Organisationer: Kinatilladelse for konksnegle og krabber haster

By 5. maj 2020 Info

FSK-PO har sammenmed Aquamind skrevet til fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen. Det samme har Danish Seafood Association. Alle tre organisationer beder ministeren om at sætte skub i arbejdet med at skaffe den såkaldte eksporttilladelse, der gør det muligt at eksportere konksnegle og krabber til Kina.

Eksport til Kina kræver at Danmark har en tilladelse fra de kinesiske myndigheder. Den tilladelse har Danmark endnu ikke for konksnegle og krabber. Derfor har de danske snegle- og krabbefiskere, ikke mulighed for at sælge deres fangster til Kina, som er den typiske slutdestination.

Ansøgningen om konksnegle blev sendt til Kina 12. februar 2019, og Fødevarestyrelsen har 29. august 2019 bedt Kina om ansøgningsskemaet til taskekrabbe. Vi har ikke hørt nyt siden. Vi håber, at der kan sættes mere skub i processen, og vi har foreslået fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen, at der bevilges midler fra den nye eksportpakke til arbejdet. For vi har også en række andre arter, vi gerne vil have godkendt til Kina”, siger Poul Melgaard, direktør i Danish Seafood Association.

Kystfiskere i andre lande har ikke problemer med at eksportere deres konker og krabber til Kina. Både Storbritannien, Holland, Frankrig og Norge har nemlig allerede opnået kinatilladelser på de pågældende arter.

Der er krabber og konker nok til at øge kystfiskeriet betydeligt. Men når vi ikke kan komme af med vores fangst, kommer fiskerierne ikke rigtig i gang. Det er ærgerligt, for netop disse fiskerier ville kunne bidrage til at sikre økonomien for dele af kystfiskeriet”, siger Søren Jacobsen, formand i FSK-PO.

Og det haster at få løst problemet. Hidtil er konk blevet solgt til et britisk firma, som har forarbejdet dem og sendt dem videre til Fjernøsten. Dette er nu stoppet, fordi Brexit skaber usikkerhed hos importørerne. Samtidig er det europæiske marked brudt sammen pga. Corona.