Kystfiskere: Der hersker stadig lovløse tilstande i dansk fiskeri

 

 

Af Søren Jacobsen, Formand for Foreningen for Skånsomt KystfiskeriNår lov og ret ikke findes, bestemmer de stærke. Det gælder også i tilfældet dansk fiskeri.

”Der er tale om meget grelle eksempler på mangelfuld og fejlbehæftet administration. Jeg hæfter mig dog også ved, at der ikke er fundet tegn på korruption, strafbare forhold eller favorisering af enkeltpersoner,” sagde fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) i forbindelse med offentliggørelsen af Kammeradvokatens analyse af dele af fiskeriets forvaltning, der blev offentliggjort i september.

Ministeren finder det åbenbart opløftende, at der ikke er udvekslet værdier mellem parterne – embedsmændene og fiskerne.

Burde ministeren ikke snarere være urolig?

Hvad får danske embedsmænd til at se stort på deres arbejde, udarbejde sjuskede lovtekster og i tilfælde, hvor de er helt tydelige, administrere direkte imod dem?

Lovløsheden – eller rettere den stærkes ret – er den direkte grund til, at kystfiskere i 2014 gik sammen og stiftede FSK, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Som jeg ser det, havde Danmarks Fiskeriforening hidtil sammen med embedsmænd (dengang i NaturErhvervstyrelsen) aftalt paragrafferne for dansk fiskeri.

Skippere på de mindre kystfiskerfartøjer føler, at Danmarks Fiskeriforening ikke varetager deres interesser. At det er en klub for de store fartøjer med gode forbindelser i banken og statsadministrationen.

”Det er en gennemgående observation, at man i sin administration har været meget imødekommende over for erhvervet,” skriver Kammeradvokaten. Det, Kammeradvokaten kalder ‘erhvervet’, er Danmarks Fiskeriforening – ikke kystfiskerne.

Man skulle tro, at embedsmændene, efter at have fået buksevand af både Rigsrevisionen og Kammeradvokaten, ville ændre kurs. Deres forhenværende minister – Esben Lunde Larsen (V) – blev fyret som følge af den første rapport, og fiskeripolitikken blev flyttet til Udenrigsministeriet. Men i skrivende stund forhindres, forhales og forpurres kystfiskernes muligheder for at drive forretning fortsat.

Eksempel: Garnfiskere (som fisker skånsomt, uden store bifangster og med minimalt forbrug af klimabelastende brændstof) kan ikke få adgang til MSC-mærket, hvis de er medlemmer af Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri, FSK. Selvom fiskeriminister Eva Kjer Hansen i sommers bekendtgjorde, at det kan kystfiskerne godt, så er faktum, at det kan vi ikke.

Marine Stewardship Council, MSC, er en international certificeringsordning for fisk og skaldyr. Danmarks Fiskeriforening – nu Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation – tog for år tilbage initiativ til at få certificeret fiskeriet. Ikke af udpræget hensyn til bæredygtigheden, men for at få adgang til markedet.

Supermarkeder i hele Europa, restauranter, kantiner og offentlige køkkener kræver nemlig MSC-mærket. Uden mærket, ingen adgang til markedet. De blåstemplede fisk er også dyrere på auktionerne.

Danmarks Fiskeriforening har haft succes med certificeringerne, og henved 90 procent af dansk fiskeri har i dag det blå mærke.

Certificeringen er dyr. MSC er ikke statskontrolleret, som for eksempel Ø-mærket, men kontrolleres af nogle konsulenter, som Danmarks Fiskeriforening hyrer. Til dato har fiskeriforeningen modtaget mindst 9 millioner kroner til MSC-arbejdet. Der er en del forvirring i administrationen om, hvor mange penge Danmarks Fiskeriforening egentlig har fået, så det er et cirkatal.

Arbejdet med MSC-certificeringen startede dengang, hvor der kun var én fiskeriforening for det demersale fiskeri. Men så samlede kystfiskerne sig i Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri, FSK.

Det stod hurtigt klart, at en ekstra fiskeriforening ikke stod højt på Danmarks Fiskeriforenings ønskeliste, og Foreningen For Skånsomt Kystfiskeris arbejde for at fremme kystfiskeriet er blevet modarbejdet af Danmarks Fiskeriforening fra starten.

