Partrederier kan også få hjælpepakke

By 8. juni 2020 Info

Fiskere, der ejer et skib som et partrederi, kan ikke bruge Erhvervsstyrelsens digitale platform til at søge regeringens hjælpepakker. FSK-PO har kontaktet Erhvervsstyrelsen, og har fået oplyst, at man i stedet skal søge manuelt.

“Vi har oplevet at fiskere har fået at vide af deres revisor, at de ikke kunne få adgang til hjælpepakkerne, hvis der var tale om et partrederi. Det er forkert. Vi har fået oplyst af erhvervsministeriet at partrederier kan søge præcis som alle andre. Det skal bare gøres manuelt”, Siger Søren Jacobsen, formand i FSK-PO.

Søren Jacobsen anbefaler, at alle fiskere gør brug af regeringens hjælpepakker.