Bestande af marsvin i Nordsøen, Skagerrak og indre farvande har det godt

By 6. november 2020 Info

Kystfiskerne har taget kamera ombord for at hjælpe forskerne med at blive klogere på bifangsten af marsvin.

 

Miljø- og fødevareministeriet har netop lanceret det nye mærke NaturSkånsom, sådan at forbrugerne kan finde den skånsomt fangede fisk når de handler. Mærket sikrer, ud over en skånsom fangst, også at fisken kommer fra en bestand, der har det godt.

Men hvad med garnfiskeriets bifangster af f.eks. marsvin? Det har FSK-PO talt med senior forsker på DTU Aqua, Finn Larsen om.

”Garnfiskeriet kan godt fange havpattedyr. Det viser al forskning. Det hænger sammen med at dyrene kan blive filteret i nettet og drukne”, fortæller Finn Larsen.

Der findes i danske farvande 3 bestande af marsvin. En bestand i Nordsøen og Skagerrak, en bestand i indre farvande inklusiv den vestlige Østersø samt en bestand øst for Bornholm.

”For vores to store bestande af marsvin, den i Nordsøen og Skagerrak, og den i indre farvande er der intet der tyder på, at bifangster udgør nogen trussel imod bestandene. Faktisk er bestanden i Nordsøen tilsyneladende i vækst”, siger Finn Larsen.

Ifølge en rapport fra Århus Universitet er de to store bestande i ”gunstig bevaringsstatus”, som er målet i EUs Habitatdirektiv. For bestanden øst for Bornholm ser det dog ikke så godt ud. Bestanden her består kun af 400-500 marsvin, og er i det der hedder ”stærk ugunstig tilstand”.

Årsagerne til at netop denne bestand har det skidt er mange. En af dem er et tidligere omfattende fiskeri med drivgarn, der nu er forbudt. Men også forurening spiller en stor rolle, da det påvirker marsvinets evne til at forplante sig. Der er i dag meget lidt dansk garnfiskeri i  området.

Selvom bifangsterne af marsvin i dag altså ikke udgør en trussel for de to store bestande, er målet dog, at man helt skal undgå bifangster, fortæller Finn Larsen. Og netop målet om at minimere bifangsten, eller helt at undgå den, er noget Finn Larsen og hans forskerteam har arbejdet på i mange år. Blandt andet sammen med en lang række kystfiskere og fiskeriforeninger.

”DTU Aqua har haft kamera ombord på mange danske garnfartøjer, og det har givet rigtige gode data for, hvor bifangsten sker, og vi samarbejder blandt andet med FSK-PO i et projekt om at nedbringe bifangsterne i det stormaskede garn”, slutter Finn Larsen.