Danmarks Fiskeriforening bruger blandt andet adgangen til MSC-mærket som pressionsmiddel for at afholde fiskerne fra at melde sig ind i FSK. Det kræver en forklaring.

En fiskers medlemskab af Danmarks Fiskeriforening sker via medlemskab af lokale fiskeriforeninger. Mange lokalforeninger forbyder medlemskab af andre fiskeriforeninger. Hvis man melder sig ind i FSK, risikerer man altså at blive smidt ud af sin lokalforening – og dermed ud af Danmarks Fiskeriforening. Og dér røg adgangen til MSC-mærket, markedet og den gode pris.

I FSK har vi forsøgt at løse denne konflikt direkte med Danmarks Fiskeriforening. Uden held. I FSK har vi ingen problemer med, at vores medlemmer også er medlem af Danmarks Fiskeriforening. Men det gælder åbenbart ikke den anden vej. Vi gik derfor til NaturErhvervstyrelsen – nu Fiskeristyrelsen.

Efter en del kontakt var det tydeligt, at NaturErhvervstyrelsen ikke var interesseret i at løse problemet. Embedsmændene delte helt tydeligt Danmarks Fiskeriforenings manglende begejstring for en ny fiskeriforening for kystfiskere.

Heller ikke det EU-retlige aspekt – at Danmarks Fiskeriforening udøver foreningstvang for at lade fiskerne få adgang til en certificering, der mestendels er finansieret af offentlige midler – gjorde indtryk på styrelsen.

Det var som at slå i en dyne: Spillereglerne var ikke tilgængelige, og kommunikationen fra myndighederne (sjældent skriftlig og i klar tekst) gik mest ud på at forhale, forhindre og forpurre.

I oktober 2016 stillede vi derfor den daværende direktør i NaturErhvervstyrelsen nogle skriftlige spørgsmål for at få klarhed over situationen samt styrelsens syn på sagen:

1. Vidste styrelsen, at medlemmer af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK, var blevet ekskluderet eller truet med eksklusion af lokalforening under Danmarks Fiskeriforening på grund af deres medlemskab af FSK?
2. Mente styrelsen, at det var i orden, at Danmarks Fiskeriforening modtog offentlige midler til en MSC-certificering, som kun deres medlemmer kan få adgang til?
3. Var styrelsen i givet fald enig i, at Danmarks Fiskeriforening udøvede foreningstvang med betydelige offentlige midler i ryggen?

Simple spørgsmål. Men her over to år efter mangler vi stadig at få svar.

I FSK var vi – og er vi – af den opfattelse, at Danmarks Fiskeriforening bruger sin dominerende stilling på markedet for at holde os ude. Det må man ikke ifølge EU-retten. Og slet ikke med brug af offentlige midler.

Efter Rigsrevisionens beretning i 2017 og de efterfølgende ændringer i forvaltningen havde vi håbet på en hurtig løsning af denne sag. Men vi mangler stadig at få svar.

Udenrigsministeriet forhaler sagen. Vi modtager ikke klar tekst. Og stadig forhindres FSK-medlemmer – eller fremtidige medlemmer – i at drive forretning på samme vilkår som medlemmer af Danmarks Fiskeriforening.

Jeg har arbejdet med det her problem i over tre år. I min optik har tildelingen af tilskudsmidlerne i dansk fiskeri været i strid med EU-reglerne, og tilskuddet til blandt andet MSC-certificering af dansk fiskeri er sket på forkert grundlag.

Jeg sidder tilbage med følelsen af, at alt er ved det gamle. Godt nok er der ny minister og nye rammer. Men det tætte parløb med Danmarks Fiskeriforening fortsætter, og jeg har svært ved at se, hvad eller hvem der motiverer adfærden.

I FSK ønsker vi ikke at rive tæppet væk under nogen. Men vi skal have ryddet op. Det er præcis, som Kammeradvokaten konkluderer: Forvaltningen er for erhvervsvenlig. Ved ikke at oplyse om spillereglerne og håndhæve disse har vi lovløse tilstande, hvor den stærke hersker.