af omlægning af fiskeriet til andre arter eller økonomisk støtte indtil torskekvoterne igen stiger.

EU’s ministre blev derudover enige om at frede  torskens gydeområder. I modsætning til tidligere år vil det dog være muligt for kystfiskeriet at fortsætte fiskeriet på lavere vanddybder under 20 meter, hvilket er noget FSK har arbejdet for i mange år.

FSK, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, er en fiskeriforening for de kystfiskere, der fisker med skånsomme redskaber såsom garn, snurrevod, tejner og kroge. Det er fiskerimetoder, der er skånsomme over for havbunden og havets natur, som er selektive, og derfor har en meget lille bifangst af ungfisk og uønskede arter. FSKs arbejde bakkes op af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN, der har støttet projektet ”Naturskånsom fisk – fra hav til tallerken”, som er et partnerskabsprojekt imellem WWF, Verdensnaturfonden, Langø Fiskeriforening, Vedbæk Fiskeriforening, Fiskerikajen ApS og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

————–

Kontakt:

Max Christensen, formand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK, og fisker fra Vedbæk:

Hanne Lyng Winter, politisk rådgiver og biolog i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.